Læsetid: 3 min.

Håbet breder sig hos narkomanerne

22. oktober 1998

Skal alle narkomaner afvænnes, eller skal vi satse på at mindske skaderne - det var modpolerne i gårsdagens Christiansborg-høring om 'Lægelig ordination af heroin til hårdt belastede narkomaner'

"Skal vi fortsætte den enstrengede narkopolitik, hvor der er ét mål: Stoffrihed?
Eller skal den bygge på skadesreduktion, hvor de hårdest ramte narkomaner har mulighed for at få ordineret heroin under kontrolerede forhold?"
Problemstillingen blev opridset af Preben Brandt, formand for Regeringens Narkotikaråd, dr.med. og speciallæge i psykiatri på onsdagens høring om 'Lægelig ordinering af heroin til hårdt belastede narkomaner'.
Dermed sammenfattede han de to grundholdninger, der lå bag de øvrige oplægholderes bidrag til debatten.
Samtidig lagde Preben Brandt ikke skjul på, at han selv går ind for tanken om at reducere de skader, de hårdest ramte narkomaner forvolder sig selv og samfundet, og han var dermed på linje med hovedparten af høringens ekspertpanel.

Schweiz foregangsland
Debatten om, hvorvidt man bør uddele heroin til den gruppe narkomaner, man ikke når med det eksisterende behandlingssystem, er ikke ny - hverken herhjemme eller i resten af verden.
Nu er den igen aktuel, og denne gang er der europæiske forsøgsresultater at trække på.
Holland startede et forsøg i juli i år, mens Schweiz siden 1994 har kørt et heroin-projekt som et blandt andre behandlingstilbud til de narkomaner, der ikke har haft succes med de eksisterende tilbud.
Behandlingsprogrammet består - udover de daglige doser heroin, der skal indtages på klinikken - også af psyko-social behandling samt supplering med metadon. Og programmet er ifølge lederen af forsøget, professor, dr.med. Ambros Uchtenhagen en stor succes.
"Forsøget har vist, at det er muligt at gennemføre programmet uden at det får en negativ virkning på kvarteret omkring klinikkerne, og uden at heroinen spredes i narkomiljøet," siger han.
"Derudover kan vi se væsentlige forbedringer i narkomanernes helbredsmæssige og sociale situation, samtidig med, at kriminaliteten er faldet," siger han. Forsøget har også vist, at heroin i højere grad end metadon tiltrækker og fastholder narkomanerne i behandlingen. Og fastholdelse er netop vigtig for, at man kan påvirke narkomanens helbred og adfærd."
Men ikke alle deltagerne i høringen kunne se det fordelagtige i at vedligeholde et narkomisbrug.
"Endemålet i behandling af narkomaner må være stoffrihed, men det schwiziske forsøg er kun koncentreret om vedligeholdelse. Forsøgets succeskriterier er, at få så mange narkomaner i behandling som muligt, at fastholde dem og at undgå, at de har et sidemisbrug. Og med de kriterier kan effekten kun blive god," sagde Jan Thor Krøyer, der er medstifter og bestyrelsesformand for nordens største behandlingssted for narkomaner 'Kongens Ø'. En institution, der arbejder ud fra princippet om stoffri behandling.
"For mig er der ingen principiel forskel på et heroin- eller et metadontilbud. Den stoffri behandling virker. En tredjedel af narkomanerne gennemfører behandlingen, og i den lærer de, at være ansvarlige for deres eget liv," fortsatte han.

De ukendte døde
Villy Søvndal, der er formand for Folketingets Socialudvalg, lagde i sin velkomsttale vægt på, at der med et heroinforsøg i Danmark ikke er tale om fri heroin. Det skal være et supplement til behandlingstilbudene, som det også er i Schweiz og Holland.
Og det synspunkt vinder sympati hos Brugerforeningen, som er en interesseorganisation, der varetager stofmisbrugernes sociale og samfundsmæssige interesser.
"Håbet breder sig i øjeblikket hos narkomanerne, for vi er alle forskellige. Nogle fungerer i den stoffri behandling, men der er også nogle, der ikke gør. Det er de hjemløse, dem der er ramt af sygdomme, dem der har psykiske mén, de prostituerede. Det er dem, for hvem 'suset' er det vigtigste i livet. Heroin-behandling kan give dem en pause til at finde ud af, hvad de vil med deres liv, og hen ad vejen kan det være, de motiveres til stoffrihed," sagde organisationens næstformand og medlem af blandt andet Regeringens Narkotikaråd, Jørgen Kjær. Han har selv været aktiv stofmisbruger gennem 23 år, og er i dag
metadonbruger på trettende år.
Antallet af behandlingskrævende stofmisbrugere i Danmark er skønnet til 12.500 personer, hvoraf cirka halvdelen er dækket af handlingsplaner.
Sidste år døde 274 danske narkomaner. Hver fjerde af disse var ukendte for systemet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her