Læsetid: 4 min.

Morgendagens Orden på vej

23. oktober 1998

I sidste uge gennemførte den borgerlige regering et statskup - for nogen af os

Byens lys
Mit navn er Frederik Borg. Jeg er journalist. Det jeg har at fortælle jer, er den rystende beretning om, hvordan det land, vi alle kendte som et smørhul af tryghed og glæde blev til den politistat, vi kender i dag.

TIME OUT:
Jeg er Borgs ghostwriter. Borg eksisterer i en alternativ udgave af Danmark, hvor folkestyret ligger i ruiner. Hans liv udspiller sig under rammerne af Morgendagens Orden, et live-rollespil med 178 deltagere. Spillet forløb 24 timer i døgnet over hele sidste uge i det meste af København. I rollespillet har samtlige 178 deltagere en figur de skal spille. Al kontakt til andre spillere skulle hele ugen foregå inden for spillets rammer. Kun hvis man markerede, at man ville have "time-out", kunne man tale uden for spillet.
Scenariet var som følger:
Den sidste statsminister fra Folkepartiet (Socialdemokratiet) er stukket af med tyve milliarder af statskassens penge. Uro og vold præger gadebilledet. Mens politiet og en nødregering desperat prøver at skabe ro, skal Borg - en snusket journalist på formiddagsbladet X-pressen, der bryster sig af at være den lille mands avis - og de andre indbyggere i Danmark i løbet af en uge få valgt et nyt Folketing (tirsdag), der til sidst (lørdag) skal bestemme, hvilken styreform, landet skal underkastes i fremtiden.
Og så til Borgs dagbog:

Søndag:
Statsministeren er stukket af med tyve milliarder. Han må have haft medskyldige. Lederen af undersøgelseskommissionen, advokat Alexander Nowell, fortæller mig, at det kommer de også frem til. Hmmm... Hvorfor gør han det? Han ejer en stor del af avisen, derfor er han selvfølgelig interesseret i, at vi laver gode historier. Det må være det. Han lader til at være bedste venner med min fordrukne idiot af en redaktør.
Laver en historie: "Forræderen var ikke alene". Det er sgu en god historie. Følger op med "Storvask i ministeriet". God dag.

Mandag:
Fik skovlen under Folkepartiet. Efter et tip fra Nowell indrømmede den nye leder Martin Kastrup, at de alle havde hjulpet statsministeren til at lænse statskassen for 20 milliarder. Jeg måtte presse ham lidt, men til sidst lod han munden løbe.
Jeg laver en forside "Vi hjalp alle statsministeren", skandalen er fuldbragt. Folkepartiet må gå ned ved valget i morgen. Egentlig har jeg lidt ondt af Kastrup, den stakkels knægt. Jeg tror sgu' han ville partiet det godt.
Jeg må finde en mand ved navn Pontoppidan. Kastrup fortalte mig, at han skulle vide mere om statsministerens forsvinden, men firmaet Pro Consult, hvor han skulle have været ansat, nægter ethvert kendskab til ham. Hmmm...

Tirsdag:
Vi fik ny regering. Som ventet overtog de borgerlige magten. Hvorfor har jeg ikke noget på dem? De er garanteret lige så korrupte som Folkepartiet.
Jeg begynder at blive lidt nervøs ved Nowell. Han er lidt for rundhåndet med oplysningerne. Min redaktør er sprunget ud som fascist. Måske prøver hans "best buddy" Nowell, at bruge X-pressen til at skabe frygt og uro, så et fascistisk styre kan vinde magten. Han har hjernen og positionen til selv at sætte sig i lederstolen. Jeg må finde noget på ham.

Onsdag:
Der er noget i gære, men jeg forstår ikke hvad. Pontoppidan eksisterer åbenbart ikke. Han var en afledning. Nowell er åbenbart leder af frimurerlogen, og bruger kontakterne der til at fremme sine egne mål. Kastrup er også medlem. Men jeg har ikke noget på dem. Laver et par kedelige historier uden afsløringer. Dårlig dag.

Torsdag:
Tingene er løbet løbsk, da jeg møder på arbejde klokken 19. Den borgerlige regering har begået statskup og indført en politistat. Jeg spiller medløber og bliver udnævnt til midlertidig politimand. Fedt, god indgang til historierne.
Sent om aftenen springer Nowell ud som okkultist. Han bortførte min kollega Rebekka Svane, men blev fanget i Njalsgade. Tilsyneladende skulle hun dræbes i en okkult ceremoni. Hmm... jeg begynder at blive nervøs. Hvad er det, der sker?
Timeout:
Politiet, det rigtige politi, bliver kontaktet, fordi nogle spillere deriblandt jeg, må jeg indrømme, havde skræmt nogle mennesker i Njalsgade, da vi løb rundt med vores plasticpistoler. Politiet tager det pænt, men henstiller, at vi er lidt mere diskrete for fremtiden.

Fredag:
Min avis er blevet lukket. Jeg går under jorden og starter mit eget illegale nyhedsbrev: Oplysning. Mens jeg spreder det kommer jeg på sporet af noget stort. Tilsyneladende er Nowell sluppet ud og har samlet støtte fra store dele af de oprørske kræfter. Jeg spiller medløber nok en gang og kommer ind i kupmagernes hovedkvarter. Ganske rigtigt. Det er lavet om til en fæstning. De venter et angreb. Jeg er ikke vild med Nowell og hans okkulte kumpaner, men der opstår mærkelige alliancer i krisetider. Skal borgerne overhovedet nå at tage stilling til det fremtidige styre i morgen, må kupmagerne væltes.
Fra min position i deres hovedkvarter ringer jeg til Nowell og hans oprørere: "I skal ikke angribe nu. Vent et par timer, så er folkene herinde trætte og gennemblødte af den silende regn.," forklarer jeg.
Og det gør de. Klokken bliver 12. Opgøret nærmer sig. Klokken bliver et, to, nu angriber de snart.....

TIME OUT:
Desværre nåede spillerne aldrig at opleve afslutningen på Morgendagens Orden. Sent natten til lørdag blev politiet for anden gang kontaktet af folk, der var blevet skræmt af spillere, der tog legen lidt for alvorligt. Og denne gang tog politiet det ikke pænt. Efter at have forklaret sig i lidt over en time, valgte spillelederne at stoppe spillet knap ti timer før tiden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu