Læsetid: 5 min.

'Mange har mistet alt...'

19. oktober 1998

Efter årtiers forurening i Amazonas skal der meget til før de oprindelige folks repræsentanter lader sig overbevise om olieselskabernes gode hensigter

INTERVIEW
Shell har udfoldet store anstrengelser for at vise sin vilje til at beskytte miljøet og optræde ansvarligt over for de oprindelige folk i Peru. Men ikke nok til at overbevise Lily la Torre fra Peru og Angel Zamarenda fra Ecuador.
"Vi mangler beviser," siger Lily la Torre som er advokat og arbejder for den nationale peruanske indianerbevægelse i Amazonas, AIDESEP.
"Shell har brugt mange penge på pr-arbejde om sine gode hensigter i de to år, hvor de lavede undersøgelser af det store naturgasfelt i Camisea. Men vi ved fra mange års erfaringer, både i Ecuador og Peru, at problemerne i miljøet og de lokale samfund kommer i produktionsperioden."

Shells bestræbelser
Shell trak sig ud af det store projekt i sommer, efter uenighed med regeringen om gasprisen - og dermed rentabiliteten.
I de to år, undersøgelser og prøveboringer stod på, har Shell og partneren Mobil, lagt vægt på beskyttelsen af naturen og de oprindelige folk i det gamle Inka-område og den tilgrænsende Manu Nationalpark. Alt er blevet fløjet ind med helikopter eller hoovercraft for ikke at bygge veje, der erfaringsmæssigt baner vej for nybyggere, tømmerhugst og jægere og påvirker den oprindelige kultur kraftigt.
Eksperter fra Smithsonian Institution og 55 naturbeskyttelsesorganisationer har rådgivet om beskyttelse af biodiversiteten. Shell har finansieret en række lokale sundheds- og udviklingsprogrammer og i mangel af en uafhængig kontrolinstans inviteret tre personer, udpeget af et peruansk netværk af 38 miljøorganisationer til at foretage kontrolbesøg hver tredje måned.
Men Lily la Torre er skeptisk. Hun siger at Shell ikke ville give garantier om at undgå gasafbrænding ved tilbageføring eller om oprydningen bagefter.
"Der var bunker af materialer, men ingen nøjagtig beskrivelse af, hvad projektet som helhed ville medføre for miljø, samfund og kultur. De sagde, at de ikke kunne informere om projektet som helhed, fordi de ikke selv havde defineret det hele endnu."

Savner oplysninger
"Vi kunne ikke få oplyst hvilke kemikalier, der blev anvendt ved prøveboringerne, selv om den slags oplysninger er lovpligtige i andre lande. Og selv om Shell lovede at rense spildevandet for tungmetaller, ville de dog stadig udlede store mængder spildevand med kemikalier og højt saltindhold i floderne."
Helikopterflyvningerne og de andre aktiviteter påvirker både dyrelivet og den del af de oprindelige folk, der lever uden kontakt med omverdenen, siger hun. Og de økonomiske aktiviteter kan ikke undgå at tiltrække indvandrere.
Hun anklager også olieselskabernes folk for at tage kontakt til de oprindelige folk på en måde, der har karakter af gavegivning og ikke reelt sætter dem i stand til at tage stilling.

Hvem repræsenterer
"Ligeværdighed kræver, at man respekterer, hvis befolkningen afslår. Hvis de siger ja til dialog, så skal forudsætningerne omdefineres sådan, at områdets beboere er med i hele processen fra forstudier til planlægning og produktion. Og får del i overskuddet med samme ret som andre parter."
- Områdets indianerorganisation, CONAP, er tilfreds med Shell og får, hvad de vil have, siger deres formand, César Sarasara?
"CONAP er desværre mindre repræsentativ end den anden organisation i området, Comero. Jeg kan ikke vide, om de har fået gaver af Shell. Men jeg kan konstatere, at de er mest intresseret i at få penge ud af samarbejdet. Min erfaring efter mere end 20 års arbejde er, at pengene kommer i sidste række for de folk, det drejer sig om. Det vigtigste er, at man respekterer deres værdighed. Retten til at leve i fred, bevare sin kultur og kontrollen med sit territorium. Og hvis de siger ja, så retten til at være med i alle afgørelser og den størst mulige sikring mod forurening og andre ødelæggelser."
- Hvem er repræsentativ?
"I AIDESEP har vi den holdning, at det så vidt muligt skal være det enkelte lokalsamfund selv, der afgør tingene - med os som national fællesorganisation til at bistå dem."

Splittelse
Længere nordpå, i Ecuadors del af regnskoven, har konfrontationerne mellem olieselskaber og indianere til tider været voldsomme, fortæller Angel Zamarenda. Senest blev miljøødelæggelserne, som især skyldes Texacos aktiviteter fra 1972-92, beskrevet i tv-filmen "Ecuadors sorte guld".
Angel Zamarenda tilhører shuarfolket, der lever spredt over det meste af området. Selv er han uddannet dyrlæge og arbejder for de ecuadorianske amazonindianeres organisation Confeniae.
"Vi har også problemer med pseudoorganisationer, som mest er interesseret i egen velfærd. Mange indianere lever ikke mere i lokalsamfundet. De ser ikke skoven blive ødelagt, men de vil gerne have flere penge og et bedre liv i byen. Derfor kan olieselskaberne altid finde indianere, der vil tale deres sag, så de udadtil kan sige, at de samarbejder med den oprindelige befolkning. Men der kommer en helt anden reaktion, når først arbejdet går i gang. Det er tit sket i Ecuador," siger han.
90'erne var præget af protestaktionerne. I dag er det politiske råderum blevet meget større. Regeringen har ratificeret ILO's konvention 169 om de oprindelige folks rettigheder, Amazon-folkene er repræsenteret i parlamentet, og i Ecuadors nye forfatning er der klare regler for oprindelige folks rettigheder og deltagelse i beslutninger.
"Den nuværende regering spørger altid de oprindelige folk til råds. Ellers ved den, at der bliver ustabilitet i landet," siger Angel Zamarenda.

Køber sig frem
Selve forureningsproblemerne er ikke blevet mindre, siden Texaco forlod landet og selskaber som det amerikanske Maxus, det argentinske YPF, statens Petroecuador og det amerikanske ARCO tog over. Snarere tværtimod, siger han.
"Selskaberne køber sig frem med gaver for midler, der egentlig var afsat til miljøarbejde. Et hold af antropologer, sociologer, arkæologer, ingeniører, geologer osv. kan komme til et område for at lave miljøundersøgelser. Men de lader som om de er turister. Bagefter siger de, at de har lavet deres undersøgelse sammen med befolkningen. Så vi kan ikke engang stole på turisterne," siger han.
Indianere og nybyggere fører sag mod Texaco med krav om, at selskabet renser og rydder op, istandsætter de gamle anlæg og giver erstatning for de ødelæggelser, der er sket. I alt et krav på en milliard dollar. Angel Zamarenda håber, at sagen også kan påvirke de nuværende selskaber til at forbedre sig.
"Før i tiden anså man os for at være dovne og upålidelige fjender af udviklingen, samfundsnedbrydere. Man har hældt spildevand i floderne, hvor vi skal hente vores føde og forurenet regnskoven, der er vores forråd og apotek. Mange har mistet deres liv eller alt hvad de ejede."
"Vi talte om økologi og bæredygtig udvikling for 50 år siden. Nu, på tærskelen til det 21. århundrede, gør man det i hele verden. Vi håber at Europaparlamentet vil tage os med som deltagere, når de laver adfærdsregler for olieselskaberne."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her