Læsetid: 5 min.

Når oprørere bliver gamle

2. oktober 1998

Den stigende levealder giver mange mennesker chancen for både to og tre livsprojekter
- hvordan det vil påvirke samfundet og uddannelserne, giver en fremragende pædagog og skribent et bud på

PÆDAGOGIK
Tankevækkende er et ord, der alt for ofte misbruges. Men Johan Fjord Jensens' artikelsamling Frirum lever op til udtrykket i det bedste og videste betydning.
Undertitlen Voksenpædagogiske problemer og overvejelser er alt for beskeden. For tilsammen kommer de 11 artikler og den afsluttende samtale med redaktør Finn Korn rundt om mange centrale emner. De ramte i hvert fald denne anmelder lige i det nogle-og-fyrreårige livs typiske overvejelser om resten af livet, døden, kærligheden og samfundsudviklingen.
Men modsat mange bøger, som handler om, hvad man skal stille op med resten af sit liv, ser den 70-årige Johan Fjord Jensen de personlige overvejelser, hver enkelt gør sig, som et lille led i en stor samfundsomvæltning i den postindustrielle verden.
Det handler blandt andet om de "midvoksnes kultur", som han har døbt den. Midtvejskrisen er også et af navnene for det, der sker, når voksne standser op midt i livet og spørger sig selv, hvad de nu vil med resten af det liv, der ikke varer evigt.

Ny frisættende kultur
Svarene er forskellige fra person til person, men fordi så mange gør det i dag, skaber de tilsammen en helt ny kultur, en kultur, præget af opbrud og frisætning.
Det kan næsten ikke være mere tankevækkende.
Johan Fjord Jensen ved, hvad han taler om. Han har været professor i litteraturhistorie ved Århus Universitet og ivrig samfundsdebattør ved blandt andet Politisk Revy. Han har også været med til at skabe Jysk Åbent Universitet og udgivet en række bøger. Den seneste fra 1996 Babel og Tomrum om videnskabshistorie.
Han er en fremragende skribent. Johan Fjord Jensen tilsætter de store temaer en opløftende blanding af fantasi, ydmyghed og humor, som får de abstrakte overvejelser til koble sig sammen med hverdagslivet.
Som da han beskriver, hvordan han som gammel 68'er er ankommet fra livet som aktiv debattør og forsker til den herskende ældrekultur med basarer, møder, sange og udflugter, som stammer fra dengang præsten skabte rejsebureauet i Tjæreborg og holdt grisefester i sydens varme.
Det er som at komme for sent til en fest, som allerede er i gang, skriver han. Det kan godt være, at nogen har hørt dit navn før. De hilser høfligt-distræt og snakker så videre med hinanden - om noget, som ikke siger dig noget. Men du er nødt til at tilpasse dig, hvis du vil være med.
Det vil dog hurtigt ændre sig, trøster han sig med, når de store årgange af rigtige 68'ere bliver pensionister. Der er nemlig også en helt ny ældrekultur på trapperne i takt med den stigende levealder og de ældres voksende vitalitet til langt op i livet. De nye ældre vil have helt andre behov end busture til Harzen og Jørn Hjorting, mener Johan Fjord.

Alder er ikke skæbne
I øvrigt skriver han ikke om sig selv. Han er først og fremmest interesseret i pædagogik i forhold til de nye tendenser. I sin tid var han med til at starte Jysk Universitetscenter, og han har skrevet og holdt foredrag om voksenundervisning og pædagogik i utallige sammenhænge.
For ham hænger pædagogikken uløseligt sammen med den udvikling, han i det hele taget ser i spørgsmålet om alder. For den entusiastiske reformpædagog mener, at man kun kan lære noget/lære nogen noget, hvis man tager udgangspunkt i de behov, eleverne har. Hvis de er voksne, skal man give dem lejlighed til at bearbejde og tage udgangspunkt i den nye kultur.
Han - og andre med ham - har brugt ordet livsvendingskrisen om midtvejskrisen. Det handler om, at vi nu lever så længe, at vi når at have mange år tilbage, når børnene begynder at vokse til. Eller også har vi mange år, før vi får børn. Alder er ikke længere skæbne. Den er ikke - i samme betydning som tidligere - bestemmende for, hvor man er i sit liv.
Livsvendingen er et ord for de overgange i tilværelsen, hvor skifter fra en livsform til en anden. Den kan føre til, at bedstemødre sætter sig på skolebænken og begynder forfra.
Ikke nødvendigvis for at få et nyt fag. Mere for at få nye erkendelser, faglige og personlige, som kan føre til et nyt liv: Et andet ægteskab, andet job, en anden uddannelse.

Forvildelsespædagogik
Den situation er ganske enestående. Derfor kaster Johan Fjord Jensen sig ud i et brændende forsvar for, at voksne skal undervises, så deres erfaringsverden og hele livsgrundlag kommer ind i klasseværelset.
Læserne kan derfor tænke sig til, at Johan Fjord er en arg modstander af det, han kalder uddannelsesbureaukraterne. Især økonomer, som vil måle og veje alting, lægger han for had.
Ægte erkendelse kan ikke reduceres til noget, der kan måles, argumenterer han.
Og selv om nogle læsere vil mene, at der trods alt er noget, der kan måles i uddannelse, og at det ikke skader at sætte sig nogle mål - er det lærerigt og i bedste forstand tankevækkende at følge det vidende, gennemtænkte og velskrevne indlæg for liv, kaos og det, han kalder, forvildelsespædagogik.
Mange af Informations læsere vil sikkert genkende denne frugtbare (og dyre) pædagogiske metode, som tilfældigvis herskede på universitetet inden taxameterordningen slog bommen i.

Pædagogik til fremtiden
Johan Fjord Jensen argumenterer - i lighed med mange moderne virksomhedsledere, pædagoger og i bureaukrater - for, at erfaringspædagogikken i øvrigt leverer de bedste borgere og den bedste arbejdskraft til fremtidens videnssamfund. I fremtiden vil det gælde om at navigere i stadigt nye problemer, som ingen kan forudse i dag. Og derfor heller ikke planlægge imod.
De tanker er ikke så nye. Men for Johan Fjord gælder det om, at pædagogen ikke isolerer sig med sit eksklusive projekt. Han skal være brobygger mellem elevernes egen private verden, sørge for et pædaogisk frirum - og række helt over i planlæggernes og samfundets verden.
Artiklerne i bogen - og den afsluttende samtale, hvor temaerne vendes her i slutningen af 90'erne - er i sig selv et fornemt eksempel på et brobygningsprojekt. Ved at tage udgangspunkt i den enkeltes overvejelser omkring livsvendingen, når den erfarne pædagog at anskueliggøre en samfundsudvikling, som vi kun har set starten af.

Frirum
Måske virker de ældre af artiklerne fra Haarders tid - den ældste er fra 1984 - en anelse passé i dag. For denne anmelder er det mest spændende vandringen rundt i et fremtidssamfund, som er befolket med mennesker i færd med at realisere deres andet eller tredje livsprojekt, uafhængigt af alder.
Hvordan det hænger sammen litterært, historisk og politisk får man gode bud på ved at tilbringe nogle timer med at tænke over Frirum.
Mange steder er man uenig, man bliver provokeret, urolig, overrasket og griner højt. Men man keder sig ikke. Og når man lægger bogen, er man klogere på både sig selv og sit samfund.
Bare alle gamle 68'ere var lige så udogmatiske. Og gid vi alle er ligeså åbne og debatterende, når vi runder de 70.

*Johan Fjord Jensen: Frirum. Voksenpædagogiske problemer og analyser. Redigeret af Finn Horn. 185 s. 198 kr. Forlaget Klim. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her