Læsetid: 3 min.

Kommuner svigter læseundervisning

6. oktober 1998

Skal børn blive gode læsere, kræver det kommunalt medansvar. Der skal sættes mål, laves handlingsplaner og skabes et netværk, så lærerne ved, hvad der forventes, siger pædagogisk forsker

Hvis de danske elever skal op i læsningens internationale superliga, kræver det, at kommunerne sender et klart signal om, hvilke mål, der stilles til læseundervisningen, mener Jørgen Chr. Nielsen, seniorforsker ved Danmark Pædagogiske Institut (DPI), til Information.
"Der skal være et klart kommunalpolitisk signal. Kommunalbestyrelserne skal vedtage en handlingsplan, hvor man klart fokuserer på, at læseundervisningen skal være bedre i den enkelte kommune," siger han.
Men en handlingsplan gør det ikke alene. Det er lige så vigtigt, at der etableres et netværk mellem kommune og skoler, så handlingsplanens budskab når ud til den enkelte lærer. Og derudover skal det økonomiske grundlag være i orden, siger Jørgen Chr. Nielsen.

Klare mål efterlyses
Han mener, at kommunerne bør sætte klare mål for læsningen. For eksempel ved at undersøge niveauet år for år.
"Hvis man antager, at der i en kommune er 50 procent usikre læsere, så kan man bede Pædagosik Psykologisk Rådgivning og læsekonsulenterne om at komme med forslag til en kommunalpolitisk handleplan, der skal nedbringe antallet af svage læsere," siger Jørgen Chr. Nielsen, der i øjeblikket arbejder på projektet Dan-Læs.
Det var i forbindelse med det projekt, at DPI for en måned siden offentliggjorde resultaterne af læseundersøgelsen, der beskrev godt 8000 1. klasseelevers læsefærdigheder.
Nu er det opfølgende arbejde begyndt, hvor forskerne besøger de forskellige skoler for at få en forståelse af, hvilke tiltag, der skal til, før man når frem til et godt resultat omkring udvikling af børns læsning.

Nej til mål og styring
Hele diskussionen om danske børns læsefærdigheder blomstrede op i 1994, hvor den internationale undersøgelse 'Den grimme ælling og svanerne' afslørede, at danske børn lå blandt bundskraberne på verdensplan. Siden da har undersøgelsen medvirket til ændringer i tre love, og flere politikere har signaleret ønske om en strammere styring af skolens undervisning og krav om nationale standarder for de enkelte fag. Udtalelser, der får lektor Ole Harrit fra Danmarks Lærerhøjskole i Skive til at blinke med advarselsskiltene.
"Min bekymring kommer til udtryk i om en stærk central styring af undervisningen bliver fulgt op af nationale tests og kontrol. Det vil betyde, at lærerne vil forsøge at gøre sig bedst på de områder, der måles, på bekostning af andre vigtige områder. Og det vil få store konsekvenser for undervisningen og lærer/elev-forholdet, for så vil lærerne undervise eleverne i testene og ikke i forhold til bredden," siger Ole Harrit til Information.
Det mener Jørgen Chr. Nielsen dog er at undervurdere lærerne. Han mener ikke, at de danske skolelærere lader deres undervisning styre af, at eleverne skal testes én gang om året.
"Den virkelighed, jeg har set, viser, at det er helt forkert at tro, at det kommunalpolitiske initiativ strømliner og lammer folk. Der er ingen skolelærere, der er så dumme, at de indretter al undervisning efter at eleverne skal testes én gang om året," siger han.
Ole Harrits bekymringer går mest på en stærk national styring, hvor de internationale værdier, der ligger til grund for de internationale undersøgelser, vinder frem på bekostning af den danske folkeskoles værdigrundlag. Folkeskolens værdigrundlag er langt bredere end de målbare færdigheder, mener lektoren fra Danmarks Lærerhøjskole.
Men de nationale standarder vil komme, siger Jørgen Chr. Nielsen: "Det er stensikkert, at der kommer nationale standarder, for det er en del af projekt Dan-Læs, at vi fra næste år laver nationale resultatfordelinger. Men det hele kan godt køres på en sober måde, og der kan godt laves evaluering på alle niveauer. Det gælder om, at trække de værste tænder ud, og det gør vi ved at anonymisere kommunerne," siger han. "Det skal selvfølgelig ikke blive til snagen og dyneløfteri, så vi skal ikke offentliggøre alt."
Ole Harrit er mere stemt for at lærerne selv får ansvaret for at evaluere og udvikle undervisningen, men også for at synliggøre resultaterne overfor omverdenen. Hvis der sættes standarder, som undervisningen skal leve op til, så afprofessionaliserer man lærerarbejdet og resultatet bliver en defensiv undervisning, mener han.

Side 3: Tema: Læsefeber

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her