Michael Douglas og Viggo Mortensen magter ikke ved fælles hjælp at få gjort kål på Gwyneth Paltrow. Ærgerligt nok
NY FILM
Denne spændingsfilm genopliver gentleman-skurken med de slebent giftige replikker og kamoufleret morderiske planer - en verdensmandsfigur, der ellers for længst er blevet fortrængt af den fuldtids-psykopatiske seriemorder.
Michael Douglas anlægger mange af sin far Kirks sardoniske miner som den elegante sagfører, der planlægger mordet på sin utro kone (Gwyneth Paltrow) - for bagefter at kunne indkassere hendes kolossale formue og hindre en truende fallit.
Han prøver at bruge Gwyneth' elsker som lejemorder - denne unge kunstmaler har nemlig også smudsigt mel i posen.
Godt spil
Intet går som forudset - og heller ikke som i Alfred Hitchcocks gamle Telefonen ringer kl. 23 med Grace Kelly, efter samme teatersucces af Frederick Knott.
Mordintrigens præmis er søgt, men acceptabel, mens fortsættelsen udarter til forskruet, utroværdigt vrøvl. Man har ikke fundet forlægget godt nok og har opfundet noget ringere, omend mere udvendigt dramatisk.
Andrew Davis afvikler de ordrige intriger på velsmurt manér, ekspedit og kontant, og drager fordel af en Michael Douglas i fin form og en Viggo Mortensen, der leverer listigt underspil som den langhårede elsker med det rare, åbne, naive ansigt, som skjuler en masse snedig beregning.
Den nye stjerne Gwyneth Paltrow, der spillede så overrumplende god karakterkomedie i Jane Austen-filmen Emma, er denne gang rendyrket society-gås uden dybde eller finhed. Er Gwyneth en døgnflue? Her vil både ægtemand og elsker hende til livs - og filmen spiller vel også en anelse på tilskuerens mindre pæne trang til at få gjort kål på hende, én gang for alle.
*A Perfect Murder. Instruktion: Andrew Davis. Manuskript: Patrick Smith Kelly efter teaterstykke af Frederick Knott. Amerikansk (Dagmar, Palads, Scala, Biocity, City 2, Gladsaxe Bio, Lyngby Teatret)
