Læsetid: 2 min.

Fantasien er den nødvendige virkelighed

9. oktober 1998

Den 76-årige portugisiske forfatter José Saramago får årets Nobelpris

NOBELPRIS
"For at leve, må mennesket leve både i den virkelighed, det nu lever i, og i sin fantasi: den er den nødvendige virkelighed," erklærede den nyslåede Nobelpris-modtager, José Saramago, da Information for nogle år siden interviewede ham.
Saramago betonede ved denne lejlighed på flere måder sit relative syn på livet og historien, en holdning, der er en af grundene til, at han i dag står som modtager af Nobelprisen i litteratur.
"Hans forfatterskab har antaget karakter af en række projekter, hvor det ene mere eller mindre desavouerer det andet, men hvor alle søger så langt ind på virkeligheden som muligt," hedder det i Det Svenske Akademis motivering for tildelingen.
I romanen Historien om Lissabons belejring (da. 1991) kommer Saramagos opfattelse af virkelighedens relativitet til udtryk i et plot, hvor en korrekturlæser falder for fristelsen til at redigere i en bog om korstogene, og det viser sig, at den historie, korrekturlæseren på den måde får brygget sammen, er lige så troværdig som den kanoniserede sandhed.

Ingen sandhed
"Jeg tror ikke, sandheden eksisterer", kommenterede Saramago selv sin holdning. "Der er sandheder, men ingen sandhed. Hvad der er sandhed skifter i historiens løb. Historien om Lissabons belejring er en refleksion over det, man kalder den historiske sandhed. Historikerne giver os én slags sandhed og vi portugisere fået fortalt historien om Portugals tilblivelse som en nærmest religiøs sandhed," sagde han til Information.
Denne myte om Portugals storladne fortid, har Saramago i sit værk sat sig for at punktere.
Måske aner man i udsagn som ovenstående José Saramagos venstreorienterede sympatier. Faktisk er han kommunist - så vidt vides stadigvæk, omend en humanistisk sådan.
Men i modsætning til så mange andre kommunistiske forfattere har hans grundsyn aldrig givet sig udslag i kedelig programlitteratur - tværtimod præges hans forfatterskab af de overraskende synsvinkler og af hans finurlige og skarpsindige evne til at vende bunden i vejret på enhver kanoniseret sandhed.

Søn af en landarbejder
Under Salazars og Caetanos diktatur, der varede til 1974, havde Saramago ingen muligheder for at udgive sine ting, så for det første kom han sent i gang med sit forfatterskab, for det andet betød det, at han har opretholdt livet med så forskellig jobs som smed og som journalist og medarbejder ved dagbladet Diaro de Lisboa.
Saramago fik sit gennembrud i 1982 med romanen Historien om Balthasar og Blimuda og den forunderlige Passarol (da. 1988). En overdådig, mangefacetteret fortælling, hvor Saramago viser sin evne at fastholde både et historisk, et socialt og individuelt perspektiv.
Diktaturet under Salazar har han skildret i romanen Det år Ricardo Reis døde (da. 1990), og også den portugisiske 'nellikerevolution', hvor Saramago selv var en aktiv deltager, har han skildret. Landarbejdersønnen José Saramagos store epos om tre generationer landarbejdere i Alentejo syd for Lissabon slutter den 24. april 1974, den dag revolutionen brød
ud.
Saramagos kommunistiske overbevisning har flere gange givet anledning til voldsom debat i hans hjemland.
Mest debat vakte hans bog Jesusevangeliet (da. 1995), hvor han lader Gud og Djævelen forhandle om ondskab, en slags udfordring til Jesus. Men ateist eller ej er Saramago en folkekær forfatter. Faktisk er han den portugisiske forfatter, der har solgt bedst i hele dette århundrede, og han er den, der er oversat til flest sprog.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her