Læsetid: 4 min.

Kunsten og gørtlerfaget

22. oktober 1998

Kunstens eventuelle død og mange andre ting diskuteres indgående i flere vigtige kunsttidsskrifter

KUNST
Udstillingsstedet '1%' i Vendersgade har efterhånden eksisteret i et år og udsender sideløbende et velredigeret blad med det vigtige formål at "undersøge og kommunikere aspekter af samtidskunsten", som dets redaktører, kunsthistorikerne Tine Nygaard og Sanne Fandrup, fremhæver i det seneste meget anbefalelsesværdige dobbeltnummer (2/3).
Her kastes et kritisk-undersøgende blik på samtidskunstens mange og svært gennemskuelige tilsynekomster. Bladet er overraskende formidlingsvenligt. Omtalte dobbeltnummer behandler temaet 'Kunst eller virkelighed' og rummer bidrag af såvel kunstnere som kunsthistorikere. Hvad sker der, når værkbegrebet afskaffes og 'værkerne' bliver til sociale processer?, spørges der. Og svaret lyder bl.a., at det for de unge 90'er kunstnere mere handler om at konstruere noget meningsfuldt og funktionelt i forhold til hverdagslivet i stedet for at billedstorme og lave avantgardistiske overskridelser.
Blandt meget andet rummer magasinet et sorgmuntert interview med kunsthistorikeren Jacob Wamberg og billedkunstneren Lars T. Mikkelsen. De diskuterer 'Det lange farvel' til kunsten, om udsigten til en fremtid uden kunst, hvor det romantiske kunstbegreb efterhånden er blevet eksperimenteret til døde. Det er i dag umuligt at lave ny, avantgardistisk kunst, mener Lars T. Mikkelsen, der bemærker, at kunstnerfaget kan sammenlignes med gørtlerfaget, der stort set heller eksisterer længere.
Kunstnerfaget har "mistet sit eksistensgrundlag", siger han, men beroliger dog ængstelige æsteter med, at kunsthistorien ikke går i stå af den grund. "Der bliver sandsynligvis bygget endnu flere museer, man vil jo kunne tematisere historisk kunst hundredvis af år frem. Man kan vende og dreje guldalderen, fynboerne, Skagensmalerne... Kirkeby et utal og gange, om og om igen, skrive nye forord, se med nye øjne i det nutidige lys etc.," bemærker han sarkastisk.
Center for Dansk Billedkunst afholdt ultimo august seminaret 'Remarks on Interventive Tendencies', dvs. om den ny kunst, der griber ind i det omgivende samfund, og som dermed har forladt det traditionelle værkbegreb. Her blev de nyeste tendenser i billedkunsten verden over vendt og drejet, herunder forholdet mellem kunst og økonomi, hvor kunstneren overgår til at blive en 'kulturel producent'.
Seminaret bliver udførligt præsenteret i bladet, der blandt meget andet også bringer korte interviews med de fem nye modtagere af Statens Kunstfonds treårige arbejdslegater.

'Øjeblikket'
Et nyt dobbeltnummer af Øjeblikket (nr. 36/37) er netop blevet sendt på gaden. Det redigeres af billedkunstneren Katya Sander, hvis nye værk "Fredstidsbenyttelse" blev anmeldt her i bladet i weekenden. Men hun får også tid til at skrive i og redigere et tidsskrift, der beskæftiger sig med de 'visuelle kulturer' generelt, idet også arkitektur, film, tv m.v. gøres til genstand for seriøs behandling i flere artikler.
Det nye dobbeltnummer helliger sig via mange læseværdige, men også meget sprogligt set højtravende og abstrakte artikler rummet og teknikken eller de 'spatiale organiseringer'.
Simon Sheikh beskæftiger sig således i sin artikel med gallerirummet som praksis i 90'ernes danske kunstscene. Han skriver i en meget læseværdig artikel om rum-installations-kunsten, at den danner et parallel-rum, der er "manipulerende, værdiladet og adfærdsbestemmende". I modsætning til den traditionelle måde, hvorpå den hvide kube - det moderne museums eller gallerirum - præsenterer værket, hvor man tidløst forsvinder ind i billedet, lægger installationskunsten oplevelsen "ud i et realrum frem for et virtuelt, noget omkring os frem for foran os."
I de senere år er galleriet herhjemme blevet omdannet til forskellige funktioner. Lars T. Mikkelsen og Jes Brinch har forvandlet det til en bar, Superflex har brugt det til at udstille deres biogas-anlæg til Afrika, Jens Haaning har brugt det til rejsebureau og hundehus, Frans Jacobi til hotelværelse m.fl. Gallerirummet er ikke mere, hvad det har været, må man sige. Det har opsuget omverden og er blevet en paralleverden, snarere end et æstetisk tempel.

Lov om billedkunst
Billedkunstnernes Forbunds Blad varetager først og fremmest deres medlemmers interesser, men ofte har det nogle for den generelle kunstscene vigtige og velskrevne artikler. Det ny nummer (4/ oktober 1998) tematiserer den ny lov om billedkunst, som naturligvis bakkes grundigt op i bladet, der redigeres af billedkunstneren Charlotte Brüel.
Hun konstaterer i sin leder, at udvalget (med Karsten Ohrt som formand og Bjørn Nørgaard, Hein Heinsen,
Poul Agger, Merete Barker, Lone Høyer Hansen, Susanne Ottsen, Jesper Knudsen, Karin Meisl og Vibeke Petersen som medlemmer), "overraskede ved at have indbygget en langt mere favnende attitude til pluralismen i dansk kunst, end man i de isolorede kunstnergrupperinger har haft fantasi til at forestille sig!"
Betænkningen udkom imidlertid i så lille et oplag, som var der tale om en digtsamling: nemlig 1000. Derfor udgiver bladet omfattende uddrag af betænkningen, så man selv kan danne sig et indtryk af, hvad der er blevet betegnet som verdens første lov om billedkunst. Loven kan i sin helhed også findes på Kulturministeriets hjemmeside på Internettet:
www.kum.dk.

*Kunstmagasinet '1%' fås ved henvendelse på tlf./fax 33 25 02 09 eller i løssalg. Pris 30 kr. i løssalg, dobbeltnumre 50 kr.
*Øjeblikket. Dobbeltnummeret 36/37. 90 kr. Abonnement (4 numre) 200 kr.
*BKF nr. 4. 200 kr. i abonnement årligt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu