Læsetid: 2 min.

Hjertets opsigelse

23. oktober 1998

Poetiske paradokser af Muniam Alfaker

digte
Man glæder sig uvilkårligt hver gang, der udkommer et ny bind digte af danskernes irakiske poet Muniam Alfaker, siden 1986 bosat her i landet og forlængst et etableret navn både i dansk og arabisksproget litteratur - glæder sig, fordi han evner at få ord til at lette og tanker til at svæve.
Værdifuld hjælp modtager han af sin oversætter Salim Abdali, der i den nye samling Sammen kun har slået en enkelt skævert (bundfaldes i stedet for -fældes), men i øvrigt transformerer smukt og musikalsk.
Sammen er delt i seks sekvenser, der gennemspiller hver sin temamodsætning og tit fortætter denne i fyndige paradokser: haven og mangel, søvn og vågen, tale og tavshed, kærlighed over for ensomhed. Sidst i bogen modstilles landjorden med det åbne hav, samt livet med døden. Nogle digte har billedets præg, andre ligner mest leveregler:

den der ingen drøm har
kender ikke vågenhed

Oftest balancerer Muniam Alfaker mellem kontemplation og refleksion, iagttagelse og indsigt.
De hårdt optrukne paradokser har været fast bestanddel af hans digtning lige fra den danske debut Sky på flugt fra 1988. Nyt er imidlertid det mod, hvormed han i Sammen afprøver billeder af kærlighedens mønstre. "Kun du adskiller mig fra alle andre," erklærer han viist som optakt til samlingens mest personlige del: et gyldigt udsagn om hvad kærligheden gør ved individer!

du søger mig
i en anden
mens
jeg søger dig
i dig

hedder det lige efter. Læser man dette (kun) som et udsagn om manglende troskab, går man nok fejl af teksten, for også her formulerer digteren blot, hvordan kærlighed nu engang virker: på én gang identificerende og forskels-sættende. Pudsigst er nok flg. scene:

i nat
et par timer efter
hun var kommet
gik hun hen imod mig
tog sit tøj af
stykke
for
stykke
og råbte
kan det virkelig passe
du ser på mig
som en der tager sit tøj af?

Så humoristisk har Muniam Alfaker næppe skrevet før. Læg for resten mærke til de omhyggeligt valgte linjebrud i "stykke / for / stykke" - her må teksten gerne bremse en smule op...
Ny forekommer endvidere en dristig direkthed i det lyriske udtryk, især hvor talen er om det at være vågen over for det at sove - og drømme. Du'et binder f.eks. jeg'et til sengen og påtvinger ham søvnen for at efterlade "ham / som madding / for drømmene", og

morgenen
overmander mig
forhører mig om
hvilke drømme jeg har begået

Sådan gør Muniam Alfaker flotte, let urovækkende fund i sit sprog, indsigtsfuldt og enkelt, som når han til allersidst i den nye bog påkalder døden og kalder den "hjertets opsigelse."

*Muniam Alfaker: Sammen. Digte. På dansk ved Salim Abdali. Dansk/arabisk paralleltekst. 112 s. Kr. 198. Politisk Revy. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her