Vi kan ikke blive ved med at udbygge velfærdssamfundet med nye ydelser, som alle har ret til uanset deres egen økonomi.
Ole Stavad, skatteminister og næstformand i Socialdemokratiet
Mens store danske forsikringsselskaber forbereder sig på at tilbyde forsikringer af velfærdsydelser, så stiller Socialdemokratiets næstformand offentligt spørgsmålstegn ved, om der er råd til velfærd for alle på et ønskeligt niveau. Samtidig styrtdykker partiet i meningsmålingerne, der forudser et tab på mellem ni og femten mandater sammenlignet med de 63, partiet fik ved valget i marts. Vælgerne belønner ikke det store regeringsparti, når der er usikkerhed om velfærdssamfundets fremtid. Det gør partiets bagland heller ikke.
I det seneste nummer af Weekendavisen spår formanden for Specialarbejderforbundet i Odder, socialdemokraten Svend Bak, at det bliver svært at få de lokale kræfter til at bakke op om Nyrup ved næste valg. "Hvem gider lave det sure arbejde i valgkampen, hvis kampgejsten er væk," spørger SiD-formanden.
Et blik på de seneste fem ugers diskussion fortæller, hvorfor en del af det socialdemokratiske bagland føler sig trængt.
For en måned siden, det vil sige i midten af september slog diskussionen af udlicitering dybe revner mellem store dele af partiets bagland og S-toppen under partiets årlige kongres. Her afviste et solidt flertal "røde" udliciteringer selv om det kun skulle ske på klare socialdemokratiske præmisser.
For tre uger siden rystede forliget om den kommende dagpengereform mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening endnu en gang det mere traditionalistiske S-bagland, der satte lighedstegn mellem forliget og ubehagelige stramninger over for de arbejdsløse.
En uge senere rasede særligt SiD mod statsminister Poul Nyrup Rasmussens forslag om at forenkle den måde, dagpengene bliver beregnet på. Statsministeren og partiformanden forklarede sit forslag med, at mange arbejdsløshedskasser bruger for meget tid på at kontrollere de timesedler, arbejdsløse i dag skal levere. SiD fokuserer på de medlemmer, der måske mister penge på ændringerne og vender det blinde øje til dagens spild med ressourcer i a-kasserne.
Kort efter fremlægger Ole Stavad sammen med en gruppe fremtrædende socialdemokrater et debatoplæg for den kommende weekends møde i de nordiske arbejderbevægelsers samarbejdskomite, SAMAK. Her kræver Stavad-gruppen udvikling af en række nye jobområder til de svage grupper på arbejdsmarkedet, som ikke bliver hjulpet af partiets ellers så højt besungne tiltro til uddannelse for alle. Samtidig stiller gruppen spørgsmålstegn ved, om de nuværende velfærdsprioriteringer kan holde.
Et blik på befolkningens udvikling fortæller om Socialdemokratiets problemer. Der bliver flere og flere ældre og ældre, mens ungdomsårgangene samtidig bliver mindre. Ubehageligt nok bliver færre og færre til at betale for og udføre de serviceopgaver, fremtidens flere ældre måtte forvente. På den baggrund foreslår Stavad-gruppen en opdeling mellem velfærdssamfundets grundydelser og de tillægsydelser, der borgerne må betale ekstra for.
Ole Stavad taler om et "forventningspres" på velfærdssamfundet og siger i en samtale med Information, at "det største pædagogiske problem for de socialdemokratiske velfærdsmodeller i Norden er, at håndtere forventningerne om en vækst i de ydelser samfundet kan levere uden at skatterne. Vi kan ikke blive ved med at udbygge velfærdssamfundet med nye ydelser, som alle har ret til uanset deres egen økonomi".
Ole Stavad og med ham Socialdemokratiet kan altså ikke længere garantere den samme velfærd til alle i fremtiden. Allerede i dag gennemgår kommuner listerne over borgere, der kan modtage ældrepleje. Venstre-kommunen Viborg og den socialdemokratiske Albertslund er blot to eksempler på kommuner, der skærer i listen, for at sikre hjemmehjælp til de borgere, der har det største behov. En udvikling, der, i følge socialforsker Kaare Hagen har ført til en hastig udbygning af den private hjemmehjælp i velfærds-Norge.
I Danmark er de store forsikringsselskaber fuldt opmærksomme på mulighederne i den udvikling.
Tirsdag i sidste uge fortæller forsikringsselskabet PFA om en ny plejeforsikring for ældre, som selskabet er ved at udvikle. Plejeforsikringen skal være et supplement til den offentlige ældrepleje på samme måde som selskabets kapitalpensioner er et supplement til folkepensionen. Også det store - engelsk ejede - forsikringsselskab Codan har et godt øje til udviklingen. Afdelingsdirektør Frank Pedersen fra Codan siger til Information, at han på den ene side er sikker på, at fremtidens ældre vil stille flere krav og på den anden side tror han ikke på, at det offentlige kan opfylde de nye behov. På den baggrund overvejer Codan nu, om selskabet som PFA kan tilbyde plejeforsikringer for at dække det voksende behov for ældreservice.
Indtil nu er det et åbent spørgsmål, om folk vil betale for en privat forsikring. Som meningsmålingerne viser, er det også et åbent spørgsmål, om de fortsat vil stemme på Socialdemokratiet, hvis ikke partiet kan garantere velfærd til alle. Og det kan Socialdemokratiet, som Ole Stavad peger på, ikke. Ubehageligt nok skal der prioriteres på en måde, som dele af partiets bagland vil have meget svært ved at forbinde med socialdemokratisk politik. Revnerne mellem socialdemokratiske traditionalister og fornyere er kommet for at blive.jr
