Læsetid: 6 min.

Krisen kradser i Bjerringbro

17. oktober 1998

Krisen i Asien og Rusland er ramt ned i Bjerringbro som 435 afskedigelser. Fremtidsudsigterne er vidt forskellige for de fyrede mænd og kvinder

På vej fra stationen mod hotellet giver taxachaufføren et meget præcist billede af, hvad pumpefabrikken Grundfos betyder for Bjerringbro kommune. "Ulrichs Taxi" har fem vogne, "og hvis ikke Grundfos lå i byen, ville der kun være brug for to", siger han.
Sådan er det hele vejen igennem: Ud af kommunens godt 9.000 private arbejdspladser er omkring 4.500 på Grundfos. Rundt regnet halvdelen af medlemmerne i de lokale afdelinger af KAD, Metal og SiD er ansat dér. Og det er nogle af dem, som fik vendt op og ned på hverdagen, da Grundfos i slutningen af maj udskrev 160 fyresedler og yderligere 275 den første oktober.
Virksomhedsledelsen begrundede begge fyringsrunder med krisen i Asien og Rusland, der har givet et "skuffende salg," alt for store lagre og dermed udsigt til, at budgettet ikke kan holde.

Træls fremtid
Ghita Bruun som er formand for Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) i Bjerringbro vil ikke "gøre sig klog på verdensmarkedet," men undrer sig:
"De laver stadig pumper over hele verden, så det er svært at forstå, hvorfor der netop skal fyres her."
1.400 af afdelingens 1.850 medlemmer er ansat på Grundfos, og den sidste fyringsrunde ramte 140 kvindelige arbejdere. Deres fremtidsmuligheder er ikke muntre, mener Ghita Bruun:
"Afdelingen har i forvejen 50 arbejdsløse. Når de ikke kan få arbejde, er mulighederne for, at de andre heller ikke gode. Jeg har talt med en del af de tredive piger, der står uden arbejde på Grundfos den første november. De har ringet rundt til andre virksomheder og fået det enslydende svar, at de har ansat alle dem, de skal bruge."
Arbejdsløsheden i Bjerringbro hører til landets laveste, men fordi der ikke er så mange andre arbejdspladser til ufaglærte kvinder end på Grundfos, rammer fyringerne kvinderne hårdere end mændene, understreger hun.

Lang prøvetid
Jo, Ghita Bruun kan godt se, at når krisen kradser, og ordrerne bliver færre, må medarbejderstaben reduceres. Men:
"Samtidig er der nogle afdelinger, der kører på højtryk. Folk bliver bedt om at tage overarbejde og kan ikke holde den efterårsferie, de har varslet. Det bryder de sig ikke om, når deres kolleger går rundt med en fyreseddel i lommen."
Værst ser det ud for de otte kvinder, som ikke har været i arbejde længe nok til at få arbejdsløshedsdagpenge:
"De må jo på socialkontoret," siger Ghita Bruun.
Hun studser over, at ret mange af de fyrede har været ansat på Grundfos i 10, 20, 25 år:
"Det er en lang pøvetid, må man sige. Det rammer folk hårdt, når de har været ansat et sted så længe. Nogle reagerer med at knokle på og håbe, at tiderne vender, så de kan blive. Andre er sårede og vil aldrig tilbage igen."
"En af pigerne er blevet slidt op ved en bestemt maskine og har fået et andet arbejde på fabrikken, som hun kan passe. Hun føler selvfølgelig, at hun nu bliver fyret, fordi hun ikke er så fleksibel længere."
Både i KAD, SiD og Metal nævner formændene, at Grundfos har tilbudt ældre ansatte en form for forlænget opsigelsesvarsel: De er blevet bedt om at skrive under på, at de selv siger op, når de bliver 60 for at gå på efterløn.
Ghita Bruun understreger, at hun kun har hørt om, men ikke set aftalerne, og noterer lakonisk:
"Det er jo også en form for seniorpolitik... bare i modstrid med politikernes målsætning om at holde ældre på arbejdsmarkedet. Man kan ikke rigtig stille noget op over for det. Da jeg forhørte mig om sagen hos en af tillidspigerne på Grundfos spurgte hun: hvem skulle man vælge i stedet? Det kunne jeg ikke svare på."

Fårene fra bukkene
Hos SiD ser man mere optimistisk på den nære fremtid, selv om 800 af afdelingens 1.500 medlemmer er ansat på Grundfos. Formanden Karl Jensen - "valgt i 1975 til at varetage arbejdsmændenes interesser", præsenterer han sig - tror ikke, det bliver svært for de 111 SiD'ere, der blev fyret i oktober, at få arbejde.
"I løbet af de snart 25 år, jeg har været formand, har jeg set, at hver gang Grundfos fyrer ansatte, ender afskedigelserne med at blive det halve af det varslede antal. For eksempel er alle 10 af vores medlemmer, som blev fyret i maj, er blevet genansat andre steder på virksomheden. Så set med lokale briller er der ingen grund til pessimisme," siger han, og henter nogle overbevisende arbejdsløshedstal frem.
I sommer havde afdelingen fire arbejdsløse medlemmer ud af 1.500. Nu er tallet steget til 10. Det er stadig mindre end en procents arbejdsløshed i denne lokale afdeling af et forbund, som ellers bærer en hovedpart af arbejdsløsheden andre steder i landet.
"De skal nok komme i arbejde. Der er jo andre virksomheder her i området, som det går godt for," siger Karl Jensen.

Asien smitter af
Men - for der er et men:
"Alt afhænger jo af, om det lykkes at få styr på finansverden i Asien. Lige nu tegner det jo til, at Japan har fået stablet en redningsplan for banksektoren på benene. Det ser også mere stabilt ud i Thailand og Indonesien. Og der er ved at komme gang i hjulene i Tyskland."
Om han ikke bliver lidt svimmel af, at 111 af hans medlemmers fremtid er deponeret på den anden side af jorden?
Karl Jensen virrer venligt sit grå hår:
"Verden er blevet lille. I gamle dage, da jeg lige var blevet formand, drejede det hele sig om Europa. Nu kan beslutninger på den anden side af jordkloden flytte milliarder fra det ene land til det andet på fem sekunder. Sådan er det bare. Slipsedrengene bestemmer."
"Danmark er det land i verden, som har den største udenrigshandel målt pr. indbygger. Det er det, vi lever af: importere råvarer, forarbejde dem, og eksportere dem igen. Derfor er vi sårbare og det rammer os lige med det samme, når en vigtig handelspartner kommer i krise."
Karl Jensen undrer sig mest over, at der er så mange - "mindst 20" - fremmede navne blandt fyrede SiD'ere.
Og han er ikke i tvivl om at Grundfos har brugt lejligheden til at rense ud i "uheldige elementer", som ikke lige passer ind i virksomhedsånden:
"Men det får du naturligvis ingen til at indrømme, og jeg kan heller ikke bevise det. Det er bare min helt klare fornemmelse."

Et nødvendigt onde
Samme klare ubevisbare fornemmelse har Kaj Flemming Petersen, som er formand som Metal. Men han understreger, at det er "ansvarligt" at virksomheden skiller sig af med medarbejdere, når der ikke er brug for dem. Det er lige præcis den ansvarlighed og forudseenhed, der har skabt Grundfos' succes og de mange arbejdspladser i byen.
Kun 11 Metal-medlemmer blev fyret i denne omgang. I maj skete det for 43. De havde alle sammen et halvt års opsigelse, men de færreste arbejder på Grundfos i dag:
"Vi rådede dem til hurtigst muligt at finde andet arbejde. Det er lykkedes for de fleste. Kun otte af dem er tilbage og ved ikke, hvad de skal lave efter den første november. "
I alt har Metal i Bjerringbro 1.350 medlemmer, hvoraf næsten 700 er ansat på Grundfos. Arbejdsløsheden er næsten ikke at få øje på:
"Området har været i udvikling i mange år, så det er svært at få lov til at lade være med at bestille noget," smiler Kaj Flemming Petersen.
Fyringerne kom ikke som en overraskelse for de ansatte, fortæller klubformanden for smedene på Grundfos, Jørgen Mikkelsen:
"Vi kan jo selv se i ordrebøgerne - og når ordrerne begynder at gå ned, ved vi godt, hvad klokken er slået."
Fremtidsudsigterne vil han dog ikke spå om:
"Nej, jeg har ikke taget min krystalkugle med i dag."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her