Læsetid: 6 min.

Nyhedsoverblik

19. oktober 1998

Pinochet risikerer at ende for retten
*To spanske undersøgelsesdommere kom søndag til London, hvor de skal finde ud af, om Chiles tidligere diktator, Augosto Pinochet, vil tale med dem, eller om de i givet fald kan få ham udleveret til Spanien.
Pinochet blev anholdt fredag i London. En anholdelse, som den chilenske regering har protesteret mod, men som støttes i brede kredse i Vesteuropa.
"Anholdelsen sender et vigtigt signal fra det internationale samfund om, at det bliver sværere og sværere for enkeltpersoner, der har begået forbrydelser mod menneskeheden at slippe for retsforfølgelse," sagde Luxembourgs udenrigsminister, Jacques Poos i går.
Den britiske regering meddelte i går, at Pinochets diplomatpas ikke beskytter ham mod udlevering og retsforfølgelse.
Leder og atikler på forsiden og side 3

Clinton slutter sig til forhandlinger
*Den amerikanske præsident, Bill Clinton, ankom søndag sammen med vicepræsident Al Gore til Wye Plantation og sluttede sig dermed til de israelske og palæstinensiske ledere på Mellemøst-fredskonferencen i det landlige Maryland i USA.
Det var tredje gang på fire dage, at Clinton tog til topmødet og formålet var at lægge et sidste, hårdt pres på parterne for at komme ud af den fastlåste situation på mødets - ifølge planen - sidste dag.
Netanyahu og Arafat har ikke mødtes direkte siden fredag - trods Clintons forsøg på at samle dem til en uformel grill-middag lørdag aften. Kløften mellem holdningerne var for dyb.
Men der var søndag meldinger om fremskridt på enkelte væsentlige områder - bl.a. sikkerhedssamarbejdet, og Mordechai erklærede sig som optimist.
På forhandlingsbordet ligger der et amerikansk oplæg, som ville føre til en israelsk tilbagetrækning fra yderligere 13 procent af Vestbredden og andre indrømmelser, der vil styrke det palæstinensiske selvstyre.

Venstre er blevet størst
*Det borgerlige Danmark i almindelighed og Venstres nykårede partiformand Anders Fogh Rasmussen i særdeleshed har politisk medvind for tiden. Venstre har nu hver tredje vælger bag sig og har aldrig opnået større tilslutning end nu.
Det fremgår af to prøvevalg i søndagsaviserne - Gallup for Berlingske Tidende og Sonar for Morgenavisen Jyllands-Posten. De spår Venstre hhv. 58 og 56 mandater i Folketinget mod 42 i dag.
Derimod mister Socialdemokratiet ifølge Gallup ni af sine 63 mandater, og Sonar spår liste A en endnu værre skæbne med 48 mandater - et tab på 15 i forhold til valget i marts.
Venstres formand Anders Fogh Rasmussen peger her især på pinsepakken som årsag til Socialdemokratiets tilbagegang.
"Den vil blive husket valgperioden igennem, og derfor tror jeg nu for alvor på, at vi kan danne en firkløverregering med de konservative, CD og Kristeligt Folkeparti efter næste valg," siger han.
I begge prøvevalg opnår de borgerlige partier flertal i Folketinget - også uden nordatlantiske mandater. Gallup giver Venstre, konservative, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Dansk Folkeparti 90 mandater - hos Sonar får de hele 95.

Politikere lytter til gen-modstand
*Forbrugernes modstand mod gensplejset mad bliver nu hørt på Christiansborg, hvor et bredt politisk flertal ønsker et midlertidigt stop for tilladelser til at plante og sælge gensplejsede afgrøder.
Det skriver Politiken lørdag. De langsigtede konsekvenser for miljøet og sundheden skal undersøges langt bedre, før der gives flere tilladelser, lyder det fra både Socialdemokratiet, de radikale, Venstre og SF.
"Der er en lang række konsekvenser, som vi endnu ikke kender til. Derfor bør den danske regering i lighed med Frankrigs og Østrigs regeringer stoppe med at godkende nye afgrøder, før vi får afklaret de forhold, siger Torben Lund, der er formand for Socialdemokratiets gen-udvalg. Han ønsker bl.a., at det bliver undersøgt, om de gensplejsede planters modstandsdygtighed over for sprøjtemidler kan overføres til andre planter, og om jordens mikroorganismer påvirkes.
Artikel på forsiden

Kommuner skal betale pensioner
*For at begrænse tilgangen af førtidspensionister skal kommunerne nu betale en større del af pensionen og staten slippe billigere. Det bliver hovedbudskabet, når regeringen om 14 dage fremlægger sin reform af førtidspensionen, skriver Politiken søndag.
Regeringen lægger ifølge bladet op til, at kommunerne fremover skal betale 65 procent af udgifterne til fremtidens førtidspensionister mod 50 procent i dag, hvor staten betaler den anden halvdel.
Kommunernes Landsforening er stærkt utilfreds med regeringens forslag. Den frygter, at syge vil få afslag på førtidspension, fordi kommunerne vil spare penge.

ØMU-afstemning først i år 2002
*Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) mener ikke, at en dansk folkeafstemning om tilslutning til den fælles europæiske valuta, euroen, bliver aktuel på denne side af året 2002.
Befolkningen i de 11 euro-lande skal først have de fysiske euro-sedler og mønter i deres hænder, siger statsministeren til De 3 Stiftstidender og JydskeVestkysten.
Flere meningsmålinger har i den sidste tid vist, at et lille flertal af danskerne nu er tilhængere af, at Danmark tilslutter sig den fælles valuta, som ifølge planen etableres med en fastfrysning af kurserne i 11 lande den 1. januar 1999.

Nye toner i Kashmir-konflikt
*Indien og Pakistan meddelte søndag, at de vil mindske risikoen for en konflikt, som omfatter brug af atomvåben mellem de to lande, og at de vil bestræbe sig på at finde en løsning på deres strid om Kashmir, hed det i et kommuniké efter tre dages fredsforhandlinger.
De to lande besluttede at holde en ny række samtaler, der specifikt skal handle om sikkerhed, fred, Kashmir og særligt tillidsskabende foranstaltninger i New Dehli i februar næste år.

Mindst 100 dræbt ved eksplosion
*Over 100 mennesker blev søndag dræbt, da der udbrød brand i en utæt statslig olierørledning i det sydlige Nigeria. Ulykken blev forværret af, at flere hundrede mennesker var forsamlet ved stedet for lækagen for at fjerne olien, sagde øjenvidner.
Det stod ikke klart, hvordan utætheden var opstået, men enkelte kilder pegede på sabotage. Der har været et stigende antal tilfælde af sabotage mod olieanlæg i Niger-deltaet, hvor lokale grupper klager over, at regeringen og internationale olieselskaber tilsidesætter befolkningens interesser.

Kina-topmøde forløb godt
*Et topmøde mellem Taiwans udsending, Koo Chen-fu, og Kinas præsident, Jiang Zemin, forløb i "en høflig og fri atmosfære", og begge parter udtrykte sig positivt søndag efter det halvanden time lange møde.
Nationaliststyret i Taiwan brød med Kina i 1949 og siden har parterne ligget i dyb fjendskab.
Mødet søndag var det første på det kinesiske fastland mellem et statsoverhoved fra Kina og en repræsentant fra Taiwans nationalistregering.

IMF opforder til rentesænkning
*Chefen for Den Internationale Valutafond (IMF), Michel Camdessus, anbefalede søndag, at Tyskland, Frankrig og andre europæiske lande gennemfører en rentesænkning. Formålet skulle være at udvide kreditterne og sætte fart i den kriseramte verdensøkonomi. Tyskland og Frankrig har med den magtfulde Bundesbank-chef, Hans Tietmeyer, i spidsen hidtil afvist en sætte deres rente på 3,3 procent ned.

Skyderierne fortsætter i Kosovo
*Væbnede sammenstød mellem etniske albanere og serbiske politistyrker, der har resulteret i flere drab, er blevet stadig hyppigere de seneste dage i den serbiske provins Kosovo.
Det sker, mens OSCE-eksperter er ved at forberede, at omkring 2.000 ubevæbnede observatører skal komme til provinsen for at overvåge, at en våbenhvileaftale overholdes.
De serbiske myndigheder siger, at de etniske albanske løsrivelsesgrupper optrapper deres angreb på serbiske sikkerhedsstyrker, der foreløbig har medført, at fire serbiske politifolk er blevet dræbt og 12 såret.
"Om dagen er her helt fredeligt, men om natten er det et helvede," sagde en serbisk politibetjent, hvis kontrolpost blev beskudt flere gange natten til søndag.
De etnisk albanske kilder har intet nævnt om episoderne.
USA har udtrykt bekymring om "det stigende antal episoder", men mente, at våbenhvilen "generelt overholdes".
Over 40 angreb er blevet rapporteret siden tirsdag, hvor aftalen om de serbiske styrkers tilbagetrækning faldt på plads efter intense forhandlinger mellem Jugoslaviens præsident, Slobodan Milosevic, og USA's Balkan-udsending, Richard Holbrooke. NATO har givet Milosevic en frist til den 27. oktober til at opfylde kravene - ellers vil NATO indlede et luftangreb mod Serbien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her