Læsetid: 4 min.

Fællesskab - hvorfor egentlig

1. oktober 1998

Tegnedrengene fortsætter deres animerede rejse gennem verdenshistorien. Denne gang er det fællesskabet, der er under lup

NY FILM
Arbejdsfællesskabet (!) Tegnedrengene - alias Anders Sørensen og Per Tønnes Nielsen - har i de senere år opbygget deres egen niche i det danske kulturlandskab: de pædagogiske animationsfilm om historiske emner. I 1986 fik vi Eventyret om den vidunderlige kartoffel, i 91 fulgte Eventyret om den vidunderlige musik, og i 93 blev Verdenshistorien fortalt på to gange 26 minutter.
Formlen ligger nogenlunde fast: manuskript og instruktion af Anders Sørensen, animation af Per Tønnes Nielsen, musik af Anders Koppel og så ellers fuld fart på med et generøst overbud af humor, idérigdom og swung i udtrykket.
Filmene henvender sig demonstrativt til alle, og derfor kan man føle, at de spøjse indfald, som ophavsmændene tilsyneladende kan blive ved med at ryste ud af ærmet, ikke altid kan opveje indholdets joviale almindeligheder. Da emnerne oftest er absurd omfattende, må der generaliseres og slibes og files i en grad, så præcisionen og nuancerne af og til smides over bord med en flot armbevægelse.
Men alt i alt må man sige, at Sørensen & Co. er så skrappe til at finde overraskende vinklinger og sammenstillinger, at der for det meste er noget at hente for alle aldersgrupper. Om ikke andet kan man lade sig rive med af det markante drive, der altid kendetegner deres film.

Så kom en flok turister...
Det gælder også den nye, som er blevet til i anledning af LO's hundrede års jubilæum i 1998. Titlen er Fællesskab...?, og dét er jo altid et interessant ord at sætte spørgsmålstegn bagved. Hvad kan mennesker bruge hinanden til? Hvordan er modsætningen mellem individuelle og kollektive impulser kommet til udtryk i tidens løb? Og hvordan er vi overhovedet kommet frem til at leve i dét, vi i dag kalder et 'samfund' - er det et udtryk for solidaritet eller nødvendighed?
Sædvanen tro kører Tegnedrengene det store historiske apparat i stilling og belyser problematikken ved at afvikle 10.000 års Danmarkshistorie på en lille halv time. Og som altid er tonen enkel og ligefrem: Først var der ikke nogen mennesker på det stykke land, som i dag er Danmark. Så kom der en flok 'turister' fra syd og slog sig ned, og de fandt snart ud af, at opholdet ville blive mere behageligt, hvis de var fælles om at samle mad og holde de vilde dyr på afstand. Senere blev tingene mere komplicerede, og behovet for organisering indfandt sig. Jorden blev opdyrket, bønderne gik sammen i landsbyfællesskaber, og det blev stadig sværere at leve uden for samfundet.
På et tidspunkt hævede en klasse af riddere sig over bondefællesskaberne, og som kronen på dette hierarki blev sat en konge, som samlede alle de små samfund under én hat.
Med demokratiets indførelse blev hele landet formelt ét stort fællesskab, og samtidig medførte industrialismen, at arbejderne fik en fælles interesse i højere løn og bedre levestandard. Under 1930'rnes krise fik samfundet som helhed interesse i at stå sammen om at hjælpe de arbejdsløse, under anden verdenskrig kunne man gøre fælles front mod tyskerne, og i efterkrigstiden kom det til at handle om at realisere det fælles mål: velfærdssamfundet.
Filmen igennem modstilles den enkeltes interesser med behovet for et fællesskab, og ikke overraskende konkluderes det i den lille rammefortælling om parret Gunvor og Erik, der er på vej ind i ægteskabet, at solidaritet og sammenhold er bedre end rå liberalisme.

Det brave folk
Som sædvanlig ligner Tegnedrengenes Danmarksbillede noget, der er hentet fra en af Claus Deulerans tegneserier. En krøbling smides ud til ulvene. Det antydes, at fællesskabet under anden verdenskrig var noget uldent i kanten. Og i rammefortællingen mister Erik begge forældre og må vokse op på et børnehjem. Men det ændrer altsammen ikke ved, at der ikke for alvor er noget, der kradser.
Danskerne er og bliver nogle brave folk med sund fornuft, et idyllisk lilleputsamfund af post-vikinger, som delirisk svinger mellem storhedsvanvid og mindreværdskomplekser, men som alligevel det meste af tiden ender med at gøre det rigtige - for fællesskabet.
Selv Gudrun, der er smaskforelsket i Erik, ender med at bryde ud af det lille fællesskab (ægteskabet) for at tjene det store fællesskab (samfundet).
Langt fra sandheden er filmens Danmarksportræt vel ikke. Men de steder, hvor fremstillingen bliver lovlig unuanceret, fornemmer man, at der er tale om en bestillingsopgave. Det ændrer imidlertid ikke ved, at filmen er underholdende og veloplagt. Man imponeres over, hvor mange informationer, der kan klemmes ind på 25 minutter. Og ind imellem afleveres der da også et par stikpiller, der måske ikke ligefrem giver ny indsigt, men som i det mindste er påmindelser om, at fællesskab i alle livets forhold er noget, vi bør tage stilling til.

*Fællesskab...? - en tegnefilm om Danmark. Instr.: Anders Sørensen. 25 min. Vil senere på efteråret indgå i Filmhusets månedsprogram. Distr.: Det Danske Filminstitut

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her