Læsetid: 2 min.

Ikke fri adgang til gymnasiet

12. oktober 1998

Selv om regeringen vil afskaffe egnethedsvurderingen til gymnasiet, vil der reelt ikke være fri adgang - vurderingen skal afløses af en uddannelsesplan, der skal rådgive de uegnede

I dag skal elever, der ønsker at gå på gymnasiet, erklæres egnet af den folkeskole, de kommer fra. Den egnethedserklæring skal nu fjernes, fordi den ifølge undervisningsminister Margrethe Vestager (R) "giver et forkert billede af, at gymnasiet er finere end de andre undgomsuddannelser, når man skal erklæres egnet for at komme ind, mens der er fri adgang de andre steder."
Men at egnethedsvurderingen fjernes betyder ikke, at der er fri adgang til gymnasiet.
I stedet skal der nemlig udarbejdes en uddannelsesplan for alle elever, hvor der blandt andet vil stå, om lærere og skolevejleder har frarådet eleven at søge f.eks. gymnasiet.
"Der ligger den tanke, at man eventuelt kan diskutere sin uddannelsesplan med den efterfølgende uddannelsesinstitution. Der kan jo være nogle indikatorer, der taler imod, at man vælger det ene eller det andet. For eksempel at blive jagerpilot, hvis man har minus fire på begge øjne. Og det kan også være det boglige niveau, der ikke er godt nok," siger Jette Stegmann, der er Pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet.

Uddannelsesplan
Uddannelsesplanerne er et af de skridt, regeringen tager for at styrke målretningen af elevernes uddannelsesvalg.
Det er ideen, at man allerede i 6. klasse starter skolevejledningen, og derefter skal uddannelsesplanen følge den enkelte elev hele vejen igennem uddannelsesforløbet - også på ungdomsuddannelsen.
"Når uddannelsesplanerne bliver det bærende, kan gymnasierne se langt tilbage, hvad der er taget af skridt for at opnå de mål, man gerne ville nå. Men eleverne er ikke garanteret optagelse på gymnasierne. Det er rektorerne, der bestemmer, hvem der skal optages, og gymnasierne vil også se på planerne, hvis en elev på trods af alle råd, søger ind," siger Jette Stegmann.
"Det er klart, at der vil være en form for vurdering, men den vurdering skulle gerne komme fra eleven selv. Men der findes - og vil til evig tid findes - elever og forældre, der ikke vil finde sig i det råd, de får."

Gymnasierne enige
Også Gymnasieskolernes Lærerforening er interesseret i fortsat at have mulighed for at vurdere de elever, der søger gymnasiet på trods af folkeskolens råd.
"Jeg tror, gymnasieskolerne vil forbeholde sig ret til at kunne vurdere de elever, der vælger i strid med de råd, de har fået. Man vil finde det forkert, hvis meget dårlige elever skal ind i klasser og sidde sammen med traditionelt egnede elever," siger Hans Laugesen, der er Uddannelseskonsulent i Gymnasieskolernes Lærerforening.
Men han kan godt forestille sig at, at de nuværende optagelsesprøver, vil være den vurderingsform, man også i fremtiden vil benytte i tvivlstilfælde. Optagelsesprøven er i dag for de elever, der er erklæret 'måske-egnet'.
Også Jette Stegmann vil holde en dør på klem for de elever, der selv mener, de kan klare en uddannelse på trods af advarsler.
"Der sker jo nogle gange et mirakel, når elever kommer i et nyt miljø og blandt nye ansigter. Det er jo mennesker, vi snakker om," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu