Muh!
*Blandingen af jazz eller rock og kompositionsmusik, også kaldet crossover, er i høj kurs i disse år, i hvert fald blandt en del musikere. Især jazzmusikere, som her søger en inspiration de tidligere kunne finde hos toneangivende amerikanske forbilleder.
Et sjældent integreret samarbejde mellem folk fra to lejre finder man i septetten Mad Cows Sing, hvor lederen, saxofonisten Benjamin Koppel, bassisten og slagtøjspilleren kommer fra det 'rytmiske', pianisten Nikolaj Koppel, oboisten, violinisten og cellisten fra det 'klassiske'. Ved at mødes på et rytmisk neutralt område, hvor kvaliteten swing ikke er forudsat, fungerer samarbejdet overraskende gnidningsløst, hvad enten komponisterne er, på den ene side, Anders Koppel og Karl Aage Rasmussen, på den anden Benjamin Koppel, Allan Botschinsky og Butch Lacy.
*Mad Cows Sing. Stunt STUCD 19817.
Arne Domnérus
*En slags crossover, men kun i repertoiret, har vi i afdøde Jan Johanssons jazzmæssige brug af svensk folkemusik. Hans arrangementer af dette materiale dominerer en prægtig live-plade med den evigunge Arne Domnérus og hans septet, et ensemble og en musik, som vi ikke har magen til i Danmark. Blandt musikerne er Bengt Hallberg og Georg Riedel, som også har komponeret til septetten.
*Arne Domnérus Septet In Concert. Caprice CAP 21526. Specialimport.
Så mange ord
*Sangerinden Trine-Lise Væring anvender i tre af ti numre på sin plade en strygekvartet (med en violin og to bratscher) som en organisk udvidelse af det jazzbestemte akkompagnement, der i ét stykke også omfatter en messingblæserkvartet. Men ellers er det hendes mageløse jazztrio med Bobo Stenson, Mads Vinding og Alex Riel, der især gør pladen til noget ganske særligt. I ét stykke høres Kenneth Knudsen med udsøgt synthesizer-spil bag Værings blanding af vise- og kunstsang.
*Trine-Lise Væring: In So Many Words. Stunt STUCD 19807.
Skandinavisk krydsover
*Bassisten Niels Præstholm forener i sit projekt, der benytter skandinaviske musikere, jazzfolk med 'klassiske' strygere. Musiker-samarbejdet er også her vellykket, men det kompositoriske materiale, som kapelmesteren selv står for, lever ikke helt op til musikernes potentiale.
*Niels Præstholm & Embla Nordic Project: Imagic. Curling Legs CD 45/Amigo Musik.
Louis Teagarden
*Ingen crossover hos Louis Armstrong, undtagen for så vidt man tænker på hans nostalgiske brug af New Orleans-repertoire, længe efter at han havde lagt stilen bag sig. Og de optagelser fra 40'rne som nu findes på cd, belastes unægtelig af "Muskrat Ramble" og "Tiger Rag", men der er heldigvis også mere inspirerende ting. Midnights At V-Disc (1944-45) viser ham primært med sin senere makker, basunisten og sangeren Jack Teagarden, bedst i "Jack Armstrong Blues" og "I'm Confessin", begge i to fine takes, men pladen har også årgangs-Ben Webster i Woody Herman-omgivelser. All Stars-pladen (1947-48) fornyer samarbejdet med Teagarden i live-optagelser, dels med en ad hoc-gruppe, dels med de oprindelige All Stars, da de endnu svarede til betegnelsen. Armstrongs egen "Someday You Will Be Sorry" er for mig et af højdepunkterne.
*Midnights At V-Disc. Jazz Unlimited JUCD 2048.
*Louis Armstrong & His All Stars. Storyville STCD 8242.
