Læsetid: 2 min.

Kommunerne har fået grønne fingre

2. oktober 1998

Kommunerne vil have staten med på et frivilligt stop for brug af ukrudtsmidler på offentlige arealer. Målet er at skåne drikkevandet for flere giftrester

Det offentlige bør gå foran som det gode eksempel i kampen mod ukrudtet.
Væk med alle sprøjetegifte til fordel for hakkejernet eller gasbrænderen, og så må borgerne leve med lidt flere vildtvoksende mælkebøtter i parker, skove og grøftekanter.
Det er kommunernes udspil til miljø- og energiminister Svend Auken, når de to parter mødes den 8. oktober.
"Det vil være langt lettere for det offentlige at komme i dialog med industrien og landbruget om at begrænse brugen af sprøjtemidler, hvis vi har fejet for egen dør," siger Johannes Poulsen (R), der er formand for miljø- og forsyningsudvalget i Kommunernes Landsforening, KL.
En enig bestyrelse i KL ser et sprøjtestop på alle offentlige arealer som et nødvendigt led i indsatsen for at skåne grundvandet fremover.

Inden for rækkevidde
Miljøstyrelsen har tidligere afvist at stoppe helt for brugen af sprøjtegifte i statsskovene.
Her har man henvist til, at brugen er begrænset med 60 procent fra 1995 til 1997, og forbruget vil falde yderligere de kommende år.
Men på embedsmandsplan har der været kontakt mellem KL og Miljøstyrelsen op til mødet i næste uge, og "vi er ikke så langt fra hinanden," som en embedsmand siger, der ikke vil spille åbent ud med ministerens holdning inden mødet. Den udenlandsrejste Svend Auken var ikke torsdag til at træffe for en kommentar.
Johannes Poulsen er åben over for, at stat, amter og kommuner indgår en aftale om sprøjtestop, hvori der er lagt særlige tidsfrister ind for udfasningen af nogle stoffer.
Eksempelvis kan statsskovene have behov for mere tid til at finde andre metoder, der kan bekæmpe ukrudtet omkring den givtige juletræsproduktion.
"Men det er helt afgørende, at der bliver tale om en gensidig aftale, hvor staten er med," mener Johannes Poulsen.
Han er godt klar over, at en gensidig frivillig aftale ikke er juridisk bindende - heller ikke for kommunerne: "En lang række kommuner har allerede stoppet brugen af sprøjtegifte, og jeg er sikker på, at vi kan få 99 procent af kommunerne med," siger han.

Tvivlen må råde
Indtil videre er 26 forskellige stoffer inden for plantebeskyttelse blevet forbudt, men enkelte af dem må alligevel fortsat bruges i begrænset omfang - bl.a. i statsskovene.
En række sprøjtemidler er herudover godkendt til brug, men også disse stoffers senere konsekvenser for drikkevandet, mener Johannes Poulsen, der kan sås tvivl om.
"Forurening af grundvandet er et af de alvorligste miljøproblemer, vi slås med i øjeblikket. Derfor må vi i højere grad lade tvivlen om sprøjtegiftens skadevirkninger komme miljøet til gode," mener Johannes Poulsen, der henviser til, at afprøvede og godkendte giftstoffer alligevel har vist sig at dukke op i grundvandet.
Et decideret forbud mod, at det offentlige bruger sprøjtegifte, villle stride mod EU's regler, så længe stofferne ikke er forbudt.
Men som storindkøber vil det offentlige med et frivilligt sprøjtestop kunne anspore industrien til at udvikle bedre metoder til mekanisk bekæmpelse af ukrudt, mener Johannes Poulsen.
"Og så må vi bevise over for private husejere, landbruget og alle andre brugere af ukrudtsmidler, at det kan lade sig gøre uden," siger udvalgsformanden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her