Læsetid: 3 min.

Norges nedtur ligner et luksusproblem

9. oktober 1998

Sammenlignet med resten af verden er Norges krise for intet at regne - Faktum er dog, at renten er hævet og økonomien under opbremsning - Det får sociale konsekvenser

OSLO - Speedbådsforhandler Peter Heitmann kan mærke krisen. Han sælger ikke længere så mange luksusbåde i sin forretning i Oslo.
"Man kan mærke, at folk er blevet mere forsigtige. De afventer situationen, før de køber båd," siger han.
Det officielle vækstskøn for den norske økonomi er nedjusteret fra en hidtidig forventning om 3,2 procent vækst i år til nu 2,5 procent.
At tøve før luksusforbrug er noget nyt i olierige Norge. Men den nye forsigtighed er blevet en realitet efter renteforhøjelsen på godt 4 procent under en turbulent uge i august:
Den norske krone kom pludselig under pres, og på bare halvandet døgn blev den 15 procent mindre værd. Som et modtræk hævede centralbanken, Norges Bank, renten med 1,5 procentpoint.
Men det var ikke nok til at stabilisere kronekursen. Tre dage senere kom en chokerende rentestigning på yderligere 2,5 procent. Omend den er faldet lidt igen, er renten stadig oppe i nærheden af de 10 procent, hvilket er uhørt i Norge. Og yderst bekosteligt for bl.a. de mange boligejere, der har lån med variabel rente.

Krisepsykiatri
Efter syv års ren optur blev ordet krise pludselig taget i anvendelse i medierne.
Tilliden til den norske økonomi synes at være faldet, ligesom olieprisen er den laveste i mange år - omkring 13 dollar pr. tønde råolie mod ca. 22 dollar for bare et år siden. Alligevel mener mange, at der er tale om en overreaktion.
"De dystre udsigter i verdensøkonomien har gjort os ekstra udsatte. Men der er ikke grundlag for så stærk en reaktion, som tilfældet var i august. Der er behov for kollektiv krisepsykiatri i finansinstitutionerne og i medierne," siger Stein Reegård, cheføkonomi i norsk LO og kandidat til den snart ledige post som chef for centralbanken.
"Den norske økonomi er generelt set i udmærket forfatning. Intet land kan vise så god en økonomi med en inflation på to procent og en arbejdsløshed på tre," siger han til Information.
Desuden må man ikke glemme, at Norge har oliefonden - også kaldet petroleumsfonden - på over 150 milliarder danske kroner investeret i udlandet.
Den skal bruges til at understøtte velfærden, når olien engang slipper op.
Pengene kan dog ikke bare sådan bruges, når økonomien er anstrengt. Det rummer nemlig en fare for overophedning af økonomien, hvilket kan betyde prisstigninger. Desuden kan Norge ikke isolere sig fra, hvad der sker i omverdenen.
"Som et lille land er vores valuta altid et spekulationsobjekt. I en international usikker situation er små lande særligt udsatte," siger Stein Reegård.
Så sent som i denne uge tog den norske krone et nyt dyk i forhold til den danske. Samtidig sætter investorernes usikkerhed sig spor på det norske aktiemarked, hvor man i denne uge nåede det laveste niveau for det samlede aktieindeks på Oslo-børsen siden slutningen af 1996.

Får konsekvenser
Selv om man slår fast, at den norske økonomi i bund og grund er solid, får chokket i bankernes valutaafdelinger sociale konsekvenser.
Regeringen har set sig nødsaget til at fremlægge et strammet budget for 1999. Det sker for at "genskabe markedernes tillid" til den norske økonomi.
"Det er meget vigtigt at have et stramt budget. Vi må fjerne presset på økonomien, og vi ønsker renten ned," sagde statsminister Kjell Magne Bondevik fra Kristelig Folkeparti i mandags, da hans tre-parti-regering, der også består af Senterpartiet og Venstre, fremlagde sit finanslovsforslag.
Budgettet indeholder således besparelser for fem milliarder norske kroner og nye skatter og afgifter for fire milliarder.
Blandt andet på indkomst, tobak, elektricitet, fyringsolie og ejendomme.
Der ryger også en årlig feriedag, ligesom omkostninger til sygedagpenge skubbes over på arbejdsgiverne.
At dette skulle være nødvendigt kan synes mærkeligt. For Finansministeriet forventer et overskud på statens finanser på 53 milliarder kroner.
Det skyldes imidlertid alene øget aktivitet i olie- og gassektoren samt en tro på, at olieprisen kan være på vej op igen.
Så hvorfor spare, når det trods alt ser godt ud generelt?
Jo, ellers reagerer markedet, lyder argumentet. Som nu i tirsdags, da aktiekurserne atter faldt på Oslo Børs. Ikke alene var besparelserne på budgetforslaget mindre end ventet af markedet. Det så samtidig ud til, at der ikke var flertal for budgettet i Stortinget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her