Læsetid: 3 min.

Kolonihaven redder russerne

9. oktober 1998

Kartofler fra datjaen og svampe fra skoven har sat russerne i stand til at overleve voldsomme prisstigninger og manglende løn - Men hvor længe endnu?

MOSKVA - Da Galina og Valerij Solotov tog til deres kolonihave, datjaen, uden for Moskva den 17. august for at fejre deres 20-års bryllupsdag i gode venners selskab, var det et tilfreds ægtepar, der så tilbage på de seneste syv-otte års politiske og økonomiske reformer i Rusland.
Parret - han universitetslærer, hun skatteinspektør - tilhører den middelklasse, der for alvor har haft gavn af markedsreformerne, ikke mindst på grund af 'bisnes' - de mange bijobs, som supplerer den officielle indtægt.
Der var penge til at sende datteren Irina, som er universitetsstuderende, på studieophold i USA. Parret har fået ny bil og var netop igang med en større modernisering af deres to-værelsers lejlighed i Moskva-forstaden Kuntsevo.
Den 17. august om aftenen ændredes den langsomme, men stabile fremgangslinje som ved et trylleslag. Det skete, da daværende ministerpræsident Sergej Kirijenko tonede frem på tv-skærmen og meddelte, at regeringen havde standset betalinger på inden- og udenlandsk gæld og måtte opgive at fastholde rubelkursen, der i længere tid havde ligget stabilt omkring godt seks rubler for en dollar.

Sidste tillid brast
Kirijenko-regeringens dramatiske beslutning var en uundgåelig konsekvens af den russiske økonomis tilstand, mener nogle analytikere, mens andre peger på, at det sidste, man skal gøre i krisetider, er at smække døren i over for kreditorerne.
Ialtfald udeblev virkningerne ikke: Rublen styrtdykkede og synes nu at have lagt sig fast på 15-16 rubler for en dollar. Priserne er steget med 66 pct., især for importerede varer (som udgør 70 pct. af forbrugsvarerne i Moskva, noget mindre på landet), men også på hjemlige produkter. Importen er som følge heraf faldet med mindst en tredjedel.
Flere storbanker er reelt gået konkurs som følge af, at staten har stoppet indfrielsen af de kortfristede statsobligationer, som bankerne lå inde med i stakkevis.
Udenlandske kreditorer har mistet tilliden til Ruslands tilbagebetalingsevne, og Rusland er raslet ned på kreditværdigheds-skalaerne. Den Internationale Valutafond, IMF, har foreløbig stoppet udbetalingerne på det lån på 22 mia. dollars, som fonden gav tilsagn om i juli.
Midt i det hele fik Rusland en regeringskrise. Kirijenkos markedsorienterede reformregering måtte gå af, og udenrigsminister Jevgenij Primakov fik til opgave at danne regering, baseret på et flertal i det kommunistisk-dominerede parlament, Dumaen.

En farlig kurs
Regeringen har endnu ikke fremlagt noget samlet økonomisk kriseprogram, men det står klart, at den økonomiske politik, der er lagt i hænderne på kommunisten Jurij Masljukov, vil lægge vægt på øget statskontrol med økonomien, beskyttelse af russisk hjemmeproduktion og statsstøtte til udvalgte sektorer - finansieret ved at sætte gang i seddelpressen.
Det er en farlig kurs, som økonomiske analytikere frygter vil føre til fuldstændig ukontrollable prisstigninger, den såkaldte hyperinflation.
Og de massive strejker og demonstrationer, som den russiske fagbevægelse gennemførte onsdag - bl.a. i protest mod manglende lønudbetalinger for 86 mia. rubler (ca. 40 mia. kr.) - vidner om, at regeringen ikke har meget spillerum.
Hvordan overlever russerne overhovedet så voldsomme prisstigninger samt den kendsgerning, at mange går uden løn i op til flere år?
Svaret giver Galina Solotova: "Vi har vores datja, hvor vi dyrker kartofler og grøntsager, og vi samler svampe i skoven. Men det rækker kun nogle måneder. Til vinter ved jeg ikke, hvad vi gør".
En meningsmåling, foretaget af instituttet ISM, viser, at hele 44 pct. af russerne fortrinsvis lever af de produkter, de selv dyrker i haven eller datjaen. Men hvad med de, der ikke har en datja?
Internationalt Røde Kors gav svaret i en appel den 30. september: 1,4 mio. russere har akut behov for fødevarer, og situationen kan udvikle sig til 'massesult', hvis vinteren bliver hård, og politikerne ikke er i stand til at sætte gang i økonomien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu