Svag optimisme i Kosovokonflikt
*Mens NATO-landene mandag aften gjorde klar til at udstede en aktiveringsordre, der giver grønt lys for luftangreb på Jugoslavien, sagde diplomatiske kilder, at den amerikanske Balkan-udsending, Richard Holbrooke, har opnået "bemærkelsesværdige fremskridt" under sine forhandlinger med den jugoslaviske præsident, Slobodan Milosevic
Ifølge serbiske kilder i Beograd ville Holbrooke bede NATO om at vente i yderligere 24 timer med at give den aktiveringsordre, der starter nedtællingen til luftangreb. Holbrooke ventes at genoptage sine forhandlinger i Beograd tirsdag.
FE bør kulegraves
*Efter afsløringer af, at Forsvarets Efteretningstjeneste, FE, tilbage i 1971 udleverede fortrolige oplysninger om danske militærnægtere, rejses nu fra flere sider krav om, at FE skal omfattes en uvildig tilbundsgående undersøgelse.
Forsvarsminister Hans Hækkerup har allerede bebudet, at auditørkorpset skal undersøge oplysningerne - men det er langt fra nok, mener blandt Militærnægterforeningen, der frygter, at en sådan undersøgelse ikke vil være uvildig. I stedet skal FE inddrages i den bebudede undersøgelse af Politiets Efterretningstjeneste PET, mener Militærnægterforeningen.
Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten modtog den nu afdøde konservative folketingspolitiker Knud Østergaard fortrolige oplysninger om militærnægtere både i hans tid som forsvarsminister og senere som menigt folketingsmedlem - alt sammen efter, at den daværende VKR-regering forbød registrering af lovlige politiske aktiviteter.
Pædagoger fortsætter strejke
*Daginstitutionerne i Silkeborg var mandag fortsat lukket på grund af pædagogernes arbejdsnedlæggelser. Pædagogerne nedlagde i sidste uge arbejdet i protest mod kommunens planer om at spare 3,4 millioner kroner på institutionerne for de 0-6 årige.
Andre steder i landet genoptog pædagoger arbejdet efter arbejdsnedlæggelser i sidste uge. Ved redaktionens afslutning var det endnu uvist, om pædagogerne i Silkeborg fortsætter arbejdsnedlæggelsen tirsdag.
Lafontaine ny tysk finansminister
*Tysklands kommende forbundskansler, Gerhard Schröder, sagde mandag, at den socialdemokratiske partiformand, Oskar Lafontaine, bliver finansminister i Tysklands næste regering.
På en pressekonference sagde Schröder, at to andre ledere i Socialdemokratiet (SPD), nemlig Rudolf Scharping og Franz Müntefering, også har accepteret ministerposter, og dermed synes en intern strid i SPD om topposter at være slut.
Scharping er ifølge Schröder gået med til at blive ny forsvarsminister, men den kommende forbundskansler røbede ikke, hvilken post Müntefering får.
Kommuner krænker ligestilling
*En række kommuner kræver fortsat, at gifte kvinder, der henvender sig til kommunen, skal opgive ægtefællens cpr.nr. i forbindelse med sagsbehandling.
"En falliterklæring for hele ligestillingsdebatten," mener Venstres Eva Kjer Hansen, der vil have ligestillingens minister, statsminister Poul Nyrup Rasmussen til at ændre lovgivningen.
"Det er dybt krænkende, at kvinder ikke er registreret som selvstændige personer men skal oplyse deres mands cpr.nr. Jeg tvivler på, om mændene havde fundet sig i den behandling," siger Eva Kjer Hansen.
Pris på Rushdies hoved stiger
*En iransk organisation lægger nu næsten to millioner kroner oven i de godt 15 millioner kroner, som tilbydes den, der får held til at myrde den britiske forfatter Salman Rushdie.
Det er organisationen Khordad-15, der tilbyder million-belønningen til den, der fører afdøde ayatollah Khomeinis fatwa - eller dødsdom - ud i livet. Den famøse dødsdom blev udstedt i 1989 for Rushdies bog De Sataniske Vers.
"Denne øgning (af beløbet) har til hensigt at opmuntre til at fuldbyrde fatwaen," sagde lederen af Khordad-15, ayatollah Hassan Sanei, ifølge de iranske aviser.
For nylig fortalte den iranske udenrigsminister EU, at regeringen i Teheran ikke vil have noget med dødsdommen at gøre, men det stod ikke klart, om den ville foretage sig noget over for de personer og grupper, som arbejder aktivt for at myrde Rushdie.
Præsident Alijev opnår genvalg
*Aserbajdsjans 75-årige præsident, Hajdar Alijev, så mandag morgen ud til at have vundet en sikker sejr ved præsidentvalget søndag.
Prognoser udarbejdet af et uafhængigt nyhedsbureau viser, at Alijev ved søndagens valg har fået cirka 75 procent af de afgivne stemmer. En måling udarbejdet af præsidentens egne medarbejdere viser, at han skal have fået 79 procent af stemmerne. Alijevs nærmeste modstander, lederen af Det Nationale Uafhængighedsparti, Etibar Mamedov, har fået mellem 10 og 13 procent af stemmerne, mens den ultranationalistiske Nazami Suleymanov kun ser ud til at have fået seks procent af stemmerne.
Det endelige resultat af søndagens præsidentvalg ventes først torsdag.
Kampvalg om bispeposten
*Der bliver kampvalg mellem to personer, når det inden den 16. november skal afklares, hvem der bliver ny biskop i Haderslev Stift med virkning fra den 1. marts næste år.
Fristen for at anmelde kandidater til bispevalget udløb mandag. Valget til at stå mellem den 48-årige Niels Henrik Arendt, der er domprovst i Haderslev, og den 43-årige dr. theol. Anders Kingo, der er sognepræst i Ullerup Sogn ved Sønderborg.
EU stopper gen-kartoffel
*EU-Kommissionens videnskabelige Komité for planter har afvist at godkende en hollandsk gen-kartoffel, fordi man frygter for sikkerheden. Det er første gang, at komitéen ikke umiddelbart godkender et gensplejset produkt.
Videnskabsfolkene er bekymrede over, at genkartoflen er modstandsdygtig over for et vigtigt antibiotikum, der bruges til at behandle sygdomme, og at den egenskab kan overføres til mennesker. Derfor har komiteen sendt genkartoflen tilbage til virksomheden med besked om at udvikle den på en mere sikker måde.
Republikansk selvmål
*Meget tyder på, at republikanernes insisteren på en rigsretssag mod præsident Bill Clinton vil give bagslag ved midtvejsvalget om tre uger.
En meningsmåling offentliggjort mandag af avisne Washington Post viser, at 62 pct. af de amerikanske vælgere tager afstand republikanernes håndtering af spørgsmålet om en rigsretssag.
Målingen er den første siden Repræsentanternes Hus i sidste uge besluttede at tage det første skridt i en proces, der i sidste ende kan føre til en rigsretssag mod Clinton.
67 pct. mener, at præsidenten gør et godt arbejde mod 63 pct. i sidste måned.
71 pct. siger, at republikanerne "overvejende er interesseret i at skade Clinton" i stedet for "at finde ud af sandheden".
Medicinforskere får Nobel-pris
*Tre amerikanske medicinforskere, Robert F. Furchgott, Louis J. Ignarro og Ferid Murad, blev mandag tildelt dette års Nobel-pris i medicin.
De tre får prisen for deres opdagelse af, at gasarten nitrogenoxid - en kemisk forbindelse af kvælstof - fungerer som signalmolekyler i kroppens hjertekarsystem, der regulerer blodtrykket, oplyste Karolinska Institut i Stockholm. Det er opdagelsen af nitrogenoxid-molekylet, som belønnes med årets Nobelpris på 7,6 mio. svenske kroner (6,1 mio. kr.)
De tre forskeres opdagelse vil hjælpe verdens lægemiddelforskere med at finde frem til nye former for hjertemedicin, som forhåbentlig bliver kraftigere og bedre end dagens præparater.
Jeltsins helbred skranter igen
*Den russiske præsident, Boris Jeltsins sygehistorie kunne mandag tilføjes endnu et journalblad. Hans læge bekræftede, at Jeltsin har bronkitis og feber.
Da han søndag ankom til Usbekistans hovedstad, Tasjkent, var han bleg og lige ved at segne om under velkomstceremonien foran præsidentpaladset, men takket være et hurtigt greb om Jeltsins albue fra den usbekiske præsident, Islam Karimovs side skete der ikke noget.
Det gav atter næring til rygter om, at "Ruslands Fader" ikke er rask.
Kunstigt hjerte redder 33-årig
*En 33-årig mand med hjertesvigt fik søndag som den første i Danmark et kunstigt hjerte. Det skete ved en fem timer lang operation på Rigshospitalet, hvor et team af læger indopererede en mekanisk pumpe, som skal hjælpe hjertet med at pumpe blodet rundt i kroppen.
Med hjælp fra det kunstige hjerte kan patienten nu vente på, at der kommer tilbud om et nyt hjerte til transplantation.
Systemfejl
*Den japanske regering fik i går oppositionens støtte til at bruge skatteydernes penge til at redde landets skrantende banksektor. Selv om det endnu er usikkert, hvor mange penge den japanske regering vil sætte af til banksektoren, så reagerede de europæiske børser positivt på meldingen, og for anden dag i træk steg aktierne. Også på børsen i USA var der optimisme at spore efter offentliggørelsen af Japans bankplan, der ifølge kilder kommer til at koste de japanske skatteydere op til 577 millarder dollar. Den japanske premierminister Keizo Obuchi ville i går ikke sætte tal på, men understregede, at med planen sender Japan et stærkt signal til verden om, at "Japan under ingen omstændigheder vil være skyld i financiel panik."
Franske studenter går på gaden
*Tusindvis af franske gymnasielever blev i går væk fra klasseværelserne og tog i stedet for del i landsdækkende demonstrationer med kravet om bedre forhold på skolerne.
De studerende kræver flere lærere og bedre undervisningsmaterialer. Og de mange protester har tilsyneladende gjort indtryk på den franske undervisningsminister, Claude Allegre, der i kølvandet på gårsdagens demonstrationer lovede, at han vil sørge for at forbedre forholdene for studenterne.
"Men jeg kan ikke løse dem på en nat," lød det fra den franske undervisningsminister.
De studerende er utilfredse over, at tidligere løfter om forbedringer ikke er blevet indfriet - det gælder ikke kun kravet om flere lærere. De studerende protesterer også over et forældet pensum og forældede klasseværelser samt udstyr. Protesterne begyndte allerede for to uger siden i det sydlige Frankrig. Siden har utilfredsheden bredt sig, og kulminerede foreløbigt i går med de landsdækkende demonstrationer.
Redigeret af Manja Sørensen
