Tysklands nye socialdemokratiske kansler er ved at høvle de sidste knaster af, inden han - formentlig på mandag - vil præsentere sin nye koalitionsregering med De Grønne. De største problemer har han med magtkampe i egne partirækker
Det går næsten for godt for Tysklands kommende kansler, socialdemokraten Gerhard Schröder, i hans forsøg på at danne den første rød-grønne koalitionsregering i Tysklands historie. Forhandlingerne mellem Schröders SPD og De Grønne skrider - om ikke planmæssigt - så i hvert fald fremad.
Under de første 11 dages forhandlinger om et regeringsgrundlag er det lykkedes at sende de tungere emner i udvalg hos eksperterne. Det gælder for eksempel grundlæggende uenigheder, såsom 'størrelsen på den økoskat, der skal lægges på benzin og brændstof' og 'helt præcis hvornår atomkraften skal forbydes'.
Omend der med Schröders ord fortsat består 'svære vanskeligheder', regner både han og De Grønnes leder Joschka Fisher med at kunne præsentere en ny regerering med 16 ministre og et regeringsgrundlag på mandag.
Et par vigtige hurdler skal dog overstås inden da, og weekenden vil helt sikkert blive taget i brug. Men tilbage til knasterne mellem SPD og De Grønne lidt senere.
Først og fremmest har Schröder nemlig haft problemer i egne partirækker i takt med at duften af magt er blevet kraftigere i SPD.
Senest kunne Süddeutsche Zeitung berette om, at den kommende finansminister, socialdemokraternes partiformand Oskar Lafontaine, havde tænkt sig at overtage en række ansvarsområder fra den kommende økonomiminister Jost Stollmanns ministerium.
Lafontaine - der modsat Schröders 'nye midter'-fløj i SPD er tilhænger af mere traditionel socialdemokratisk politik - skulle ifølge bladet have udtrykt ønske om at omorganisere Finansministeriet, så det blev mere lig andre europæiske landes finansministerier. Derfor vil han gerne overtage ansvaret for at lave de 'økonomiske prognoser' og 'europæiske anliggender' fra økonomiministeren.
Kilder i SPD siger under forudsætning af anonymitet til avisen, at "planen er ret sikker, men ikke en absolut færdiggjort aftale."
Jost Stollmann afviste officielt planen. "Jeg har et meget klart standpunkt i denne sag. Jeg overtager (økonomi)ministeriet, som det er," sagde han.
Spørgsmålet er endnu ikke afklaret, og det kan blive svært at fikse det. For bag en tilsyneladende lille uenighed om et rent organisatorisk spørgsmål, ligger en ideologisk forskel på Lafontaine og Stollmann.
Mange på venstrefløjen i SPD, herunder Lafontaine, har nemlig svært ved at forlige sig med Stollmans relativt liberalistiske ideer. Stollmann er leder af et stort computerfirma og har ingen politisk erfaring. Ej heller har han læst socialdemokraternes partiprogram. Alligevel blev han af Schröder hentet ind i valgkampen og udnævnt til 'skyggeøkonomiminister' for at SPD kunne stjæle middelklasse- og erhversstemmer fra Helmut Kohls CDU/CSU og den lille liberale koalitionspartner FDP.
Det lykkedes at vinde valget, men kampen om hvilken politisk linje, der skal følges, lurer altså under de almindelige magtkampe.
I mandags måtte Schröder slukke en anden brand, der var opstået på grund af Lafontaines - og Schröders - modvilje mod partiets fraktionsleder (gruppeformand) i Bundesdagen, Rudolph Scharping. De to gik for tre år siden sammen om at kuppe Scharping væk fra partilederposten. Nu ville de have ham væk fra posten som fraktionsleder. Men Scharping gjorde det klart, at han ønskede at fortsætte på posten, der er et vigtigt led mellem regeringen og medlemmerne af Bundesdagen.
Lafontaine-Schröder aksen ønskede at give posten til Franz Müntefering, der betegnes som hjernen bag valgsejren over Kohl den 16. september. Da Scharping afviste at gå, blev der pludselig spekuleret i, at Lafontaine gik efter posten blot for at skaffe sin tidligere rival af vejen.
Til sidst standsede Schröder striden ved at uddele ministerposter til både Lafontaine, Müntefering og Scharping.
Lafontaine bliver som nævnt finansminister, og Scharping bliver forsvarsminister. Sidstnævnte sagde ja på betingelse af, at forsvarsbudgettet blev holdt fri af massive nedskæringer, og at der ikke ville blive foretaget omorganiseringer i forsvaret, før man havde gennemgået styrkerne nøje.
Magtkampen - som blev udkæmpet gennem lækkede historier til medierne, påstande og mod-påstande - har skadet den forestilling om intern enighed, som var SPD's varemærke under valgkampen. Som tabloidavisen Bild skrev i en lederkommentar:
"Til sidst sad der kun tabere omkring bordet."
Med udnævnelsen standsede Schröder striden og brød samtidig med sine intentioner om først at offentliggøre sin ministerliste, når forhandlingerne med De Grønne var helt på plads.
Flere magtkampe venter imidlertid forude. Hvem skal for eksempel afløse Scharping som fraktionsleder?
Af frygt for at undgå yderligere kontroversiel omtale i medierne har Schröder og Lafontaine sagt, at de ikke vil lancere deres foretrukne kandidat på posten. Men der er ingen tvivl om, at deres favorit er den rutinerede Peter Struck. Næstformanden for SPD's fraktion Ottmar Schreiner har imidlertid antydet, at han godt kunne finde på at stille op til posten.
Spørgsmålet om kvindernes repræsentation i den nye regering har været et stort emne i forhandlingerne. Schröder forventes at give justits-, familie- og undervisningsministeriet til tre SPD-kvinder, mens sundhedsministeriet vil gå til en kvindelig politiker fra De Grønne. Imidlertid har SPD's kvindegruppe appelleret til Schröder om at give fem af SPD's - formentlig 13 - ministerposter til kvinder, således at antallet af kvindelige ministre følger partiets såkaldte "40 procents" kvote for kvinder. Men det må ikke gå ud over De Grønne, der i alt får tre ministerposter.
Spørgsmålet om ministerposter til De Grønne er det mindste problem i forhandlingerne mellem de to partier. Men ud over det, der er sendt i udvalg, er der andre stridspunkter. I går var der en åben uenighed mellem SPD og De Grønne om
Det er de, når bl.a. spørgsmålet om statsborgerskab, straffe for butikstyveri og legalisering af marihuana er løst. På de to sidstnævnte områder sker der næppe den store ændring i forhold til den nuværende politik, thi SPD er også gået til valg på at være tough on crime.
I spørgsmålet om, hvor hurtigt en udlænding kan blive tysk statsborger, hersker der uenighed. De to partier er enige om at acceptere dobbelt statsborgerskab, og at det skal være lettere at blive tysker. I øjeblikket skal man have været i landet i 15 år, før det kan komme på tale. De vil ændre en 85 år gammel lov, der definerer nationalitet ud fra blodets bånd frem for, hvor en person bor. De Grønne mener, at fem års ophold i Tyskland er nok, og at børn, der er født i Tyskland af hvilken som helst person med opholdstilladelse, automatisk skal få statsborgerskab. SPD mener, at man skal have været i Tyskland i otte år, og at statsborgerskab kan komme på tale, hvis en af forældrene er født i Tyskland.
Et andet punkt kan afsløre, at der måske kan komme sprækker i koalitionen, der kun har 21 mandaters flertal i Bundesdagen.
Det er fredagens afstemning om, hvorvidt Tyskland skal deltage i en eventuel NATO-aktion i Kosovo. De Grønnes medlemmer er blevet stillet frit, eftersom en stor fløj i partiet har svært ved at sluge kommende udenrigsminister Joschka Fischers accept af, at Tyskland på denne vis bryder med tidligere 50-års lavprofil, når det gælder spørgsmålet om at sende tyske soldater uden for tysk jord.
Hvis en stor del af De Grønne stemmer imod, kan det være et tegn på, at der kan opstå problemer for Schröder og Fischer med at holde sammen på den rød-grønne regering.
Men trods alt er det internt i SPD, at Schröder har flest problemer lige nu.
