Læsetid: 7 min.

Et liv som græsrod

13. oktober 1998

Forfatteren Toni Liversage har skrevet sin personlige beretning om 38 år i diverse græsrodsbevægelser

INTERVIEW
Forfatteren Toni Liversage begyndte at skrive sin nye bog Hvad skal det nytte? (forlaget Gyldendal) umiddelbart efter murens fald i 1989. For hende og mange andre blev berlinernes fest en international, fredspolitisk milepæl. En epoke var slut. Nu skulle vel omsider ressourcerne gå fra håbløs atomoprustning til at dække menneskelige og samfundsmæssige behov; ikke mindst i den tredje verden.
Personligt ville forfatteren markere den ny epoke med et tilbageblik på sine nu 38 år som dansk græsrod. Og greb - i løftet stemning - sine dagbøger og scrapbøger fra den første vabel-produktive atommarch i Holbæk i 1960, over kvindebevægelsens intense og maleriske markeringer i 70'erne og 80'ernes atomoprustningsprotester til arbejdet i den senere egentlige, internationale fredsbevægelse.
Skriveriet blev dog snart afbrudt, og den positive følelse afløst af ny uro. For i 1991 brød krigen i ex-Jugoslavien ud, og Toni Liversage, der som ung boede et par år i landet, lærte sig sproget og senere herhjemme blev uddannet mag. art. i slavisk filologi, valgte at lægge sine personlige klip og notater til side for at beskæftige sig med ex-Jugoslavien. Hun besøgte området adskillige gange under krigen som et led i sin græsrodsaktivitet og skrev i 1997 den bl.a. her i bladet meget roste bog Den jugoslaviske tragedie.
Heldigvis har der siden vist sig stunder til hjemme i Holte at hive det nedprioriterede materiale frem igen, så vi nu allesammen i bogform kan stifte bekendtskab med Toni Liversages "personlige beretning fra græsrøddernes civilsamfund." Et samfund, der er blevet defineret og diskuteret i takt med velfærdssamfundets opståen og krise, og som i Liversages forståelse rummer "hvad der ligger uden for stat og marked", således bl.a. de sociale bevægelser og deres ildsjæle - familien og de frivillige organisationer.
Netop for øjeblikket sættes civilsamfundet i fokus af miljøer langt ud over grupperinger af fredssøgende kvinder og engagerede fodentusiaster. Jævnfør Knud Vilby, der her i avisen 9. oktober skriver om lokalsamfundenes kamp mod de globale monopoler. Og lader David Morris (vicepræsident, Institute for Local Self-Reliance, Washington D. C) tildele civilsamfundet en ny rolle - som modmagt over for "de nye monopoler, der underminerer frihed og demokrati og gør forbrugere til "slaver."

Jo - der er resultater
Toni Liversage er en af de gamle græsrødder, der glæder sig over David Morris' fremhævelse af civilsamfundets betydning under det, kritikere kalder kapitalismens sammenbrud. For nok har de 38 år på græsrodsniveau ikke bare i Danmark, men vidt omkring i verden, givet hendes personlige liv varme og mening. Men indsatsen, præget af ikke-vold og dialog, er også blevet omgærdet af latterliggørelse og - ikke mindst i disse år - stigende passivitet. Ærlig talt - hvem har sidst set en levende aktivist?
"Nytter græsrodsarbejde overhovedet noget," kunne man spørge - med en omskrivning af forfatterens bogtitel og antimilitaristiske Hørup-citat. Nytter det - sådan som græsrødderne gør - at handle på engagement, prøve at påvirke den offentlige mening og derved politikerne?
Toni Liversage: "For ti år siden var jeg mere optimist, end jeg er i dag. Desværre forekommer de kræfter og globale magtstrukturer, der står i modsætning til de civile kræfter utrolig stærke. Men jo - jeg mener, græsrodsbevægelser har politisk betydning. Spørgsmålet er ikke, om græsrodsarbejde nytter, men om det nytter nok. Jeg håber selvfølgelig, at civile kræfter vil vise sig stærke nok til at imødegå de negative tendenser, som verden er så præget af i dag: Brutale krige, rovdrift på naturen og en ufattelig fattigdom i den tredje verden."

Bange og vred
- De sejre, du har set undervejs, hvor har de ligget?
"På det tidspunkt, hvor den første atommarch fandt sted - i Holbæk, oktober 1960 - blev der foretaget atomprøvesprængninger i atmosfæren, og stadig flere videnskabsmænd talte om hvor farlige, sprængningerne var. Det radioaktive nedfald cirkulerede rundt om jorden, kommer med regnvandet ind i fødekæden - det vil sige i menneskene, hvor det kunne forårsage kræft. Jeg husker tydeligt, både hvor bange jeg var. Og hvor vred. Jeg var specielt oprørt over udsigten til, at det også kunne skade kommende generationers arveanlæg."
- Oplevede du aldrig den fysisk udmattende protestform som nytteløs symbolik?
"Nej. Jeg har aldrig tænkt, som du siger."
"Vi havde jo den fornemmelse af, at magthavere tog bestemmelser hen over hovedet på såkaldte almindelige mennesker. Det var den, der fik folk ud på landevejene i 60'ernes protestdemonstrationer. At opleve en så direkte kommunikation med mennesker, man var enig med, var meget givende og socialt engagerende."
- Føler du aldrig behov for at lægge ansvaret fra dig og læse Alt For Damerne?
"Jeg læser Søndag... Nej, jeg har aldrig oplevet mit græsrodsarbejde som en sur pligt - synes tværtimod det ville være deprimerende, hvis jeg ikke kunne arbejde sådan."

Raketter og fred
Senere - i 1981 - deltog Toni Liversage i en fredsmarch fra København til Paris som protest mod NATO's beslutning om at udstationere 572 nye mellemdistanceraketter i fem vesteuropæiske lande. Beslutningen udløste en bred protestbevægelse i både Europa og USA.
Toni Liversage gik med i marchen, som tre norske kvinder havde taget initiativ til, fra København til Bremen og igen fra Compiègne til Paris. At græsrodsarbejde giver mere end politisk tilfredsstillelse lader forfatteren en tysk marchdeltager formulere i bogen:
"Jeg var fra begyndelsen lukket inde i fredsmarchdeltagernes store kreds. Noget andet var marchlivets enkelhed. Reduktion af alt til grundbehovene: sove, spise, samhørighed med andre mennesker. Netop kommet fra den beklemmende storby med dens anonyme atmosfære, dens kedsommelige arbejdssituation, så jeg ligesom en mulighed for at komme væk fra ting i mit liv, der allerede er ved at gro for fast. En chance for en ny erkendelse af, hvad jeg egentlig vil med mit liv."
- Er det derfor, man vælger at arbejde i bevægelser fremfor parlamentarisk?
"Mit gemyt passer ikke til at arbejde i et parti, hvor man skal have en mening om alting. Også det, man ikke selv har undersøgt. Så siger man formentlig bare, hvad der står i partiprogrammet. Det kan jeg slet ikke. Men dermed siger jeg ikke, at partierne ikke er nødvendige. Det er de. Og det er meget vigtigt, at der er kontakt mellem de uortodokse bevægelser, der fostrer de kontroversielle ideer, og partierne, der forhåbentlig påvirkes af dem."
Toni Liversage har ikke selv været medlem af OOA (Organisationen til oplysning om Atomkraft), men nævner den - sammen med Rødstrømpebevægelsen - som eksempel på en bevægelse, der har opnået resultater ved at etablere en dialog med politikerne.
"OOA-folkene begyndte allerede i 70'erne at se faren ved atomkraften, men det gjorde politikerne jo ikke på det tidspunkt, så kun ved OOA's seje indsats med masser af oplysning og debatmøder fik man forhindret, at vi fik atomkraft i Danmark. I modsætning til Sverige og Tyskland, hvor den jo kom. I 1986 fik vi Tjernobyl-katastrofen, som beviste, at OOA havde ret."
- Kvinderne har stadig ikke ligeløn, og dog nævner du kvindebevægelsen som en bevægelse, der har haft stor betydning?
"Ja, det mener jeg, selvom der stadig er langt igen. Af de håndgribelige resultater kan vi nævne loven om fri abort og de mange krisecentre, der har været med til at gøre den vold mod kvinder, der altid har eksisteret, synlig. Vi har fået kvindestudier ved universiteterne, vi har fået et ligestillingsråd og barselsorlov til mænd - altsammen noget, der hænger sammen med 70'ernes aktive kvindebevægelse."

Om at ville ses af mænd
Toni Liversages bog rummer en meget munter beskrivelse af hendes første møde med de rødstrømper, hvis bevægelse hun senere blev aktiv i, og som lærte hende at se kvinder og holde op med at grunde over, hvorvidt hun nu blev accepteret af mændene på venstrefløjen.
"Jeg var lykkelig, hvis nogen af venstrefløjens koryfæer - og det var altid mænd dengang - havde bemærket mig og måske oven i købet havde talt til mig, og jeg
kunne bagefter længe gå og analysere, om jeg nu var kommet med et kvikt svar," som hun selvironisk skriver i bogen.
Toni Liversage fremhæver det som græsrodsarbejdets helt store kvalitet, at det demokratiserer politikken. I den forstand, at græsrødderne for at kunne indgå i en kvalificeret dialog er nødt til at sætte sig grundigt ind i de respektive emner.
"Hele anti-atomoprustningsbevægelsen medførte, at sikkerhedspolitik blev noget, som almindelige mennesker forholdt sig til. 80'ernes græsrødder blev utroligt vidende. Da man ville opstille de 572 raketter, var vi nødt til at sætte os ind i, hvordan de var skruet sammen. Jeg er ikke vild med militærteknologi, men græsrødderne var nødt til at blive eksperter. Selv rejste jeg sammen med en gruppe andre fredsaktivister bl.a. rundt i USA og skulle forklare den europæiske bevægelses aktiviteter."
- Mit liv ville bryde økonomisk sammen, hvis jeg skulle leve som dig. Hvordan har man råd?
"Et godt spørgsmål. Altså... Jeg er jo freelanceskribent og kan selv bestemme over min tid. Her i huset har vi én fast indtægt - min mands. Den er noget højere end min, men jeg tjener også noget som forfatter."
- Bevægelserne står ikke ligefrem i blomst i dag. Skuffer det dig?
"Det er for frelst at mene noget om, hvad andre bør gøre, men jeg savner da nogle gange nogle af de både dygtige og vidende mennesker, der var med i gamle dage."
- Er du lige så bange i dag som i 1960, da du som 25-årig gik din første protestmarch?
"Ikke bange. Men hvis jeg bruger min logiske sans og forlænger de tendenser, vi ser i verden i dag, er der god grund til at være pessimist. Samtidig synes jeg, man har set mange uventede gennembrud af nye bevægelser. Man er nødt til at minde sig selv om, at udviklingen ikke nødvendigvis bevæger sig i en ret linie og håbe på, at der under overfladen pibler en masse kræfter, som arbejder for en mere menneskevenlig, ikke-voldelig, mindre uretfærdig verden - og for et civilt samfund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her