Læsetid: 4 min.

En måned i Rialto Teatrets liv

29. oktober 1998

I sidste måned fik Rialto Teatret at vide, at der ikke længere er plads til det i Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab

TEATER
Det frederiksbergske Rialto Teatret fik for en måned siden at vide, at der ikke længere er plads til det i Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab (DST) fra år 2001. Den beslutning blev truffet på et møde, som teaterfællesskabet holdt med kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (Rad.) i Kulturministeriet den 25. september.
Beslutningen var pludselig og kom fuldstændig bag på Rialto Teatrets ledelse, der på daværende tidspunkt lå i forhandlinger med DST om en ny status inden for teaterfællesskabet. At teatret skulle miste sit årlige tilskud på 3,7 millioner kroner fra DST undrede også, fordi det i løbet af et par år - under teaterchef Anders Ahnfelt-Rønne - er lykkedes teatret at rejse sig efter et katastrofalt underskud i sæsonen 91/92, da teatret blev drevet som gæstespilscene.
Det var ikke kun ledelsen, der blev overrasket. Også store dele af det københavnske teaterliv og særligt skuespillerne rystede på hovedet af beslutningen. I de 17 år, teatret har eksisteret, har det fungeret som et væksthus for danske skuespillere og har været et eksperimenterende teaterrum med en bred vifte af moderne dramatik og nyfortolkninger af gamle klassikere.
Rialto Teatret er gået fra succes til succes gennem de sidste sæsoner - fra dramatik af Peter Asmussen, over Tjekhovs Tre Søstre til Musorgskijs Boris Godunov opført som dukkeopera.
"Rialto teatret er blevet et fristed for skuespillere, for instruktører, for scenografer og for dramatikere, der vil udvikle dramatikken og høre græsset gro," skrev skuespilleren Karen-Lise Mynster i en kommentar i Politiken for halvanden uge siden.

Rammestyringsmodel
I løbet af den måned, der er gået siden DST's bekendtgørelse om Rialtos fremtid, har støtteerklæringerne strømmet til, bl.a. fra de andre DST-teatres chefer, og i sidste uge kom Danske Teatres Fællesorganisation (DTF) på banen og udtrykte sin "dybeste bekymring". Da DST blev etableret i 1990 omfattede det 10 teatre. Af dem er senest ABC Teatret og Amager Scenen røget ud - til dels på grund af dårlig økonomi. Tilbage er Østre Gasværk, Nørrebros Teater, Gladsaxe Teater, Betty Nansen Teatret, Dr. Dante's Aveny, Folketeatret og altså indtil videre Rialto Teatret.
DST-ordningen er en decentral rammestyringsmodel. Teatrene fungerer på almindelige markedsvilkår og har selv det kunstneriske og økonomiske ansvar, men får støtte gennem abonnements- og billettilskudsordninger fra en 'pengeposepulje' på 80 millioner kroner. Beløbet fastsættes for fire år af gangen.
DST består af kulturudvalgsrepræsentanter fra Københavns Kommune og Frederiksberg kommune samt Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amter. Det er meningen, at den for fremtiden skal udvides fra ni kommunalpolitikere til også at omfatte tre 'teaterkyndige' udpeget af ministeren.

Afgørelsen
Det var ikke ventet, at mødet den 25. september mellem DST's fem kommunalpolitikere og kulturministeren ville føre til en afgørelse om Rialto Teatret. Men da der var gået en time, kunne parterne forlade kulturministeriet i enighed. Planen for den fremtidige teaterordning for hovedstaden, der har været to år undervejs, var forhandlet på plads på 56 minutter. DST ville fjerne tilskuddet til Rialto og i stedet oprette en 'udviklingspulje' på 7,5 millioner kroner, som formentlig skal hentes fra teatrenes tilskudspulje. Måske ikke direkte på bekostning af Rialto, men sådan så det ud, når man rykkede rundt på millionerne.
Teaterchef Anders Ahnfelt-Rønne var stærkt overrasket og kaldte afgørelsen en "skandale". Men han var fortrøstningsfuld, eftersom den hurtige beslutning forekom temmelig grotesk taget i betragtning, at Rialto på samme tid sad i forhandlinger med DST om en ny status inden for fællesskabet.
Tidligere kulturminister Grethe Rostbøll (K), næstformand i DST og formand for Frederiksberg Kommunes kulturudvalg, kom i første omgang i en loyalitetskonflikt, da Rialto Teatret ligger på Frederiksberg, 25 meter fra Rådhuset. Konflikten var hun klar over, sagde hun i Politiken den 30. september.
"Men jeg kan ikke se, hvordan der skulle komme et særskilt initiativ fra Frederiksbergs side for at ændre på teaterforliget. Det er ikke geografien, der skal afgøre, om et teater skal leve eller dø," fortsatte hun.
I sidste uge underskrev Grethe Rostbøll imidlertid et brev til kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, hvor Frederiksberg Kommune "generelt beklager, at det er kommet så vidt, at det har været nødvendigt at udelukke Rialto Teatret fra DST-ordningen," som der stod.
Og på lørdag åbner Rostbølls partifælle, kommunens borgmester John Winther Rialtos støttefest.
Noget tyder altså på, at kommunen er utilfreds med den beslutning, som dens egen kulturudvalgsrepræsentant har været med til at stemme igennem: At Rialto Teatret skal hældes ud af Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab.
Onsdag den 21. oktober havde Anders Ahnfelt-Rønne og teatrets bestyrelsesformand Ebbe Kløvedal Reich foretræde for Folketingets Kulturudvalg for at gøre rede for deres syn på den pludselige lukningstrussel.
Den ændrede lovrevision af DST skal nemlig i sidste ende afgøres i Folketinget, og det skal ske inden jul.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her