Læsetid: 3 min.

Kulinarisk socialisme

20. oktober 1998

'Demokraten' er en flot musical. Men dens hovedperson, Peter Sabroe, hører ikke hjemme i denne genre

TEATER
Så var der stående ovationer igen. Det er åbenbart kutyme, når det gælder musicals. Ikke fordi Demokraten ikke var det værd. Som musical betragtet var den, som den skulle være, med flotte optrin og kostumer, smukke sange og danse, samt en scenografi, der udmærkede sig ved sin enkelhed. Desuden var der glimrende skuespilpræstationer. Især Martin Loft i rollen som Peter Sabroe. Sådan må han have set ud, sådan har han bevæget sig. Og stemmen - sikke dog en stemme!
Og dog var der noget, der skuffede, noget, der skurrede, trods den dejlige sang. Som om selve formen stred mod indholdet. Musical er en borgerlig genre, konfekt for øjne og ører - kulinarisk teater, for at bruge et udtryk fra Brecht. Det er ikke den slags teater, man laver, når man vil forbedre verden. Og det var netop det, hovedpersonen ville. Peter Sabroe var socialdemokrat, men i en tid, da partiet var ræverødt. For ham handlede det ikke om slik, men om brød.

Tæv i blød belysning
Det, som var selve sagen, kampen for arbejderklassens befrielse, blev man da også hurtigt færdig med i denne forestilling. Det blev til et par scener a la Les Misérables, med kuede fattigfolk, i tåget belysning. Og røde faner, som jo altid gør sig godt på en scene.
Ellers handlede det mest om kærlighed. Om Sabroes forhold til sin kone Thyra, der var datter af en højremand. Den historie har rod i virkeligheden, og fortjener at blive belyst, som den gode Romeo og Julie konflikt, den er. Anderledes med den anden kærlighedshistorie, mellem en dreng fra en opdragelsesanstalt og en ung pige udefra. Det var rent digt og dybt utroværdigt. Besynderligt i øvrigt, at man i en skildring af et liv som Sabroes finder det nødvendigt at hægte den slags historier på. Som om det ikke var dramatisk nok i sig selv!
Det værste er dog, at man glemmer, at det var alvor, det Peter Sabroe kæmpede imod: Børn blev virkelig tævet til blods, men ikke til sang og musik. De blev virkelig mishandlet til døde, men ikke i blød belysning. Virkeligheden var hæslig for de fattige i begyndelsen af århundredet. Det ser man ikke i den forestilling. Formen forbyder det.
Endnu et aspekt ved Peter Sabroe blev dæmpet ned i dette portræt af en operettehelt: Hans komiske sider, som også var hans mest charmerende. Hans kamp for cirkuselefanten Kaspars rettigheder f.eks. - den kunne der umuligt blive plads til i en forestilling af den karakter. (Han bragte faktisk elefantens situation op til debat i Folketinget!)
I denne forestilling er Peter Sabroe i grunden lidt kedelig - ligesom den statue, som der refereres til i slutningen, den, der står i Århus, grim og grøn af ælde.
Det er synd og skam, for der er næppe en dansker i dette århundrede, der i den grad fortjener at blive hevet op af mølposen og hædret med et nuanceret portræt. Men det kræver vel, at man begynder at tage socialismen alvorligt igen. Det kræver i hvert fald mere end en musical.

*Demokraten. Musicalen om Peter Sabroe. Musik, sangtekster og idé: Kim Sørensen. Sangtekster og dialog: Thomas Høg. Iscenesættelse: Helge Reinhardt. Musikalsk ledelse: Mikkel Rønnow. Medvirkende: Martin Loft, Nicoline Møller, Martin Preisler, Katrine Falkenberg m. fl. Up Stage, Musikhuset Århus 16.-24. oktober

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu