Læsetid: 4 min.

Kvindesind til tiden

30. oktober 1998

Canadiske Alanis Morissette følger sin globale succes op med en ny plade, der ikke lefler for nogen, og som stadig har parforholdenes velsignelse og forbandelse som drivkraft - stilbeslægtede nyheder fra Suzanne Vega og P.J. Harvey

NYE CD'ER
Midt i den klanglige globalisering af rocken er det da opmuntrende, at Alanis Morissettes 1995-udgivelse Jagged Little Pill har solgt 24 millioner eksemplarer. Nok blev den båret af de opmærksomhedskrævende singler, "You Oughta Know" og "Ironic" samt en opsigtsvækkende video, hvis eneste rekvisitter er en bil og en uldtophue, men hverken singlerne eller pladen som helhed har noget til fælles med den føjelige, gnidningsfrie lyd, der sælger flest plader. Og så gav sangene luft til en forsmået, forladt kvinde, der ikke var bleg for at lufte sit beskidte vasketøj og sine brugte hygiejnebind offentligt. Ikke just gængs popstof, men sange, der gik rent ind - ikke kun hos kvinder.
Tre år efter udgivelsen stritter og stikker Jagged Little Pill stadig så upassende, at man godt forstår, at Morissette tog halvandet års tænkepause, før hun igen gav sig i kast med at betvinge de kommercielle sider af det multinationale rockbæst.
Alanis Morissette fortsætter, hvor hun slap, men ikke slet så hadsk. Supposed Former Infatuation Junkie er den ikke særligt popsmarte titel på et album, der ikke virker tynget af frygten for ikke at kunne leve op til forgængerens succes. Tværtimod virker det nærmest som om Morissette bider sig selv af, hver gang hun kommer i nærheden af noget, der kunne udvikle sig til et iørefaldende refræn. Det sker tit.
Stilistisk forvalter hun og hendes producer og med-komponist Glenn Ballard arven fra guitarbredsiderne i grunge-genren, så den indgår en ganske intrikat symbiose med moderne dance-rytmer i omegnen af det, nogen kalder triphop - rastløst ulmende, 'skynd-dig-langsomt' swingende. Elektriske guitarer sat op mod raffineret elektronik, men stadig med plads til strygerbelagte åndehuller. Mennesket lever ikke af energi alene.

Psykologreklame
24-årige Alanis Morisette har aldrig været elev i singer-songwriter-flinkeskolen. Som komponist er hun ikke melodiker. De fleste sange virker som rytmiske recitationer, båret af en stemme, der kombinerer det jordnært krasse med det klimakssøgende. Der er ikke noget indladende over hendes kvindelighed. Morissette er menneskelig før hun er sexet.
Der er stadig mange, næsten for mange, meget amerikanske 'føle-bekende-betro'-rablende rimløse tekster om, hvor ondt følelser kan gøre og hvor godt det gør at kunne sige 1-1, sange, der lyder som ufrivillige reklamer for psykologer, men lige så mange sange om kampen mod de indre dæmoner, hvad enten de nu har form som lillepige eller mandehader. At citere fra dem giver ingen mening. De er lange, sammenhængende forløb, men en sang som "Heart Of The House" om moderens kamp for synlighed i en familie, der tog hende for givet, antyder en ny, mindre selvcentreret retning for Alanis Morisette.
Med Supposed Former Infatuation Junkie har hun begået endnu en plade, der ikke lefler for nogen. Den er irriterende og inciterende, og i sin bidende konsekvens et opgør med nutidsrockens kvinderolle, trods solisten absolut videoegnede udseende.

Dæmoniserende
Det samme undergravende ærinde er englænderen P.J., Polly Jean, Harvey ude i.
Hendes nye plade spørger allerede i titlen Is This Desire? Hendes toneleje er det mildt dæmoniserende, tyst underspillede. Det er i pauseringerne, det sker, i disse skæbneladede signalementer af kvinder, der hele tiden ønsker sig noget andet, noget mere, men ikke får det.
Selv om musikken er iklædt en modernitet, er der, i forhold til Alanis Morissette, tale om en mere konventionel rock af den slags, der engang hed ny-rock. Patti Smith, Nick Cave, Velvet Underground og Marianne Faithful møder gamle morder-ballader fra middelalderen.
Is This Desire? virker sine steder lidt for meget som en terapi-øvelse, men der er intensitet, mystik og atmosfære over sangene. Man gribes uden helt at begribe.
Man gjorde begge dele, da Suzanne Vega i 1987 fik et verdenshit med "Luka" som, da vi fik nynnet af, viste sig at handle om barnemisbrug: "I walked into the door again..."

Gudmoder
Vega udsender nu The Best Of Suzanne Vega - Tried and True, en tiltrængt opsamling, der befæster hendes position som en slags gudmoder til både Morisette og Harvey i den forstand, at hun tog den usminkede kvindelighed, Patti Smith stillede til skue i 70'erne, og kombinerede den med klanglækker 80'er-sarthed og et sangskrivningshåndværk, der nedstammer direkte fra Carole King. At Vega som sin første producer havde Patti Smith-guitaristen Lenny Kaye understregede kun slægtskabet.
Vega kan også kunsten at sige en masse med meget få eller næsten ingen ord, som på "Tom's Diner", en sofistikeret rap om at sidde og iagttage folk komme og gå på en café, og så som et smerteligt sting i hukommelsen: "Oh, this rain/ it will continue/ through the morning/ as I'm listening/ to the bells/ of the cathedral/ I'm thinking/ of your voice.../ and of the midnight picnic/ once upon a time/ before the rain began/ I finish up my coffee/ It's time to catch the train."

To til et forlis
Suzanne Vega er et andet temperament end Morissette. Medens hendes melodier har sikker poptæft, vender hun som sanger mere indad, men der er lige så skarpe modhager på hendes anklager mod mændene. Hun er imidlertid hele tiden klar over, at der skal to til et (forlist) forhold.
Paradoksalt nok udstråler Suzanne Vega en kommunefarvet hverdagsalmindelighed, der med årene har gjort hende ukurant i en branche, hvor kvinder nok har tilkæmpet sig retten til at synge om, hvor dårligt de kan have det. De skal bare se godt ud imens.

*Alanis Morissette: Supposed Former Infatuation Junkie. Producer: Alanis Morissette & Glenn Ballader. Maverick/Warner. Udkommer i dag

*P.J. Harvey: Is This Desire? Producer: P.J. Harvey, Flood & Head. Island.

*Suzanne Vega: The Best of... Tried and True. A&M.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her