Læsetid: 1 min.

FOLK

20. oktober 1998

Nicole Kidman
*Kanonsuccesen på scenen i stykket The Blue Room har endelig bragt den fortræffelige skuespiller Nicole Kidman ud af skyggen som fru Tom Cruise. Når stykket lukker i London 31. oktober, flyttes det til Broadway, hvor der er premiere 13. december.

Bain og Siminoski
*I disse Nobel-tider uddeles også en slags anti-Nobelpris, den såkaldte IG Nobelpris. Prisen i statistik gik til professor Jerald Bain fra Mt. Sinai Hospital i Toronto og professor Kerry Siminoski fra University of Alberta for deres afhandling om "Sammenhængen mellem højde, penislængde og fodstørrelse" (Annals of Sex Research, vol. 6, nr. 3, 1993, pp. 231-235).

Lone Hindø
*Det socialdemokratiske medlem af Århus Byråd, Lone Hindø (tidl. SF) indsættes i dag i kaldet som præst ved Vor Frue Kirke, ligeledes i Århus.

Henrik Nordbrandt
*Vor fineste nulevende lyriker (ja, det mener altså rubrikbestyreren, De kan jo mene, hvad De vil) udsender denne tirsdag en ny samling med den ganske karakteristiske titel Drømmebroer. Se side 7.

Hertha Lemming
*Post Danmark holder i dag og i morgen presseseminar på Fyn. Ritzau oplyser, at man desangående kan kontakte en Hertha Lemming. Med det navn må man anbefale deltagerne ikke at kaste sig ud i badelivets fristelser i større tal.

Mozart
*Denne dag for 200 år siden opførtes for første gang en opera af Wolfgang Amadeus Mozart på dansk jord.

Redigeret af Flemming Kyed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her