Læsetid: 4 min.

Internationale filmstjerner i kø for lille teater

2. oktober 1998

Det lillebitte Almeida teater langt væk fra Londons West End er blevet kendt for at tiltrække store navne. Også selv om lønnen kun er på 250 pund om ugen

Stjernedrys
LONDON - Det er ikke ualmindeligt, at Hollywoods stjerner flyver ind fra USA for at aflægge besøg på Storbritanniens teaterscener. For eksempel var Al Pacino og Christopher Reeve her så tidligt som i 1984, Dustin Hoffman spillede i Købmanden fra Venedig i 1989, og i 1996 var det Jessica Langes tur til at spille 'rigtigt' skuespil.
Men Almeida teatret i bydelen Islington i det nordlige London har gjort stjernespilleriet til sit kendemærke og er blevet kendt viden om som teatret, der godt kan lide store navne og små steder. For det lille teater - der er kun 300 pladser - har været i stand til at lokke den ene superstjerne til efter den anden for at spille skuespil. Og vel at mærke til almindelig fagforeningstakst - dvs. 250 pund (ca. 2.700 kroner) om ugen.

Spillerne ser hinanden
Det startede i 1990, da de to uddannede skuespillere Jonathan Kent og Ian McDiarmid begyndte at lave teater efter deres egne hoveder.
Den allerførste forestilling, de satte op, havde Glenda Jackson på rollelisten, og
siden er det gået slag i slag.
"De kommer og ser hinanden - snakker med hinanden - og så bliver det en god cirkel," siger Ian McDiarmid.
Bare inden for det seneste år har Juliette Binoche, Liam Neeson og Kevin Spacey spillet med i Almeida-produktioner.
De to teaterfolk har sat alt muligt op lige fra de gamle grækere over hengemte og halvglemte skuespil af obskure forfattere til hypermoderne teater.
Der er ingen rigtig linie i repertoiret.
"Både Jonathan og jeg har en meget forskelligartet smag. Vi plejer at sige, at vi kun sætter stykker op, som vi selv føler lidenskabeligt for," siger Ian McDiarmid. "Vi er et internationalt teater midt i Islington."
Spørger man dem selv, er de nærmest lidt irriterede over den megen omtale af stjernerne på teatret.
"Det er sådan noget, journalister skriver i overskrifter," siger Ian McDiarmid.

Kan de spille teater
"Vi sætter vores stolthed ind på at skaffe de bedste skuespillere, instruktører og så videre. Vi levere kvalitetsteater," siger han som en mulig forklaring på, at det lille teater tiltrækker så mange store navne. Efter hans mening er det netop denne lødighed, der gør Almeida interessant.
Som tilskuer er der måske nok en vis nyfigenhed forbundet med at gå hen og opleve en skuespiller på scenen, som man ellers kun har set på film. Kan de nu virkelig også spille teater? Eller er deres filmsucces bare et resultat af evindelige gentagelser af optagelser og god klipning? Og for teatret er der ingen tvivl om, at det øger interessen og dermed billetsalget, at der er et godt trækplaster på plakaten.
Almeida har da også haft succes. Så meget endda, at det flere gange er sket, at andre teaterfolk har overtaget Almeida-stykker, når de var færdige i Islington for så at sætte dem op i Londons teaterland West End eller på Broadway i New York.

Ingen guldgrube
Nogle gange har Almeida selv overført stykkerne til andre scener, og i år har de for første gang både et fuldt repertoire i det gamle teater i Nordlondon og ét i West End på Albery teatret.
Successen har nok gjort dem kendte men ikke ligefrem rige.
"Normalt har vi overladt til andre at opsætte stykker på kommercielle teatre på grund af den finansielle risiko. Det har vi selv afvist indtil nu," siger Ian McDiarmid.
"Men vi imødekommer et behov," siger han som forklaring på West End teatret i år.
"Vi har jo også brug for nye udfordringer - vi skal helst være en lille smule bange altid."
Normalt kommer Almeida teatrets indtægter for en tredjedels vedkommende fra den offentlige kunststøtte, en tredjedel fra sponsoraftaler og firmastøtte og en tredjedel fra billetsalget.
"Det er en fin balance. Hvis to af vore shows ikke når budgettet, har vi problemer. Lykkes tre ikke bliver vi smidt på gaden," siger Ian McDiarmid.
Efter hans mening kan det først og fremmest lade sig gøre finansielt, fordi skuespillerne tager en del af risikoen. Alle får den samme løn - 250 pund om ugen på Almeida teatret i Islington og det dobbelte, hvis det er en West End forestilling. Bliver forestillingen en succes, får skuespillene så en del af overskuddet.
Alligevel er resultatet langt væk fra de store Hollywood-gager, og man får nærmest det indtryk, at de stjernerne kommer, fordi det er blevet en slags kvalitetsmærke at have samarbejdet med Almeida teatret. Andre teatre forsøger at gøre Almeida kunsten efter.
I denne måned er der f.eks. et teater, som har indforskrevet Nocole Kidman til at spille skuespil.
"Andre indbyder filmstjerner til at komme og spille. Måske er det en refleksion af, hvad vi gør. Men de fleste vil jo helst have de bedste skuespillere til deres stykker - nogen er så bare bedre til at skaffe dem end andre,." siger Ian McDiarmid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu