Læsetid: 2 min.

Holocaust-ofre vender blikket mod Østrig

8. oktober 1998

Nye arkiver dokumenterer, at Østrigs største bank samarbejdede med nazisterne under Anden Verdenskrig

Zürich - Den amerikanske advokat Ed Fagan, der fik tvunget de schweiziske banker til at betale holocaustofrene næsten seks milliarder danske kroner i erstatning, kræver nu på vegne af en række holocaustofre erstatning af den største østrigske bank, Bank Austria, og dennes datterselskab, Creditanstalt.
Sagen går også i dette tilfælde ud på, at bankerne i mellem 1933 og 1945 har oprettet en række konti, som de efter Anden Verdenskrig ikke har villet foretage udbetalinger fra til holocaustofrenes efterladte. Det oplyses ikke i dette tilfælde, hvor store beløb det drejer sig om.
De østrigske banker har hidtil dækket sig ind under, at de efter Hitlers okkupation af Østrig i 1938 mistede deres selvstændighed og kun fungerede som filialer af Deutsche Bank og Dresdner Bank, som Fagan ligeledes har indgivet klage imod.
Denne taktik svarer til den generelle østrigske i tiden efter Anden Verdenskrig, hvor landet ikke ville betale nogen krigsskadeerstatning med den begrundelse, at Østrig ikke havde eksisteret i årene fra 1938 til 1945! En taktik, der fik succes, fordi vestmagterne fik brug for at samarbejde med det neutrale Østrig under Den Kolde Krig.
Det er en medvirkende grund til, at klagerne mod østrigske banker samt mod østrigske firmaer, der beskæftigede over 700.000 tvangsarbejdere, først kommer nu.

Fik tilsendt dødslister
En anden årsag er, at man først nu har fået adgang til en række arkiver i de tidligere kommunistiske lande. Dokumenter fra polske arkiver har således afsløret, at Creditanstalt i høj grad arbejdede på egen hånd i Hitler-tiden, og at denne bank arbejdede direkte sammen med lejrledelserne i mindst 13 nazistiske koncentrationslejre.
Samarbejdet bestod bl.a. i, at Creditanstalt løbende fik tilsendt dødslister over deres kunder i lejrene. Det gjorde det lettere for banken at inddrage disse banktilgodehavender. Brevene fra banken var underskrevet: Heil Hitler, Creditanstalt-Bankverein, Filiale Krakau. Denne filial befandt sig øvrigt på Adolf-Hitler-pladsen, og blandt bankfilialens kunder finder man i arkivmaterialet den senere så bekendte Oskar Schindler.
I 1938 boede 180.000 jøder i Wien. Da Ruslandfelttoget begyndte i sommeren 1941, og udvandringsmulighederne endegyldigt ophørte, var der 65.000 tilbage. De omkom så at sige alle i koncentrationslejre. Hertil kommer et ukendt antal fra folkegrupperne zinti og roma, hvis skæbne man hidtil ikke har beskæftiget sig med i tilstrækkeligt omfang.

Universitet afsløret
Det nyeste arkivmateriale har også tvunget universitetet i Wien til at vedkende sig et nærmere samarbejde med værnemagten og SS, end det var etisk forsvarligt. Således fik det anatomiske institut stillet ligene af hundredevis af henrettede nazi-ofre til rådighed for undersøgelser og eksperimenter. Østrigske læger medvirkede derudover ved de nazistiske eutanasi-eksperimenter.
Den østrigske udenrigsminister, Wolfgang Schüssel, har netop fremlagt et forslag i parlamentet om at stille omkring 50 mio. kr. til rådighed for naziofrene. Beløbet stammer fra en fond for naziguld, som landet har forvaltet sammen med de allierede.
Ed Fagan understreger, at den nu formulerede klage ikke udelukker en tilsvarende enighed om udbetalingen af et engangsbeløb, som det blev opnået i forliget med schweizerne. Tværtimod er det den retslige forudsætning herfor. Creditanstalt gennemsøger til gengæld for øjeblikket samtlige arkiver for at finde frem til bankens faktiske forpligtelser over for holocaust-ofre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu