Læsetid: 3 min.

Jelved holder vejret og håber på pinsepakken

8. oktober 1998

Økonominister Marianne Jelved vil ikke bestemme, hvad danskerne bruger deres penge til; hovedsagen er, at de ikke bruger for mange af dem

To glade mænd med en kasse danske øl, måske sodavand, i mellem sig, en ny japansk varevogn i baggrunden og en sommerbugnende blomsterbutik i forgrunden pryder forsiden af den nye Økonomiske oversigt, som økonomiminister Marianne Jelved præsenterede i går.
Det er fristende at tolke solskinnet over hele sceneriet som symbol på, at de internationale kriseskyer endnu ikke er trukket ind over Danmarks grænser - selv om vor umådeholdne glæde ved at købe ind og forbruge er med til at trykke betalingsbalancen ned til minus ti milliarder i år.
I hvert fald var det økonoministerens dobbelte budskab: Lad være med at overdrive den internationale krises betydning for vesteuropæisk og hermed dansk økonomi. Og lad være med at underdrive behovet for at få betalingsbalancen rettet op.
Betalingsbalancen var ubetinget dagens hovedtema. Onsdag morgen offentliggjorde Danmarks Statistik nye nationalregnskabstal, der viste, at underskuddet på betalingsbalancen i årets første syv måneder er på 8,4 milliarder kroner, og for den seneste 12 måneder speriode frem til juli er underskuddet på Danmarks samlede regnskab over for udlandet på godt ti mia.
I den nytrykte Økonomiske Oversigt lyder prognosen for betalingsbalancen på et underskud på syv mia. kr. i 1998. Det er i sig selv en ret drastisk ændring i forhold til skønnet fra den syv uger gamle augustoversigt, hvor regeringen forventede en milliard i overskud på betalingsbalancen.
På grund af Danmarks Statistisks dugfriske tal, ændrede økonomiministeren fluks regeringens prognose for dette års underskud på betalingsbalancen fra 8,4 mia. til cirka ti mia..
I augustoversigten lød forventningerne til næste års betalingsbalance på et overskud på syv milliarder. I den nye oktoberoversigt spår regeringen, at balancen ender omkring et rundt nul i 1999. Og det har Danmarks Statistiks nye tal ikke lavet om på:
"Uanset de seneste tal forventer vi, at den stramme økonomiske politik, pinsepakkens forbrugsdæmpende virkninger, og aftalen med kommunen og amterne, vender udviklingen, og at betalingsbalancen retter sig op i 1999," sagde Jelved.
Hun understregede, at regeringen er fast besluttet på at fjerne underskuddet, som dels skyldes den internationale krise, den høje danske efterspørgsel og den forringede konkurrenceevne.
Forårets overenskomster betyder, at timelønningerne stiger med med 4, 5 procent (inclusive pensionsbdrag, fridage, syge- og barselsdagpenge), mens lønomkostningerne i udlandet forventes at ligge på omkring tre procent. Denne forskel har forringet konkurrenceevnen

Akilleshælen
Den samlede registrerede arbejdsløshed ligger på 6,4 procent og regeringen forventer den fortsætter med at falde med 10.000 personer til 6,1 procent i 1999.
Ministeren udpegede den dalende arbejdsløshed som akilleshælen i dansk økonomi. Indenfor byggefagene er arbejdsløsheden i flere amter under tre procent, hvilket har givet sig udslag i årlige lønstigninger på fem en kvart procent. Hun advarede mod at denne tendens spreder sig - hvilket er en direkte opfordring til næste forårs overenskomstforhandlere om at styre sig selv, da "det desværre ikke står i regeringens magt at styre overenskomstforhandlingerne."

Høj krisebevidsthed
Regeringen forventer, at den indenlandske efterspørgsel stiger med 3,4 procent i år, men at pinsepakken bremser efterspørselsstigningen til 1,4 procent næste år.
Redningsplanken for den sårbare betalingsbalance er, at væksten i Sverige, Tyskland ser ud til at blive mere end dobbelt så stor som i Danmark, hvilket vil gavne dansk eksport:
"Hvis vi kan styre den indenlandske efterspørgsel vil det alt andet lige gavne betalingsbalancen," konkluderede Marianne Jelved - og takkede ironisk den internationale krise for hjælpen med at fastholde danskernes krisebevidsthed, så de ikke trække i spenderbukserne.
Ministeren er før kommet galt afsted med sige, at danskerne skulle drikke mindre rødvin, så hun understregede, at hun ikke vil bestemme, hvad danskerne bruger deres penge til - bare de ikke bruger for mange af dem.

Den globale krise
Marianne Jelved mener ikke, der er grundlag for at tale om en global recession:
"Husk nu på, at aktiekurserne er faldet til 1997 ni-
veau. Krisen omfatter kun en tredjedel af verdensøkonomien og påvirker kun ti procent af dansk eksport."
Jelved er ikke i tvivl om, at USA og eurolandene må føre en ekspansiv politik, importere mere fra kriseramte lande og dermed sparke gang i verdensøkonomien. Men det skal Danmark ikke blande sig i:
"Det er uomgængeligt nødvendigt at føre en stram økonomisk politik for at fastholde troværdigheden til at Danmark vil føre en fastkurspolitik," siger Jelved.
"Hvis vi lod os overtale af forskellige markedsaktører til at lempe her og nu ville resultatet være mistillid i udlandet, højere rente, inflation og et pres på kronen, der ville sætte Danmark helt uden for det gode selskab," siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her