Læsetid: 2 min.

Kommuner glemmer social indsats

23. oktober 1998

Kommuner må ikke glemme den sociale indsats, når de aktiverer stadigt mere belastede bistandsklienter, advarer socialministeren

Kommunerne er sat til svinge pisken over en stadigt tungere gruppe af bistandsklienter.
De skal aktiveres, men nu advarer socialminister Karen Jespersen kommunerne imod at misforstå deres opgave: "Aktivering må ikke ersatte den sociale indsats over for de svageste personer," siger hun efter at flere bistandsklienter simpelthen ikke er i stand til deltage i de kommunale beskæftigelsesprojekter, som ofte er designet til langt mere ressourcestærke personer.
En lang række kommuner bruger muligheden for at trække klienterne 20 procent i bistandshjælp, og de kommunale beskæftigelseskonsulenter har netop foreslået, at pjækkere bør kunne trækkes 40 procent.
"Vi skal have mulighed for at lave konsekvenspædagogik over for de personer, som bevidst udnytter systemet," mener Ruth Syshøj, formand for Landsforeningen af Beskæftigelseskonsulenter.

Lære af eksempler
Men Karen Jespersen tror, der ligger helt andre problemer bag det store fravær.
"Meningen med at aktivere alle er ikke at tvinge enhver i arbejde, men at få deres eventuelle sociale problemer frem i lyset, så de kan blive løst," siger ministeren, der med Kommunernes Landsforening vil finde frem til kommuner, som kombinerer aktivering med social indsats.
"Vi må vise andre kommuner, hvordan de kan gribe opgaven an, så de tager fat om denne gruppe, der hidtil har sejlet deres egen sø," siger Karen Jespersen.
Med den nye sociallov fra juli i år blev kommunerne blandt andet pålagt at aktivere den gruppe af 40-49 årige, der passivet har modtaget socialhjælp i årtier.
Når de bliver sat til at slå græs hos pensionister eller lave legeredskaber til børnehaver, kommer det ofte frem, at flere af dem ikke magter opgaven.
"En stor del lider af alkoholmisbrug eller slås med så store sociale problemer, at de reelt ikke kan arbejde," siger Poul Dauer, der er leder af Fredericia Kommunes beskæftigelsesprojekter.
Lederne af de enkelte projekter har været vant til at arbejde med mere ressourcestærke personer, som ikke længere er i det sociale system.
"Lederne af vores projekter har tidligere fungeret som arbejdsledere for et sjak, men i dag skal de også fungere som en slags pædagoger og psykologer, og det er klart, at alle ikke er lige gode til den opgave," siger Poul Dauer.

Ansatte ikke gearede
Formanden for de kommunale beskæftigelseskonsulenter, Ruth Syshøj, anerkender, at mange af de kommunale beskæftigelsesprojekter ikke er gearede til den stadig tungere gruppe af bistandsklienter.
"Mange kommuner har fortsat deres indsats som hidtil, selvom der er brug for en mere social indsats - som heller ikke alle de ansatte kan leve op til," siger Ruth Syshøj.
Alligevel ser hun det som nødvendigt at kunne stramme kursen over for de bistandsklienter, som ofte bliver væk: "De folk har vi også i de kommuner, hvor der er en bred vifte af gode og kvalificerede tilbud."
Også Poul Dauer fra Fredericia Kommune oplever af og til den frustation det er, at nogle personer sjofler deres aktiveringstilbud. Og det kunne være fristende at kunne skære yderligere i deres bistandshjælp: "Men faren er, at vi rammer nogle, hvor vi har overset, at de reelt slås med store personlige problemer," siger Poul Dauer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her