Banebrydende dansk undersøgelse har bekræftet mistanken til de hormonlignende stoffer
Den danske læge Annette Pernille Høyer har fundet en klar sammenhæng mellem rester af sprøjtegiften Dieldrin og udvikling af brystkræft.
"Dieldrin kan opføre sig ligesom kønshormonet østrogen. Mine undersøgelser tyder på, at det er denne hormonlignende effekt, der er årsagen til, at kvinderne har udviklet brystkræft," siger Annette Pernille Høyer til Information.
Dieldrin og insektmidlet Aldrin, som det kan stamme fra, blev forbudt i 70'ere. Men hvis udviklingen af brystkræft skyldes den hormonlignende effekt, så er der ingen videnskabelig grund til at de mange andre hormonlignende stoffer, der bruges i dag, ikke skulle have samme virkning, siger Annette Pernille Høyer.
"Dette er ikke det endelige bevis, men det er en sten til fundamentet," siger hun.
Meget udbredt
De hormonlignende stoffer findes overalt i miljøet. De stammer fra plastic, kosmetik, rengøringsmidler, sprøjtemidler og andre kilder. For tiden er der især debat om dem, der findes i plasticlegetøj - som Danmark har forbudt. De mistænkes for at være årsag til nedsat sædkvalitet og testikelkræft, men også for at være årsag til brystkræft.
Det er svært at bevise, fordi der er tale om en langtidsvirkning. Men Rigshospitalet har en stor samling blodprøver, taget på Østerbro i København i 1976 og 1981. Af 7.500 kvinder udviklede de 268 siden brystkræft. Disse kvinders blod er, sammen med dobbelt så mange tilfældigt udvalgte kontrolprøver fra kvinder i samme alder, blevet undersøgt for en lang række giftstoffer og nedbrydningsprodukter.
De fleste hormonlignende stoffer nedbrydes eller udskilles hurtigt. Der kan godt være en langtidsvirkning, hvis man udsættes for stofferne igen og igen, men den kan være svær at undersøge. Dieldrin nedbrydes langsomt, men sygdommen blev udviklet endnu langsommere.
Undersøgelsen viser klart, at kvinder med dieldrin i blodet havde tre gange forhøjet risiko for brystkræft også selv om niveauet af stoffet i blodprøverne faldt til under halvdelen fra 1976 til 1981. Der blev også fundet - knap så stærke - sammenhænge mellem brystkræft og andre stoffer med hormonlignende effekt.
Kræften kan udvikle sig længe efter at stofferne er forsvundet fra patienternes blod (i hvert fald i målelig mængde). Langtidsvirkningen (latenstiden) kan være op til 10 år. I mellemtiden vil stofferne ofte være erstattet af andre - som det er tilfældet med dieldrin.
Forskningen vil på dette område altid være bagud - pr. definition: "Så vi må håbe, at der udvikles metoder til at teste nye stoffer for disse langtidsvirkninger," siger Annette Pernille Høyer.
En første artikel af Annette Pernille Høyer, professor Philippe Granjean og professor Torben Jørgensen om risikoen for brystkræft er antaget til publicering i det britiske lægetidsskrift The Lancet og en anden er på vej. Tidsskriftet Epidemiology Vol. 9/4, Boston 1998, har offentliggjort en sammenfatning.
