"Hvordan skulle det overhovedet give mening at indlede Folketingsåret med en gudstjeneste, hvis ikke det var fordi, DER ER EN SAMMENHÆNG? Med mindre det hele er at opfatte som et tomt ritual, et stemningsfuldt ceremoniel. Hvad det forekommer mig, at vi i kirken ofte for let lader os nøje med! Stemningen, skønheden, lukketheden. Og endelig ikke genere verden og dens skæve gang."
Biskop Kjeld Holm i sin prædiken i går ved Folketingets åbning.
NYRUP SAGDE i sin åbningstale i går noget, der
tyder på, at så ufatteligt godt går det heller ikke; ikke engang i foregangslandet Danmark er det gået helt godt, selv under hans egen nuværende regering før den globaliserede kapitalistiske markedsøkonomi begyndte at vise sit sande ansigt. Statsministeren sagde: "Vi har ganske enkelt ikke været gode nok til at omsætte den øgede velstand til velfærd. Det kommer til udtryk i danskernes lave middellevetid og den voksende sundhedskløft mellem de bedre stillede og dårligst stillede. De ufaglærte og faglærte rammes hårdere end virksomhedslederne."
Er det fordi turbokapitalismens krise har fristet
Socialdemokratiets formand til at grave Karl Marx' Udvalgte Skrifter op fra Marienborgs kælderdyb for et øjeblik at lade sig inspirere til lidt social indignation på de dårligst stilledes, de ufaglærtes og faglærtes vegne? Tiltrængt er det i hvert fald at få slået fast, at når virksomhedsledere tjener så meget mere end ufaglærte og faglærte, er det ikke fordi virksomhedsledernes arbejde er så meget hårdere. Det er omvendt: Tennisbanerne og højfjelds- og Hilton-hotellerne befolkes af dem, der har overskud til det. Det virkeligt opslidende arbejde hos de syge, de gamle og i busserne betales tilsvarende - ringere.
Helt i overensstemmelse med den kapitalistiske markedsøkonomis væsen og mening.
Eller er det en endnu mere uforsonlig kritik af det eksisterende samfund end den marxistiske, der har opildnet regeringschefen?
ÅBNINGSTALENS forsinkelse skyldtes måske, at den fhv. arbejdersøn fra Esbjerg havde fået den grundtvigske biskop Kjeld Holms prædiken til Folketingets åbning at se på forhånd - og at det var den, der i sidste øjeblik krævede et par ændringer i redegørelsen for rigets almindelige stilling?
Holm havde nemlig så uskyldigt, som kun en snedig grundtvigianer kan gøre det, valgt det sted i den hellige skrift, hvor Jesus advarer mod "de falske profeter"!
I modsætning til de gode træer og frugter.
Hvilket foranledigede følgende salve fra Christiansborgs Slotskirkes prædikestol:
"Ganske vist er alle jo i dag enige om, at det hele handler om etik og holdninger. Ja, vi bruger ordene så ofte, at de er truet med ganske at miste deres mening. (Var det et hip til den statsminister, som for fem år siden så pompøst satte moralen på dagsordenen? el). Men når det drejer sig om det mere fundamentale, om religionen, som også er at forholde sig til det mest grundlæggende her i livet, og så kæde det sammen med politiske spørgsmål, så bliver vi mere tøvende og flakkende i blikket. Men sammenhængen er der, og ikke i første omgang når det drejer sig om moralske spørgsmål. Det er nemlig ikke så svært at finde ud af, hvad Jesus mener med de gode frugter. For ham hænger godheden altid sammen med dette uafviselige, at det kommer mere an på, hvad man fik skænket, end hvad man skabte. De gode frugter, det gode liv er ikke så meget et mål, en vision, som en forudsætning. Det gode liv, siger jeg, det liv, der genskabes hver gang tilgivelsen eller nåden får magten mellem mennesker. Måske skulle dette begreb, nåden, tages med ind i den politiske debat og udsiges fra landets fornemste folkelige talerstol i Folketinget. Jeg nærer ingen tvivl om, at den politiske journalistik ville få sine problemer, men jeg nærer heller ingen tvivl om, at det politiske liv også ville fremtræde mere erfaringsnært. (...) Det spørgsmål, vi derfor hele tiden må stille os, og hvis vi glemmer det, har vi kristendommen til at minde os om det, er dette: Vil du lade magten være bestemmende, eller vil du lade det være nåden og tilgivelsen?"
DET ER NØDVENDIGT at hele den i dag almægtige kapitalistiske konkurrencementalitet og markedsspekulation får sig et marxistisk slag i ansigtet. Men det er også nødvendigt at gøre sig klart, at Marx og især marxismen og den såkaldte "virkeliggjorte socialisme" selv opererede med almagtsfantasterier af værste skuffe.
Så lidt som pengenes abstraktioner og transaktioner
i sig selv sikrer andet end indbyrdes konkurrence om stadig flere målelige resultater i form af karakterer, eksaminer, kvalifikations-, funktions- og præstationsløn, forbrug og magtpositioner, lige så lidt kan bureaukrater på grundlag af økonomiske og naturvidenskabelige lovmæssigheder styre verden durk ind i det kommunistiske tusindårsrige.
I sine værste udgaver er socialdemokratismen og socialliberalismen (repræsenteret af Anders Lykketoft og Mogens Fogh Rasmussen) en blanding af lige dele penge- og bureaukrati-magt.
Bispen prædikede i går mod begge tvillinger.
EN ANDEN prædikant, Torben Damsholdt i Vartov, tog i søndags ved 100-års jubilæet for den grundtvigske forening, Kirkeligt Samfund, et skridt videre og talte om drømmen fra Jesus selv: "En institutionsløs og dogmefri kristendom, lettet for de oldkirkelige metafysiske udtryk som tynger, en kristendom hvor det at tro ikke skulle rummes i lovbefalede bekendelsesskrifter, men (...) i fri samtale og i at holde måltid sammen og uden at udelukke nogen..."
Den umulige drøm - der giver ethvert sandt demokrati mening. el
