Læsetid: 5 min.

Når Salmonsen rykker

3. oktober 1998

Internettet og Clinton-/Lewinsky-sagen kan gå hjem og lægge sig

Leksikalt
For nylig klagede Ib Spang Olsen over vores sproglige armod. Han ville nødig lyde som en Jeronimus, men han syntes, at medierne nivellerede en masse knaster og nuancer og barberede det gode, gamle sprog ned til et pidgin-niveau.
Jeg vil også nødig lyde som en Jeronimus, men jeg synes, Ib Spang Olsen har ret. Når jeg sidder og browser i Kenneth Starr-rapporten, er det første, der slår mig, den sproglige fattigdom: "Ifølge fr. Lewinsky 'kiggede han ret specielt på mig' ved den lejlighed." "På et vist tidspunkt under et møde, hvor de havde sex, trådte en eller anden ind i Det Ovale Kontor." Der er ikke rigtig gang i den. Hverken i sproget eller i det mentale beredskab. En slags søvngængersex, mens folk går ind og ud af Det Ovale Kontor, og telefonerne kimer: "Mens præsidenten fortsatte med at tale i telefonen, havde hun oralsex med ham. Fr. Lewinsky erindrer, at opkaldet kom fra et medlem af Kongressen.." Ja, selv når de kommer til cigarer og den slags, er der ikke rigtig noget, der gløder: "Han tyggede på en cigar. Og så stod han med cigaren i hånden, og han så på cigaren på en bestemt måde.."
Hvis Hemingway muligvis vil sige, at her bare er tale om understatement, så synes jeg alligevel, det er fladpandet understatement. Jeg havde sat næsen op efter noget mere. Noget mindre fattigt, ikke bare de her to mennesker, der gik rundt og kiggede på hinanden "på en ret speciel måde", inden de "havde sex", mens "en eller anden trådte ind i Det Ovale Kontor".

Farmors yndlingsområde
Hvis jeg skulle pege på en sproglig rigdom, sådan som jeg kan lide den, så ville jeg straks slå ned på Salmonsens Konversationsleksikon, som jeg har arvet efter min farmor. Sådan som jeg husker min farmor, ville hun have været levende interesseret i Clinton-Lewinsky-sagen - kærlighedsforhold mellem berømte mænd og letlevende damer var et af hendes yndlingsområder. Men hun ville være blevet dybt skuffet over Internettets version. Lige siden århundredskiftet havde hendes informationssøgning bygget på random search i Salmonsens, hvor man ikke bliver spist af med folk, der bare har sex uden rigtig at vide bagefter, om det nu også var sex, de havde.
Min farmor var købmandskone i Frederikshavn, hvor min farfar koncentrerede sig meget om sin forretning. Ikke et ondt ord om Frederikshavn (eller om min farfar), men når min farmor ville opleve noget, er der ingen tvivl om, at hun tit sad og bladrede i Salmonsens. Hun var en ret belæst dame, så når hun ville ind på sit yndlingsområde, tror jeg egentlig ikke, hendes search har været så random. F.eks. Har den typiske danske konstellation ung huslærer/ smuk, forsømt frue sikkert appelleret til hende, og hun har ikke været længe om at finde frem til Christian Winther eller Grundtvig, de her unge, lidt desillusionerede teologer, der var gået følelsesmæssigt i stå lige oven i deres embedseksamen: "Maj 1805 fik Grundtvig Plads som Huslærer paa Egelykke paa Langeland. Allerede den første Sommer følte han sig stærkt fængslet af Husets Frue, Constance Leth... Den haabløse Kærligheds Smerte optøede Isskorpen om hans kolde, matte Hjerte.."

Saftige Salmonsen
Det er karakteristisk, at Salmonsens ikke tøver med at gå dybt ind i følelseslivet. Den smeltende isskorpe rundt om Grundtvigs kolde, matte teologhjerte er jo også vigtigere end Constance Leths skulderstropper, som jeg i øvrigt ikke tror, min farmor har haft nogen problemer med at forestille sig. Men hvis hun har trængt til at få situationerne lidt mere udførligt beskrevet, er hun nok gået over i den franske afdeling, som jeg ved hun havde en svaghed for.
En regulær forløber for Kenneth Starr-rapporten har hun kunnet finde under Ludvig XV: "Regeringsanliggender beskæftigede han sig kun undtagelsesvis med, og hans Interesser optoges stedse mere af lavtliggende Fornøjelser." Her er jeg sikker på, min farmor straks har bladret om til Madame de Pompadour, for lavtliggende fornøjelser kan jo være så mange ting. Der er da også fuldt af franske påfund under Madame de Pompadour - et af dem, min farmor sikkert har noteret sig, er det udvidede elskerindebegreb: "...ogsaa paa andre Maader gjorde hun sig uundværlig for ham, idet hun, da hun ikke længer selv formaaede at fængsle ham, forsynede ham med nye Elskerinder..."
Men min farmors yndlingsopslag har nok været Rousseau. Da han for jeg ved ikke hvilken gang vendte tilbage til sin moderlige velynder Fru de Warens, skete der følgende: "Fra 'Moder' blev hun nu hans elskede; men trods det pinlige i denne Situation levede han dog her, 1732-39, nogle lykkelige Aar. Men Vandrelysten laa ham stadig i Blodet, - en fri, farende Svend i Guds fri Natur med en urolig gærende Hjerne - og da han efter en af disse Udflugter fandt sin Plads optagen hos Fru de Warens af en Frisør, og visse Stumper af sædelig Følelse forbød ham at modtage Tilbudet om at dele hende med Frisøren, gik han sin Vej."
Jeg synes, det giver liv og glade dage med sådan en frisør, som selv en usædelig vandringsmand som Rousseau må skamme sig over. Her er vi ellers fremme ved en anden af Salmonsens styrker: man lægger ikke fingrene imellem i karaktertegningen - når folk er noget anløbne, så får vi ren besked. Her får Rousseau lige akkurat hevet sig selv op ved hårene - men det var vist også på høje tid, han slap væk fra denne Fru de Warens: "...en fint dannet og elskværdig Dame af en meget svag Karakter, der var flygtet bort fra sin Mand og gaaet over til den katolske Kirke."
Det er Salmonsens, når det er bedst, Salmonsens, når det virkelig rykker. I et glimt kan jeg se, hvad det er, der har fået min farmor til at opprioritere de franske afsnit: dannede damer, der forlader deres mænd for at gå over til den katolske kirke og så går i seng med Rousseau og frisøren - den slags har vi bare ikke herhjemme.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her