Læsetid: 2 min.

Flertal for historisk undersøgelse

30. oktober 1998

Et flertal i Folketinget ser positivt på et tilbud fra Københavns Universitet om en uafhængig historisk undersøgelse af Politiets Efterretningstjeneste

Et flertal i Folketinget ser positivt på et tilbud om en uafhængig historisk undersøgelse af Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Tilbuddet, som er kommet fra Historisk Institut på Københavns Universitet, omfatter ikke blot en kulegravning af PET's virksomhed. også Arbejderbevægelsens Informationscentral (AIC) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) skal indgå i undersøgelsen.
"Vi vil lave en undersøgelse som i Norge, hvor professionelle historikere arbejder uafhængigt. Den skal omfatte alt, også Arne Sejr-gruppen," siger Niels Thomsen, som er professor på Historisk Institut på Københavns Universitet til Information.
Den norske model gik ud på, at kommissionen tog sig af de juridiske og retslige aspekter. Ved siden af dette var en gruppe historikerne, som udredte, hvad der foregik, uden at tage stilling til spørgsmål omkring skyld eller ansvar.
Justitsminister Frank Jensen (S) har hidtil afvist at give historikere direkte adgang til det materiale, som skal ligge til grund for undersøgelsen af PET. Men nu tegner et flertal uden om regeringen sig for at give historikerne adgang til kildematerialet.

Et ordentligt indblik
Niels Thomsen peger på, at det er vigtigt at se på de omstændigheder, som ligger bag begivenhederne.
"Det er vigtigt at se tingene i deres helhed. Der var jo en grund til at have et efterretningsvæsen. Det nytter ikke noget med en undersøgelse, som kun går tilbage til 1968. Vi skal helt tilbage til 1945, hvis vi skal få et ordentligt indblik," siger Thomsen.
Historikerne vil selv udpege de personer, som skal indgå i deres undersøgelse. Men de vil endnu ikke pege på et færdigt persongalleri.
"Vi er ikke færdige med at diskutere, hvem der skal deltage i undersøgelsen, men vi har da selv nogle stykker her på instituttet, som kunne være relevante at inddrage. For eksempel folk, som kan arbejde med det materiale, som ligger i amerikanske arkiver, og det skal være folk, som er sikkerhedspolitisk interesserede," siger han.
På Sektionen for Moderne Historie på Københavns Universitet sidder lektor Carsten Due-Nielsen, professor Paul Villaume. lektor Henrik Nissen, lektor Hans Kirchhoff, professor Carl-Axel Gemzell, lektor Karl Christian Lammers og lektor Inga Floto.

Intet svar
Men også andre end instituttets egne folk kan ifølge Niels Thomsen komme i betragtning. Af sagkyndige inden for den relevante tidsperiode på andre institutter kan nævnes professor Bertel Heurlin, som sidder på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han er også historiker.
På Historisk Institut på Aarhus Universitet sidder desuden professor i international politik Nikolaj Petersen og professor Henning Poulsen. Af andre kan nævnes dr.jur. Henning Koch, som er professor i retshistorie på Juridisk Institut på Københavns Universitet.
Niels Thomsen peger desuden på, at det kan blive nødvendigt at inddrage folk, som har et stort kendskab til russiske forhold.
"Russiske forhold er der jo folk på for eksempel Odense Universitet og på det Østeuropæiske Institut på Roskilde Universitetscenter, og på Aarhus Universitet, som ved langt mere om end os," siger han. "Det vil jo også være fornuftigt med en juridisk kyndig. Og det behøver jo ikke nødvendigvis at være nogen, som er ansat på universitetet," fortsætter han.
Justitsminister Frank Jensen har endnu ikke svaret
på Niels Thomsens henvendelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her