Læsetid: 4 min.

Homofober vinder i Frankrig

12. oktober 1998

Svagt fremmøde fra regeringspartierne i parlamentet betød nedstemning af pagt, der skulle sikre bl.a. homoseksuelle pars rettigheder

PARIS - En af de mest omfattende debatter i Frankrig i de senere år er foreløbig kulmineret med, at regeringens lovforslag om en samlivspagt for uægteskabelige parforhold, herunder homoseksuelle, er blevet stemt ned i Na- tionalforsamlingen. Det er et forsmædeligt nederlag for regeringen, ganske vist kun proceduremæssigt, men det svage fremmøde fra regeringspartiernes parlamentarikere ved afstemningen har skabt alvorlig tvivl om deres vilje til at gennemføre reformen. De nærmere omstændigheder ved afstemningen er afslørende.
Resultatet må ses på baggrund af en fanatisk modstand fra ultrakatolske og højreekstremistiske kredse, der gennem de sidste tre måneder har tordnet mod lov-forslaget, som man hævder 'undergraver familien', indfører 'homoseksuelle ægteskaber' og baner vej for homoseksuelle pars ret til at adoptere børn. Det sidste er ganske vist udelukket i lovforslaget, men, hævder disse pressionsgrupper, det er kun et spørgsmål om tid, for samlivspagten gør det lettere at legalisere homoseksuelles ret til adoption 'i næste omgang'... Den katolske kirke i Frankrig har taget afstand fra den mere yderliggående propaganda , men har i øvrigt stemplet reformen som uacceptabel.
Resultatet af fredagens afstemning i Nationalforsamlingen kom som en bombe, efter at regeringen gennem måneder havde forberedt denne reform, der er et løfte fra valgkampen og er blevet fremhævet som den vigtigste reform inden for seksual- og familielovgivningen siden legaliseringen af abort i 1975, der ligeledes fremkaldte en langvarig og højrøstet debat.

Fem mio. borgere
Selv om de homoseksuelle er kommet i centrum for debatten, og modstanderne af reformen først og fremmest fremtræder som 'homofobe', drejer reformen sig om alle par, der lever sammen uden at være gift, dvs. ca. fem millioner franske borgere. Samlivspagten, der har fået navnet Pacs (pacte civile de solidarite) skal gøre livet lettere for disse par og give dem visse rettigheder, der hidtil har været forbeholdt gifte. Der åbnes mulighed for fælles beskatning, arve- ejendomsforhold og opholdstilladelse for udlændinge på linje med gifte.
Ifølge en meningsmåling fra begyndelsen af oktober er 57 procent af franskmændene tilhængere af reformen. Meningerne er iøvrigt delte inden for højreoppositionen, hvor nogle politikere er indstillet på at 'følge med tiden' og acceptere Pacs-reformen. I begyndelsen af debatten holdt regeringspartiernes politikere gennemgående en lav profil, som om de frygtede følgerne af den hadske kampagne mod reformen. Senere syntes vinden at vende, og nu kunne man spore en vis frygt hos oppositionspolitikerne for at blive opfattet som gammeldags og reaktionære i et samfund, hvor flertallet af borgerne forlængst har indtaget en afslappet og tolerant holdning til 'afvigende' samlivsformer, og hvor de afvigende kategorier tæller flere millioner - og i øvrigt findes inden for alle politiske partier.
Tilsyneladende troede regeringspartierne, at der var fred og ingen fare, og de var ikke forberedt på det 'kup', der blev planlagt af oppositionen. Denne var måske mere interesseret i at tilføje regeringen et nederlag end lige just at skyde Pacs-reformen i sænk, og da regeringen netop for første gang er kommet i modvind med truende konjukturnedgang og en bølge af strejker i den offentlige transport i Paris, var tidspunktet gunstigt for en demonstration.
Regeringen havde henlagt debatten om lovforslaget til en fredag - den dag i ugen, hvor flertallet af parlamentarikerne fra begge lejre har for vane at rejse hjem til deres valgkredse. Nu bagefter spørger man, om det var i den hensigt at give et stort antal af parlamentarikerne et på-skud for at udeblive fra afstemningen og fralægge sig ansvaret for reformen. I så fald havde man overset den mulighed, at oppositionen denne gang ville gøre en undtagelse og mobilisere så mange medlemmer, at de var sikre på at mønstre et flertal. Det var det, der skete. Oppositionen valgte den simple, men meget sjældne fremgangsmåde (den er kun brugt en gang tidligere i den Femte Republiks 40-årige historie) at kræve lovforslaget taget af dagsordenen under påstand om, at det er forfatningsstridigt på visse punkter.

Prestigetab
Kravet blev vedtaget med otte stemmers flertal, og lov-forslaget var dermed faldet. Det kan kun fremsættes i ændret form, hvad regeringen agter at gøre inden for de nærmeste uger (oppositionen har demonstativt fremsat henved 900 ændringsforslag, heriblandt enkelte seriøse, der kan accepteres af regeringspartierne). For så vidt er der kun tale om et nederlag på procedureplanet, og teoretisk set kan den nye version af lovforslaget blive vedtaget, hvis bare regeringspartierne har samling på tropperne i næste omgang.
I mellemtiden har oppositionen fejret sin sejr med jublende fanfarer - "et Stalin-grad for regeringen," lød en af kommentarerne - og hævder, at regeringspartierne i virkeligheden ikke tør stå ved den reform, de selv har udbasuneret som en af deres vigtigste.
Under alle omstændigheder er det et prestigetab for premierminister Lionel Jospin. Oppositionen, der gennem de sidste mange måneder har udsat sig for latterliggørelse på grund af sin splittelse, sine rivaliserende ledere og sine stadig nye partidannelser, ånder lettet op for en stund.

Fejhed
Nogle kommentarer i pressen beskylder rent ud regeringspartiernes politikere for fejhed. 260 af deres parlamentarikere var fraværende i Nationalforsamlingen, heriblandt flere toppolitikere, således den socialistiske partiformand, François Hollande, og den kommunistiske gruppeformand, Alain Bocquet. Kun det lille regeringsparti De Grønne var fuldtalligt repræsenteret, og en af dets parlamentarikere, den kendte tv-journalist Noël Mamére, sagde efter mødet om sine socialistiske kolleger:
"Nogle af dem tør simpelt hen ikke rejse hjem til deres valgkredse og blive beskyldt for at have stemt for bøsse-ægteskaber. Det er krucifix-partiet, der har vundet."
Det kan ikke udelukkes, at lovforslaget simpelt hen er faldet, fordi regeringspartiernes politikere har 'fået kolde fødder' på grund af de højrøstede pressionsgrupper.
Tidligere i år vedtog Nationalforsamlingen næsten en-stemmigt en udvidelse af jagtsæsonen i strid med et EU-direktiv begundet med miljø- og dyrebeskyttelseshensyn. Det var en klar sejr for jagtlobbyen, der kun repræsenterer tre procent af befolkningen. De ultrakatolske grupper og den aggressive 'famililobby', der har ført en hadsk kampagne mod Pacs-reformen, udgør også kun et lille mindretal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her