Læsetid: 7 min.

'Et militær i opløsning er et farligt militær'

8. oktober 1998

Det russiske samfunds krise slår igennem på fuld kraft i militæret. Ruslands svækkede forsvar er en større trussel mod sikkerheden end Sovjetunionens var, advarer russisk militæranalytiker

Militæret
MOSKVA - "Mor!, vær sød og hjælp mig, jeg kan ikke være her mere. Enten bliver jeg skør eller også hænger jeg mig selv. Hele min deling styres af kriminelle og narkomaner. Her er masser af stoffer, og de tvinger én til at ryge. Hvis du nægter, fører de én ud til 'det kolde sted'. En af fyrene, de førte derud, kom tilbage med brækket ryg. Straks jeg kom her, blev jeg gennembanket. De knaldede mit hoved mod væggen igen og igen. De vækkede mig om natten og holdt en pude presset mod mit ansigt, indtil jeg var tæt på at kvæles. Det stod på fra kl. 2 til kl. 5. Mor, gør alt, hvad du kan for at få mig ud! Men skriv ikke til officererne. I det øjeblik, de finder ud af, at jeg har skrevet, vil jeg være død."
Ovenstående brev, dateret den 13. februar i år, nåede først frem til forældrene til 19-årige Konstantin Lavrov fra Narofominsk uden for Moskva, da det var for sent.
Brevet kom sammen med liget af unge 'Kosja', fundet 'død ved hængning' den 15. februar under sin militærtjeneste i Novorossijsk ved Sortehavet.
Dødsårsagen var rigtig nok, men liget bar desuden præg af grov mishandling: der var blodudtræk i ansigtet, slagmærker på kroppen, og knæskallene var flækkede.
Da Konstantin 'valgte at tage sit eget liv', får forældrene ikke tilkendt erstatning. Forældrene har rejst sag, og en efterforskning er sat igang.
22-årige Andrej Jermakov fra byen Pavlov uden for Nisjnij Novgorod begyndte sin militærtjeneste i deling 3747 i indenrigsministeriets styrker i Moskva den 4. december sidste år.
Andrej, der studerede til bygningsingeniør, besluttede selv at melde sig til hæren. 11 dage nåede han at gøre tjeneste. Han blev fundet på sin seng kl. 4 om morgenen med overskåren hals og pulsårer. Ved siden af ham lå en barberkniv med 4,5 cm blad - uden fingeraftryk, skulle det vise sig. Alligevel afgjorde de militære myndigheder, at der var tale om 'selvmord'. Forældrene har appelleret afgørelsen og venter stadig på svar.

Hær uden selvrespekt
Det er sager som disse, der får Galina Khoreva fra Soldatermødrenes Komité i Moskva til at tale om, at den russiske hær er præget af "en dyb, dyb krise, uden selvrespekt, uden identitet, uden at den enkelte officer eller soldat har en fornemmelse af, hvorfor hæren overhovedet er til".
Soldatermødrenes Komité blev oprettet i 1989, men først for alvor internationalt kendt, da den i årene 1994-96 markerede sig som en særdeles aktiv og for Jeltsin-administrationen ubekvem modstander af krigen i Tjetjenien.
De mødre, der egenhændigt og tilsyneladende uanfægtet af krigens rasen hentede deres Sasja'er og Volodja'er hjem fra tjetjenske krigsfangeceller eller russiske teltlejre, har for altid sikret sig en plads i civilcouragens historie.
Nu kæmper mødrene en ny kamp: mod de elendige forhold i kasernerne, mod mishandling, terror, pengeafpresning og drab, for ordentlige forsyninger af mad og tøj til soldaterne, for reel mulighed for at aftjene civil værnepligt, for desertørernes rettigheder.
"Militæret er en del af samfundet. Der er ikke noget overraskende i, at når samfundet på mange områder er ved at gå i opløsning, så er hæren det også. Vores hær er lavtuddannet, der er mange kriminelle og mentalt forstyrrede soldater, og der er store problemer med stoffer," siger Galina Khoreva.
En af Soldatermødrenes hovedopgaver er at hjælpe forældre til dræbte soldater. Ifølge de officielle tal omkom 1500 soldater sidste år under tjeneste - langt de fleste af ulykker og vådeskud, ca. 25 pct. tog sit eget liv, mens 50 opgives at være myrdet - et tal, Soldatermødrene mener er meget større.
"Årsagerne til den psykiske og fysiske terror på kasernerne er mange. Der er mange mentalt afstumpede personer i militæret. Men der er også tradition for, at andenårs-menige lærer førsteårs-rekrutterne 'at blive gode soldater' gennem grov mishandling - med officerernes billigelse. Der er udbredt handel med stoffer og diverse bandeopgør. Pengeafpresning af nye rekrutter er normalt. Og så er der soldater, der ikke kan udholde det altsammen, men går amok og skyder vildt omkring sig."

Desertører
Også det russiske militær er dybt ramt af den økonomiske choktilstand, landet befinder sig i.
Militærudgifterne var i 1998 sat til 82 mia. rubler (dengang ca. 90 mia. kr.), eller 16 pct. af det russiske statsbudget. Selv om militærets ledelse betegnede beløbet som helt utilstrækkeligt, er det siden sat ned til 65,8 mia. rubler - og kun 24,8 mia. var tildelt i slutningen af september. Da rublens værdi siden er faldet med to tredjedele, har militæret svært ved blot at tilfredsstille de mest elementære behov, f.eks. mad. Måltiderne er i mange kaserner sat ned til to om dagen, og kød er en sjældenhed.
Af disse årsager er militærtjeneste ikke svaret på en ung russisk mands drømme, og deserteringer er udbredte. For øjeblikket er ca. 17.000 desertører efterlyst. Hele 60.000 dukkede ikke op til sidste session.
Forholdene for officererne er ikke stort bedre end for soldaterne. Ca. halvdelen af det russiske militærs 1,5 mio. mand store styrke er faktisk officerer, men da det er dyrt at finde anden bolig og arbejde, går det trægt med de bebudede nedskæringer i korpset.
Heller ikke officererne har fået løn i flere måneder, selv om ministerpræsident Primakov nu har lovet at gøre noget ved sagen. Titusinder af tjenestegørende officerer og deres familier, der var udstationeret i Warszawapagt-lande, men forlængst er trukket hjem, er fortsat indkvarteret i ombyggede containere og jernbanevogne.

Det militære beredskab
Hvordan påvirker det russiske militærs tilstand dets kampevne og -moral - og dermed sikkerheden i området?
"Der har længe været sociale problemer i det russiske militær. Det nye er, at der kan rejses et stort spørgsmålstegn ved det militære beredskab. Det er vel i dag kun atomstyrkerne og visse dele af luftvåbenet, som reelt er kampklare," mener Aleksandr Sjilin, militæranalytiker ansat på ugeavisen Moskovskije Novosti.
- Men er det overhovedet et problem for andre end Rusland?
"Jeg ville være stærkt bekymret, hvis jeg var Jer. Svækkelsen af Ruslands forsvar udgør en langt større trussel mod stabiliteten i Europa end Sovjetunionen gjorde. Af mange grunde - og ikke de, man sædvanligvis hører fra Vesten. Der er ingen problemer med kontrollen med a-våbnene - et avanceret kontrolkodesystem sikrer, at end ikke en sindssyg præsident vil kunne udløse en atomkrig. Udsmugling og salg til terrorister af nukleart materiale kan ikke udelukkes, selv om det er godt bevogtet - men det vil være langt mere sandsynligt, at f.eks. islamiske terrorgrupper brugte bakteriologiske våben, som er simple at udvikle."
Det, Aleksandr Sjilin mener, vi skal bekymre os om, er bl.a. de elektroniske overvågnings-, kommunikations- og styre-systemers tilstand.
"F.eks. er det satellitbaserede Early Warning-system, der skal advare mod fremmed atomangreb, stærkt forældet, og risikoen for fejl absolut til stede. Risikoen øges i takt med, at NATO udvides mod øst, og reaktionstiden for de russiske strategiske atomstyrker dermed formindskes".
Sjilin advarer også imod, at atomtærskelen er sænket: "Fristelsen for at bruge mindre, taktiske atomvåben i en krig vil være større, når de konventionelle styrker i realiteten er ubrugelige".
Endelig mener Sjilin, at åbenlyse loyalitetsproblemer i militæret bærer kimen til, at styrkerne i en tilspidset situation i Rusland kan vælge "at stå på hver sin side".
"Vreden mod præsident Jeltsin er stor i brede dele af militæret. Jeg ved positivt, at da Jeltsin og parlamentet lå i strid om udnævnelsen af Tjernomyrdin til ministerpræsident, overvejede Kreml at opløse parlamentet, erklære landet i undtagelsestilstand og sætte militæret ind over for et eventuelt oprør. Cheferne for de militære divisioner havde fået lukkede kuverter med ordrer om, hvad de skulle gøre i tilfælde af en konfrontation".

Kortsigtet fryd
"Jeg ved også, at de højere officerer ved faldskærmstropperne i Tula (et elitekorps udstationeret lige uden for Moskva, udstyret og trænet i at nedkæmpe civile opstande, red.) holdt møde og besluttede ikke at følge ordrerne, men i stedet bemægtige sig kontrollen med vigtige indfaldsveje til Moskva og stille sig på parlamentets side. Der var potentialet til en endog meget blodig konflikt med bl.a. indenrigsministeriets elitestyrker. Det blev kun undgået, fordi Jeltsin valgte at give efter," siger Aleksandr Sjilin.
"Nu kan I i Vesten vælge at fryde Jer over, at den gamle fjendes militære styrker er i så elendig en forfatning. Det vil efter min mening være særdeles kortsigtet. NATO burde i stedet gøre alt for at optage Rusland i alliancens strukturer og være med til at finansiere en modernisering af vores strategiske styrker. Det er måske en mærkelig ting at sige, men det vil være det mest sikkerheds- og tillidsskabende skridt, Vesten kunne foretage. Et militær i opløsning er et farligt militær - for naboerne og for os selv."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her