Læsetid: 3 min.

Mindre spræl i 10. klasse

30. oktober 1998

Hidtil har der været en bred vifte af tilbud på 10. klasseområdet, men nu vil ministeren indskrænke fri- og efterskolernes muligheder for at lave anderledes løsninger

Fremover vil 10. klasse se meget ens ud, hvad enten man vælger at tage året i folkeskolen, på efterskole eller på en fri grundskole. Undervisningsminister Margrethe Vestager (R) vil nemlig gerne have, at halvdelen af undervisningstiden skal reserveres til de tre kernefag: Dansk, matematik og engelsk.
"Jeg ser gerne, at halvdelen af tiden bliver brugt på de tre fag, og det er klart, at det lægger nogle begrænsninger for hvor meget tid, der er til overs i året," siger hun til Information. Men de rammer vil - ifølge efterskolerne - betyde mindre fleksibilitet, og dermed vil deres tilbud ligge meget tæt op ad folkeskolens 10. klasse. Og det vil skræmme eleverne væk, frygter de.
"Man siger til efterskolerne, at de skal lave det samme indhold som i folkeskolen. Men det, der tiltrækker vores elever, er jo de fleksible tilbud, hvor der måske er 10 uger i træk med musical. "
"Hvis kernefagene skal fylde halvdelen af tiden, vil eleverne i de resterende uger skulle have cirka 20 timers dansk, engelsk og matematik om ugen," siger Kurt Gjerrild, formand for Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler.

Ingen eksamen
Undervisningministeren vil dog heller ikke tvinge bestemmelsen ned over fri- og efterskolerne, da det vil være meget imod deres tradition, så de vil fortsat have mulighed for at udbyde de samme undervisningsforløb som i dag. De vil blot ikke kunne tilbyde eleverne en 10. klasse-eksamen.
"Jeg ser gerne, at hvis man som ung gerne vil på efterskole, men samtidig gerne vil tage en 10. klasse-eksamen i dansk, så skal man også være sikker på, at man får den undervisning, der svarer til at aflægge den prøve. Så forandringen er, at hvis man vil udbyde en eksamen, så udbyder man også den undervisning, der leder hen til den eksamen," siger Margrethe Vestager, der - eksamen eller ej - ikke frygter, at fri- og efterskolerne vil komme til at ligne folkeskolen.
"Efterskolerne bygger jo på en ideologisk grundholdning, og jeg er sikker på, at de nok skal farve den faglighed, der skal lede op til eksamen, i efterskolernes ånd og derfor fortsat vil gøre tingene anderledes, end folkeskolen gør."

Tabte evner
Kurt Gjerrild er glad for, at efterskolerne stadigvæk har mulighed for at tilbyde forløb for den gruppe unge, der er lidt skoletrætte og ikke har lyst til at bruge halvdelen af tiden på boglige fag. Men alligevel frygter han for fremtiden:
"Jeg tror, mange elever vil sige, at hvis efterskolerne ikke kan tilbyde det samme, som de gør i dag, så vil vi ikke på efterskole. Men måske vil der være nogen, der vælger prøven fra for at få lov til at få kreative og udviklende fag, og så i stedet vælger at forbedre deres 9. klasse-eksamen. Men det vil betyde, at der er elever, der der ikke får 10. klasse-prøven, selv om de har evnerne til det," siger han.

Bremse tilstrømning
Tanken om, at der skal være obligatoriske fag i 10. klasse, og bestemmelserne om, hvor meget de skal fylde i skemaet, kan dog ikke umiddelbart gennemføres inden for den nuværende folkeskolelov - og naturligvis heller ikke indenfor friskoleloven og efterskoleloven.
I et fortroligt notat fra Undervisningministeriet, som fagbladet Frie Grundskoler er kommet i besiddelse af, lægger man heller ikke skjul på, at det vil blive nødvendigt at ændre bestemmelserne i både folkeskoleloven og efterskoleloven, for "hvis det virkelig skal have en effekt, kræver det, at efterskolerne også er omfattet af de nye krav (...) idet der ellers kunne ske en massiv tilstrømning til efterskolerne."
Og de samme lovændringer vil ramme De Frie Grundskoler, der også traditionelt har lavet alternative former for undervisningsforløb.
"Jeg mener, det er problematisk, at man overhovedet begynder at pille ved friskoleloven. Jeg betragter det her forslag som en politisk studehandel, hvor man egentlig ønskede at fjerne 10. klasse helt for at få et hurtigere flow gennem uddannelsessystemet," siger Jacob Hatting, der er næstformand i De Frie Grundskolers Lærerforening og formand for Pædagogisk Udvalg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her