Læsetid: 3 min.

Mellem mode og avantgarde

21. oktober 1998

Man Rays fotografiske bestræbelser er samlet i en stor og smuk fotobog

FOTOBOG
Man Ray, den legendariske dadaistiske fotograf, født i 1890 i Philadelphia, og død i 1976, eksperimenterede livet igennem med det fotografiske medie.
Oprindelig var han maler. Han startede som surrealistisk maler, sluttede sig til kredsen omkring Alfred Stieglitz' 291 Gallery i New York, hvor han fulgte med i de nye ismer, som strømmede til Staterne fra Europa i de tidlige tiår af det 20. århundrede. I begyndelsen ernærede han sig om dagen som layouter og typograf og brugte aftenerne til at uddanne sig som designer.
1915 betød et vendepunkt for ham, da han mødte Marcel Duchamp, der skulle vise sig at blive af afgørende betydning for hans videre udvikling, og deres samarbejde holdt i mange år.
Dengang var det som bekendt Paris, som var metropolen for alt det nye inden for billedkunsten. Den tiltrak alle innovative billedkunstnere som Picabia, Picasso, Braque, Brancusi m.m.fl.
I 1921 flyttede Man Ray følgelig til Paris, hvor han hurtigt fandt frem til fotografiets muligheder og lagde navn til det såkaldte rayogram, dvs. en teknik, der muliggjorde fremstillingen af fotografier uden brug af kameraet. Han lagde forskellige objekter på fotopapiret og belyste dem fra bestemte vinkler, således at der fremkom nogle surreelle eller abstrakte billeder af en særegen skønhed. Han lavede også fotomontager. I Paris sluttede han sig til den surrealistiske bevægelse.

Bog og udstilling
Nu en Ray-anmeldelse igen, kunne man måske med rette indvende. Udstillingen i Grand Palais i Paris, som denne fotobog knytter sig til, blev anmeldt her i bladet i foråret, men nu er bogen ude på det danske marked. Når den anmeldes her, skyldes det, at den er en nydelse at skue, at den er meget mere end en katalog-bog, og at den rummer mange ikke før sete fotografier af Man Ray.
Den gør op med myten om Man Ray som udelukkende livsnyder og legebarn og fokuserer på ham som den seriøse, professionelle fotograf, han også var, samtidig med at han var noget af det frieste, der fandtes på den tid, længe inden det antiautoritære oprør løb af stablen.
Hans definition af kunstnerrollen lød: "Kunstneren er et privilegeret væsen, som er befriet for al social tvang. Hans eneste formål er at dyrke friheden og nydelsen".

'Undgå at trætte'
Hans berømte soveværelse i Paris var indrettet, så han kunne klare de fleste af sine daglige pligter i vandret position. Bogen modificerer som nævnt denne magelige selviscenestættelse, for Man Rays 12.000 negativer dokumenterer, at han ingenlunde har ligget på den lade side. Han fornyede konstant sit motivvalg, ligesom han var den store og inspirerende 'digter' med sit fotoapparat, der aldrig tøvede med at gå et skridt videre med mulighederne, der også implicerede udviklingen af hans berømte solarisationer.
Når han lavede portrætter, sørgede han altid for at forberede indstillinger og lys, inden han mødte sit portræt'offer'. "Undgå at trætte den portrætterede, gør det hele hurtigt, der skal ikke gå mere end ti minutter, og lad det ikke fremstå som et arbejde", sagde han.
Meret Oppenheim, der ofte er blevet fotograferet af Man Ray, sagde imidlertid, at han vidste helt præcist, hvad han ville opnå. Lige før han 'skød' fotografiet, bad han hende om at lukke øjnene, så de fremstod mere naturligt, når hun åbnede dem. Han tog kun få billeder, han 'skød' ikke flere film som vore dages modefotografer.

Jægerens blik
For Man Ray løb den kunstneriske karriere ad to baner: På den ene side var han en overordentlig visionær modefotograf, der også portrætterede celebriteter og kunstnerpersonligheder som Gertrude Stein, Marcel Duchamp, nævnte Meret Oppenheim, T.S. Eliot m.fl. Han var i stand til at iscenesætte kvinden som kunstobjekt og forfører på en og samme tid. Samtidig hermed var han en billedkunstner, der fornyede det fotografiske medie og var i stand til at åbne for helt nye muligheder på dette felt.
André Breton sagde om Man Ray, at han havde "en stor jægers blik, at han havde tålmodigheden, og at han var i stand til at fange det rette, gribende øjeblik, når en balance opstod, hvor et ansigt befandt sig mellem drømmen og det aktive" (min oversættelse).

*Emanuelle de L'ecotais og Alain Sayag: Man Ray, Photography and Its Double. 260 s., 279 fotos i s/h. 599 kr. I kommission hos Arnold Busck

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her