Læsetid: 3 min.

Hård start for Norges Bondevik

2. oktober 1998

Den tilbagevendte kristelige statsminister kan i værste fald blive fældet på finansloven af en benhård opposition på begge sider af hans Sentrumsregering

Kjell Magne Bondevik har fået en hård start på sin anden sæson som statsminister i Norge.
Netop hjemvendt efter fire ugers sygeorlov på grund af en "depressiv reaktion på stress" står han nemlig over for et nyt pres mod sin position som regeringsleder. Et pres, der kan ende i den 51-årige Bondeviks fald, hvis ikke han tackler situationen rigtigt.
Oppositionen er således benhård op til fremlæggelsen af regeringens finanslovsforslag den 5. oktober. Og det gælder både oppositionen til højre og venstre for den kristelige Bondeviks smalle mindretalsregering bestående af tre partier, Kristelig Folkeparti, Senterpartiet og Venstre.
Efter at regeringens oplæg til en finanslov i utide - og til regeringens store fortrydelse - er blevet lækket til avisen Dagbladet, har Stortingets øvrige partier travlt med at positionere sig over for regeringen. Forslaget omhandler en opstramning af budgettet med ti milliarder norske kroner, hvoraf de 4,2 milliarder kommer fra nye skatter og afgifter.

Imod kontantstøtte
"Problemet for regeringen er, at vi sidste år fik en budgetreform i Norge. Den betyder, at man skal have flertal for hele finansloven og ikke kan lempe den igennem med skiftende flertal. Det gør Bondviks opgave langt sværere, end det har været tilfældet for tidligere regeringer," siger politolog Bernt Årdal fra Oslo Universitet til Information.
Regeringens muligheder for at vende sig mod venstre til Arbeiderpartiet bliver mindre og mindre dag for dag. Det socialdemokratiske parti øjner nemlig chancen for at tilbageerobre den regeringsmagt, som Thorbjørn Jagland mistede til Bondevik-regeringen ved valget sidste år. Et magtskifte kan komme på tale, hvis regeringen ikke kommer igennem med finansloven. Derfor er Sentrumsregeringen kommet under enormt pres.
"Regeringen synes at slå ud i alle retninger, uden en klar invitation til nogen af siderne," siger Arbeiderpartiets finanspolitiske ordfører Hill-Marta Solberg til Aftenposten.
Partiet er især imod regeringens plan om at indføre en såkaldt kontantstøtte på 3.000 kroner om måneden til familier, der vælger selv at passe deres børn fremfor at benytte en offentlig daginstitution.
Forslaget er en af Kristelig Folkepartis mærkesager, og er blevet tiltrådt af Høyre og Fremskrittspartiet. Netop disse to partier kan blive regeringens støttegrundlag i forbindelse med finansloven, hvis Arbeiderpartiet fortsat lægger afstand til Sentrumsregeringen, der kun råder over 42 af Stortingets 165 sæder.

Afhængig til højre
Men også Høyre og Fremskrittspartiet er skeptiske over for det lækkede udspil.
"Højere skatter og afgifter er ikke ligefrem sød musik for Fremskrittspartiets ører," siger Siv Jensen, partiets finanspolitiske ordfører, til norsk radio.
"Det kan ikke komme på tale, at vi skal støtte højere skatter og afgifter på et tidspunkt, hvor renten er høj," siger Per-Kristion Foss, der er talsmand for Høyre til det norske nyhedsbureau NTB.
Men selv, hvis der skulle blive enighed mellem Bondevik og de to partier til højre, kan det give problemer internt i regeringen. Senterpartiet har problemer med baglandet, hvis det samarbejder for meget med Fremskrittspartiet.
"Senterpartiet kan ikke være med på, at et flertal i regeringen fremtvinger et budgetsamarbejde med Høyre og Fremskrittspartiet. Hvis det sker, må Senterpartiet sætte sin position ind på det," sagde Sigbjørn Gjelsvik, der er formand for Senterpartiets ungdomsorganisation, forleden ifølge avisen Verdens Gang.
"Jeg tror faktisk, at betydeligt flere end Senterpartiets folk vil have problemer med sådan et finanslovsforlig," sagde hun.
Nemmere bliver det ikke af, at Fremskrittspartiets leder, Carl I. Hagen, ønsker at et eventuelt finanslovsforlig skal udbygges med en skriftlig aftale, der binder regeringen til at samarbejde til højre hele næste år.
Kjell Magne Bondevik får med andre ord brug for hele sit politiske talent, hvis Sentrumsregeringen skal overleve efteråret i Stortinget. Og han får ikke meget fritid til at stresse af i.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her