Læsetid: 2 min.

Mord under boksekamp

30. oktober 1998

Brian De Palmas 'Snake Eyes' har masser af stil, men mindre spænding

NY FILM
Brian De Palma indtager en særstilling i Hollywood. Han er den eneste underholdningsinstruktør, der stædigt fastholder visuelle ambitioner, som rækker langt videre end hans ofte overkonstruerede og trivielle historier.
I thrilleren Snake Eyes lægger han f.eks. ud med en svimlende virtuos, uklippet Steadicam-optagelse, der varer 12 minutter og fører os rundt i samme monster-bygning i Atlantic City, en kombination af bokse-arena, hotel og casino.
Der skal kæmpes om sværvægtsmesterskabet, og vi følger Nicolas Cages manisk opstemte politimand Santoro på hans rundtur i heksekedlen, mens han ordner sine lurvede affærer med en lang række af de personer, der gør hans liv til en hektisk runddans på begge sider af loven.

Grader af korruption
Medmindre der snydes, det vil sige bruges skjulte klip eller billedovergange, er denne start unægtelig en imponerende tour de force af instruktionshåndværk, en blændende gennemført introduktion af dramaets hovedpersoner.
Og den samme målbevidste energi driver den næste halve times tid filmen et godt stykke frem, mens den lægger brikkerne til rette for sit sammensværgelsesplot: attentatet på den amerikanske forsvarsminister, gennemført under selve boksekampen!
Nicolas Cage' politimand, der skal opklare snigmordet, er hæmningsløst korrupt, drømmer om en borgmesterpost, men er egentlig mest opsat på at spille Kong Gulerod blandt vennerne og komme i tv. Hans råddenskab går ikke helt ind til marven. Til gengæld er hans tillidsvækkende ven, kommandørkaptajnen Dunne, er slemmer karl, i lommen på en missilkapitalist. Han spilles ganske effektfuldt af den nydelige Gary Sinese, der normalt er pålideligheden selv.

Dumme skurke
Efterhånden som filmen snubler sig gennem sit stadig mere sammenfiltrede plot, må man skiftevis tage sig til hovedet og krumme tæer, for sjældent har et mordmysterium været mere basalt usandsynligt.
Når der blændes ned for virtuositeten, står det tåbelige præmis tilbage: hvem i alverden ville - ved sin fulde fem - henlægge et attentat til en bokse-arena propfuld af overvågnings- og tv-kameraer? Hvis 'det militært-industrielle kompleks', som filmen vil advare mod, ikke er smartere, har man næppe noget at frygte fra den kant, og så kan Brian De Palma tale nok så meget om de dæmoniske snake eyes, som aldrig rammes af retfærdigheden.

Højtgearet Cage
Som ren knaldfilm har filmen dog flere af de delikate ting, man forventer af De Palma. Deriblandt en fornemmelse for erotisk ambivalens i den strategisk velgennemtænkte placering af to flotte damer i plottet. Plus nogle flotte eksempler på velberegnet kamera-akrobatik, der udbygger startens visuelle fyrværkeri.
Nicolas Cage overspiller ganske underholdende sin politimand, men mangler i mine øjne naturlig charme i sin denne gang højtgearede stil. Omkring ham demonstreres der megen professionalisme, når den hårdkogte, kyniske tone smældes igennem.
Snake Eyes falder på et kulørt og kvajet mordplot, som af og til leder tanken hen på stumfilmens primitive melodramaer (indespærret heltinde - helt, der skal redde hende!). De Palmas kamera-mesterskab er ikke nok til at få så mugbelagte flovser til at glide ned.

*Snake Eyes. Instruktion: Brian De Palma. Manuskript: David Koepp og Brian De Palma. Amerikansk (Palads, Scala, Bio City)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her