Læsetid: 5 min.

Forskningen sættes til salg

13. oktober 1998

Forskningsminister Jan Trøjborg (S) bruger universiteterne som erhvervspolitisk redskab. Et nyt forslag om forskernes patentrettigheder vil undergrave universiteternes frie forskning, mener kritikerne

Danske forskere er dårlige købmænd. De er ikke dygtige nok til at omsætte deres forskningsresultater i salgbare, kommercielle varer.
Derfor har forskningsminister Jan Trøjborgs (S) fremsat et nyt lovforslag om patentrettighederne til offentlige forskeres arbejde. Det nye lovforslag ses af flere kritikere som den første konsekvens af, at universiteterne blev overflyttet fra Undervisningsministeriet til Forskningsministeriet i forbindelse med sidste regeringsrokade.
I februar fik den tidligere erhvervsminister Jan Trøjborg ansvaret for universiteterne i et udvidet Forskningsministerium.

Til gavn for firmaerne
Ifølge Trøjborg skal den offentlige forskning i højere grad end i dag finde direkte vej til private virksomheder og derigennem omsættes i produktion og beskæftigelse.
Men forslaget indeholder en række krænkelser af universitetsforskernes rettigheder, som ifølge flere kritikere, vil hæmme forskningsprocessen og på længere sigt sænke kvaliteten i dansk forskning.
Lovforslaget rummer nemlig en bestemmelse om, at forskerne kan blive personligt straffet, hvis de offentliggør forskningsresultater, før universitetet selv har undersøgt, om forskningen kan udnyttes kommercielt.
I modsætning til tidligere vil det i fremtiden være universitetet, som ejer de enkelte forskningsresultater. Ud over at fratage forskerne rettighederne til egen forskning vil forslaget også forsinke forskningsprocessen i op til et år, fordi vurderingen af patentmulighederne skal ske, før forskningsresultaterne må offentliggøres.

Uspiselig lov
"Trøjborgs patentlov er helt uspiselig!", sige han.
"Det er uhørt at fratage forskerne retten til deres egen forskning. Og det er en bekymrende nyskabelse i dansk ret, at forskerne kan blive gjort erstatningsansvarlige for et arbejde, som de har udført upåklageligt og efter bogen, men som de blot ikke har undersøgt de kommercielle muligheder af," siger formanden for forskningsudvalget i Akademikernes Centralorganisation, Bjarne Andresen til Information.
"Det er ødelæggende for forskningsprocessen, at man vil forhindre forskere i at offentliggøre deres resultater frit og åbent. Udvekslingen af opdagelser og erkendelser mellem kolleger i hele verden er helt afgørende i enhver forskers arbejde. Hvis forslaget gennemføres, bliver de danske forskere bremset og forsinket mærkbart," siger Bjarne Andresen, som til daglig selv forsker på Ørstedlaboratoriet under Københavns Universitet.

Trøjborgs uvidenhed
Flere kritikere peger på, at lovforslaget er et første synligt resultat af, universiteterne blev overflyttet fra Undervisningsministeriet til Forskningsministeriet efter sidste regeringsrokade - og ikke mindst, at det var den tidligere erhvervsminister Jan Trøjborg, som overtog ansvaret for universiteterne.
"Universitetsområdet er i den senere tid blevet stærkt farvet af Trøjborgs baggrund som erhvervsminister - og at han i øvrigt aldrig har sat sine ben på et universitet. Regeringen forsøger i stigende grad at styre universiteterne ud fra erhvervspolitiske hensyn. Forskningsministeriet har ganske enkelt ikke fattet forskellen mellem de to store områder, som ministeriet i dag administrerer, nemlig sektorforskningen og universiteterne. De to typer institutioner har vidt forskellige missioner i samfundet. Sektorforskningen er oprettet til at skabe specialiseret og anvendelsesorienteret detailviden. Hvorimod formålet med universiteterne er at skabe rum for tankens frie flugt. At skabe ny viden uden hensyn til om den kan bruges i dag, i morgen eller om hundrede år," siger Bjarne Andresen.
Formanden for AC's udvalg til beskyttelse af videnskabeligt arbejde, juraprofessor Mads Bryde Andersen, mener også, lovforslaget illustrerer Jan Trøjborgs manglende viden om offentlige forskeres arbejdsbetingelser.
Professor Bryde Andersen mener, at lovforslaget er ugennemtænkt:
"I Undervisningsministeriet havde man trods alt fået en vis fortrolighed med den kultur, som hersker i forskningsverdenen, og derfor havde man aldrig fremsat et lovforslag, der er så lidt gennemtænkt og ude af trit med sagkyndiges vurderinger," siger Mads Bryde Andersen til Forsker Forum.
"Det kan undre, at man foretager en så gennemgribende omkalfatring af området uden forudgående udredning ved specialister. I betragtning af, at det er forskningens ministerium må man undre sig over forberedelsen af denne lov," siger han.

Politisk rævekage
Trøjborgs patentlovsforslag har endnu ikke skabt politisk opmærksomhed på Christiansborg.
Ifølge Enhedslistens forskningsordfører Søren Kolstrup skyldes fraværet af politisk interesse, at ingen af de øvrige forskningsordførere har forstået, hvad der er ved at ske med de danske universiteter.
"Forslaget er et led i en større strategi for at kommercialisere de danske universiteter. Det er forkert at tro, forslaget alene er udtryk for Jan Trøjborgs manglende viden om universitetsområdet," siger Søren Kolstrup.
"Lovforslaget er udtænkt af en række højtstående personer i Forskningsministeriet, som begge arbejder for at indføre markedslignende vilkår i driften af universiteterne. Det kan konstateres, at de er flere hestehoveder foran det politiske niveau. Og de formår at samarbejde selektivt med lige netop de dele af forskerverdenen, som bakker op omkring forslaget."
"Resten af universitetsverdenen er først blevet inddraget i sidste øjeblik, da lovforslaget allerede var færdiggjort og sat på skinner. Proceduren er et eksempel på, hvordan ministeriet formår at gennemtrumfe en dagsorden ved at spille så højt spil, at der er "råd" til, at folketingspolitikerne kan barbere enkelte knaster væk - uden det ændrer substansen i forslaget."
"Det er et stort problem, at dansk forskning ikke er mere politiseret, fordi embedsmændene dermed får frit spil til at påtvinge universiteterne en stigende grad af kommerciel indflydelse," siger Søren Kolstrup.

Privat finansiering
Allerede i dag udgør den eksterne finansiering - dvs. private fonde og virksomheder - allerede 43 procent af universiteternes samlede forskningsbudgetter.
Formanden for AC's forskningsudvalg, Bjarne Andresen, mener også, at de kommercielle interesser har fået for stor indflydelse:
"Problemet er, at de eksterne midler kommer til at styre en meget stor del af den danske universitetsforskning. Forskerne har ikke længere frie hænder til at forfølge et område, som de udfra faglige kriterier mener er nyt og spændende. Det medfører, at der ikke opstår så mange vanvittige og usædvanlige idéer. Der er ganske enkelt ikke det nødvendige beredskab til at opsuge de idéer, som pludselig kommer frem rundt omkring i verden, fordi forskerne pålægges at beskæftige sig med en eller anden dims som en privat virksomhed gerne vil have."
"Jeg vil gerne bevare universitetet som et sted, hvor der kan opstå ukontrollerede og ustyrede idéer. Dét vil i det lange løbvære en gevinst for samfundet."
"Jeg har intet imod at dansk forskning skal nyttiggøres i samfundet. Men det er og bliver ikke universitetsforskeres mission at lave kommercielle patenter. Hvis man som forsker skaber nogle resultater, andre kan bruge, ja så er alle forskere da lykkelig. Men det kan og skal ikke ske under tvang. Så går forskningsprocessen i stå", siger Bjarne Andresen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her