Læsetid: 7 min.

Nyhedsoverblik

17. oktober 1998

Fredspris til nord-irske politikere
*Nobels Fredspris 1998 tildeles to af de fremmeste forkæmpere for at nå en fredelig løsning på konflikten i Nord-irland. Prisen på næsten seks mio. kr. deles mellem John Hume, leder af det katolske Socialdemokratiske Labour-parti, SDLP, og David Trimble, leder af det største protestantiske parti, Ulster Unionistparti. Prismodtagerne repræsenterer katolikker og protestanter i provinsen, der i april i år indgik en fredsaftale om at lægge 30 års terror bag sig.

EU foran i handel med forurening
*EU skal ikke bare nølende godtage internationalt salg af forureningstilladelser, men aktivt kæmpe for en model for, hvordan handel med tilladelserne kan finde sted.
Det er budskabet fra den tænketank af internationale miljøeksperter, som rådgiver EU-Kommissionen og miljø-kommissær Ritt Bjerregaard om miljøpolitiske idéer, der netop har været samlet til et europæisk miljøseminar på Skjoldenæsholm ved Ringsted.
"Det internationale klima-topmøde i Kyoto sidste år åbnede muligheden for at sælge og købe udslipstilladelser, der hvor det vil være billigere. I de industrialiserede lande er det meget dyrere, end det vil være i udviklingslandene. Derfor drejer det sig om at få en ren handel, og det, der blev anbefalet af ekspertisen, var at komme i en situation, hvor man auktionerer udslipstilladelser," siger formanden for Det Grønne Forum, nordmanden Thorvald Stoltenberg.

Kommuner holder indkomstskat i ro
*Det er lykkedes kommunerne at holde indkomstskatten i ro til næste år.
Det viser de tal, som Kommunernes Landsforening har indsamlet fra samtlige danske kommuner, efter at budgetterne i de sidste kommuner faldt på plads torsdag.
Skatteprocenten stiger med mindre end 0,1 procent. I gennemsnitskommunen svarer det til under 10 kroner i ekstra skat pr. måned til næste år. Den gennemsnitlige skatteprocent for landets 275 kommuner er helt nøjagtigtigt vokset med 0.09 procent til 20,47. I 203 af kommunerne holdes indkomsskatten helt i ro. Derfor kan det alligevel godt blive dyrere for en del af borgerne. Jordskatten - den såkaldte grundskyldspromille - har fået et drej opad i mange kommuner.

Tysk flertal bag NATO-deltagelse
*Et overvældende flertal i det tyske parlament godkendte fredag Tysklands deltagelse i en eventuel NATO-aktion i Kosovo-provinsen.
503 medlemmer af Forbundsdagen stemte for, 63 imod, mens 18 parlamentsmedlemmer undlod at stemme, da forslaget om at Tyskland kan deltage med 14 Tornado-kampfly i et eventuelt NATO-luftangreb mod serbisk militær i Kosovo blev vedtaget.
Det er den afgående forbundskansler Helmut Kohls regerings forslag, som var til behandling og havde flertal bag sig til tysk deltagelse i en eventuel NATO-aktion.
Det nyvalgte parlament, der blev stemt ind ved valget til Forbundsdagen den 27. september, er endnu ikke trådt sammen.
Så det var det "gamle" parlament, der fredag stemte om tysk deltagelse i NATO-styrken. Og Kohl var på forhånd sikker på, at hans forslag havde opbakning hos det konservative flertal i Forbundsdagen.

Italien tættere på at danne regering
*Italiens præsident, Oscar Luigi Scalfaro, bad fredag aften Massimo D'Alema, leder af det største parti i parlamentet, PDS, om at komme til præsidentpaladset som led i en regeringsrunde. Præsident Scalfaro ventes at give D'Alema mandat til at forsøge at danne en ny regering.
Tidligere fredag havde Francesco Cossiga, leder af det italienske centrum-venstre parti Demokratisk Union (UDR), givet tilsagn om, at hans parti vil støtte en ny regering under ledelse af Massimo D'Alema.
Cossigas tilsagn kom, efter at han fredag var indkaldt til partirunden hos præsident Scalfaro, der forsøger at finde frem til en ny regeringsleder.
Den nu afgåede ministerpræsidt Romano Prodi gav torsdag endeligt op i forsøget på at danne ny regering og indgav sin afsked.

Afghanistan vil udlevere bin Laden
*Lederen for den afghanske Taliban-milits, Mullah Mohammd Omar, overvejer at udlevere Osama bin Laden, der af USA mistænkes for at stå bag blodig terror. Omar siger fredag til det saudiske dagblad Sharq al-Awsat, at han vil rådføre sig med de religiøse myndigheder i Afghanistan, før han beslutter sig.
Osama bin Laden er mistænkt for at stå bag bomberne mod de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania i august. Bomberne kostede over 250 mennesker livet.
En embedsmand i det amerikanske udenrigsministerium sagde torsdag, at der er tegn på, at Taleban nu er ved at overveje, om det kan betale sig for militsen at give Osama bin Laden beskyttelse. Bin Laden har sin base i Afghanistan, og den var kort efter ambassade-bomberne mål for amerikanske raketangreb. USA har krævet at få Osama bin Laden udleveret til retsforfølgelse.

Bistandsklienter straffes for skulk
*Selv om kursen mod bistandsklienter i den seneste tid er blevet skærpet, er den ikke skrap nok, mener kommunernes beskæftigelseskonsulenter. De vil have lov at trække helt op til 40 procent i bistandshjælpen, hvis bistandsklienterne udebliver fra aktiverings-projekter, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.
I øjeblikket kan kommunerne trække op til 20 procent, hvis en bistandsmodtager udebliver uden grund fra den aktivering, som vedkommende skal følge for at kunne få kontanthjælp.
"Der findes bistandsmodtagere, som er totalt ligeglade med, at man trækker 20 procent af deres bistand, når de har pjækket. For de har måske noget sort arbejde ved siden af, så det økonomisk set betyder mindre, at de trækkes. Vi føler os totalt til grin over for den slags mennesker," siger formand for Landsforeningen af Beskæftigelseskonsulenter, Ruth Syshøj.
Flere af landets største kommuner har allerede de seneste måneder skruet bissen på over for bistandsklienterne, efter at den nye lov om social aktivering siden 1. juli har gjort det muligt at trække pengene i helt op til tre måneder efter udeblivelserne. Før skulle kommunen lave trækket allerede i samme måned.

SFU og VU vil afskaffe værnepligt
*SFU og VU har netop udsendt et fælles udspil om det danske forsvar, hvor de fore-slår gennemgribende forandringer. De to organisationer er enige om, at både værnepligten og hjemmeforsvaret skal afskaffes.
Ifølge SFU og VU har Danmark brug for en professionel hær, som er integreret i res-ten af samfundet. En hær, der kan løse internationale opgaver, men også en hær, som alle med sikkerhed kan se ikke vil udvikle sig til en stat i staten. Tiden er løbet fra en stor værnepligtig forsvarsstyrke, der alligevel ikke er i stand til at løse de opgaver, som en moderne verden kræver, mener SFU og VU.

Rentesænkning i USA
*Kurserne på de europæiske aktiemarkeder steg det meste af fredagen efter den overraskende amerikanske rentenedsættelse på 0,25 point torsdag. Og da det amerikanske aktiemarked åbnede med en positiv tendens fredag, blev den gode stemning fastholdt på de europæiske børser. Den amerikanske valuta blev svækket af rentesænkningen, fordi det blev opfattet, som om der kunne ventes yderligere tab i den amerikanske finanssektor. Men dollaren rettede sig ud på eftermiddagen, og der var spekulationer om, at der blev købt dollar af centralbanker for at styrke den, skriver RB-Børsen.
De europæiske centralbanker ventes ikke at følge den amerikanske rentesænkning op. Men en yderligere svækkelse af US-dollar kan dog hurtigt ændre på den vurdering, siger økonomer til nyhedsbureauet Dow Jones.

Mellemøsten får frist til tirsdag
*Langt fra den hjemlige politiks pres og isoleret fra medierne tog israelske og palæstinensiske forhandlere fredag fat på andendagen af de fredsforhandlinger, som skal forsøge at puste liv i den havarerede fredsproces i Mellemøsten.
Forhandlingerne på et konferencecenter i den amerikanske delstat Maryland blev indledt torsdag af den amerikanske præsident, Bill Clinton, og de ventes at fortsætte flere dage endnu, hvis de da ikke bryder sammen. Ifølge palæstinensiske kilder har Clinton sagt til de israelske og palæstinensiske ledere, at de har frist til tirsdag til at blive enige.

Enighed om amerikansk finanslov
*USAs præsident, Bill Clinton, og ledende medlemmer af Kongressen meddelte torsdag, at de var nået til enighed om den amerikanske finanslov for 1999. Dermed er der bragt en ende på den budgetstrid, der truede med at lamme den amerikanske regering. Clinton sagde, at han med aftalen havde reddet sin plan om at ansætte 100.000 nye lærere i skoler landet over, at yde støtte til Den Internationale Valutafond og opretholde finansiering til socialhjælp.

Asiatisk krise skaber frygt for uro
*På trods af de seneste forbedringer i forholdet mellem en række asiatiske regeringer, advarer asiatiske og amerikanske embedsmænd om, at en bølge af social uro i befolkningerne, som følge af recession, kan ødelægge regionens muligheder for at komme på fode igen.
Thailands viceudenrigsminister, Sukhumbhand Paribatra, sagde på en international konference i Singapore i denne uge, at han mente, at "der nu er stor risiko for kaos i mange områder."

NATO giver Milosevic ti dage mere
*NATO-landene har givet Jugoslaviens præsident Slobodan Milosevic en frist på ti ekstra dage til at makke ret i Kosovo-konflikten, før han risikerer luftangreb mod sine militære styrker.
I tirsdags vedtog NATO-landene ellers en aktiveringsordre, hvor de truede med luftangreb fra lørdag, med mindre Milosevic forinden levede fuldt op til omverdenens krav til en fredelig løsning på den over syv måneder lange konflikt i den serbiske Kosovo-provins.
Men på et møde i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles besluttede de 16 alliancelandes ambassadører at udskyde fristen, så luftangrebene tidligst starter den 27. oktober.
NATO's talsmand Jamie Shea sagde, at Milosevic stadig har et stykke vej at gå, før han lever op til omverdenens krav.
NATO forventer især, at den jugoslaviske præsident omgående trækker sine hær- og specialstyrker tilbage til deres normale baser uden for Kosovo.
Jamie Shea sagde samtidig, at NATO løbende vil overvåge udviklingen i Kosovo frem til den nye tidsfrist, som forsvarsalliancen forventer er lang nok til, at Milosevic kan nå at leve op til sine løfter. På mødet, hvor NATO-landene fredag påny bedømte udviklingen i Kosovo, konstaterede de, at der stadig sker fremskridt, selv om det endnu ikke er godt nok.
Den jugoslaviske præsident skal i denne weekend aflevere en liste til NATO over de styrker, han stadig har i Kosovo.
Den polske udenrigsminister, Bronislaw Geremek, underskrev fredag aftalen med Jugoslavien, som gør det muligt at udstationere 2000 våbenhvile-observatører i det krigshærgede Kosovo.

Redigeret af Mette-Line Thorup

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her