Læsetid: 1 min.

Fem sommerdøgn. Brønshøj

21. oktober 1998

1.
I hjernen brænder
hukommelsens flager
væggene står hvide
som pauserne
i Parkers musik.

2.
Min hånd med de blå årer
tager om glasset

fra afsides værelser
ringer telefoner
ind i himlens vandfald.

3.
Det der ikke skrives
kommer igen

i hånden, der midt i nattørken
famler sig frem mod
din nakke.

4.
Dit våde ansigt
en morgen
i baghavens katatoniske
stilhed

Snegle med retning mod
krattets glødende huller.

5.
Jeg længes efter musik
mens jeg hører den
det er den matematiske længsel
der aldrig går op
at være til stede mens man drømmer om
at være borte i nærværets drøm
det er den aldrig tilendebragte
afslutning på hjertets første slag.

Stig Dalager

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her