EU-topmødet i Østrig indvarslede et markant skred henimod en mere udfarende udenrigs- og sikkerhedspolitik. Nyrup afviser, at Danmark skal blande sig udenom
KLAGENFURT - EU-landene vil ikke længere passivt og kigge på, mens USA tager affære i internationale kriser som i Kosovo. På weekendens uformelle topmøde i Østrig blev de 15 EU-landes stats- og regeringschefer enige om at arbejde målrettet hen imod en mere udfarende, fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Og selv om den udvikling rammer lige ned i et af de danske EU-forbehold, lægger statsminister Poul Nyrup Rasmussen op til, at Danmark skal deltage 100 pct.
"Det er helt afgørende, at EU bliver i stand til at træffe bedre beslutninger og gøre det hurtigere, når der opstår kriser, som den vi har set i Kosovo. Det drejer sig om at hjælpe mennesker, der gemmer sig i bjergene og som risikerer ikke at overleve. Jeg tror, der er en folkelig forståelse for, at vi skal deltage i de ting, selv om det selvfølgelig skal ske uden at træde på forbeholdene," sagde statsministeren efter topmødet.
Markant britisk linje
Topmødet var uformelt, og der blev ikke truffet nogen konkrete beslutninger om, hvordan EU's udenrigspolitik skal stives af.
Men den britiske premierminister Tony Blair præsenterede en markant ny, britisk linje med et forslag om, at EU-landene skal kunne træffe beslutninger på det udenrigspolitiske område, som sidenhen kan føres ud i livet af Nato, hvis der skal indsættes væbnede styrker.
"Forslaget er ikke et forsøg på at underminere Nato, men derimod på at supplere Nato-samarbejdet med et effektivt EU-samarbejde. En fælles sikkerhedspolitik er nødvendig, på høje tid og savnet," sagde Tony Blair.
Nyrup understregede, at den debat kommer til at tage tid, og at den endelige model slet ikke ligger fast. Og han erkendte, at der kan blive tale om beslutninger, der berører det danske forbehold. Men at det helt kommer an på, hvilken model, EU med tiden satser på: "Det er for tidligt at sige præcist endnu. Man kan sige, at the devil is in the detail," sagde Nyrup.
Fuld dansk udblæsning
Direkte adspurgt bekræftede Nyrup, at EU-samarbejdet i den kommende tid vil handle meget om netop de emner, der er følsomme for Danmark. Det vil sige den fælles valuta, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt hele den såkaldte søjle 3, der bl.a. handler om flygtninge- og asylpolitik. Netop de områder, hvor Danmark har forbehold.
"Det er for overfladisk en betragtning, hvis man mener, de danske forbehold vil udgøre et stort problem i de diskussioner. Vi deltager for fuld udblæsning," sagde Poul Nyrup Rasmussen.
Det gælder også en diskussion om den fælles flygtninge- og asylpolitik. Topmødet besluttede, at der skal holdes et ekstraordinært topmøde alene om dette emne i efteråret 1999.
En dansk diplomat vurderer overfor Information, at Nyrups meldinger om dansk deltagelse i fælles EU-beslutninger på forsvarsområdet, som senere føres ud i livet af Nato, kan ses som en nyskabelse: "Det er markant, så offensivt Nyrup går ind i denne debat. En del af forklaringen er nok, at Blair åbnede debatten med sit forslag om at inddrage Nato. Danmark har længe ligget i læ af Storbritannien, der, ligesom os, har fastholdt Nato som det rigtige forum til den slags beslutninger."
Samme kilde vurderer, at EU-landene har følt et stærkt behov for selv at kunne handle troværdigt i forbindelse med kriser, i stedet for at lade USA udføre arbejdet, som det er sket i Kosovo. Samtidig har USA allerede sendt signaler om, at næste års
Nato-topmøde kan diskutere muligheden for en stærkere europæisk søjle inden for Nato, påpeger kilden.
Udenrigspolitisk styrkelse
Også den østrigske kansler, Viktor Klima, der sad for bordenden under diskussionerne på Park Hotel ved Klagenfurt, understregede efter topmødet, at der var bred enighed om at styrke EU på det udenrigspolitiske felt.
"Vi har brug for en stærk europæisk sikkerhedspolitik. Jeg fornemmede, og jeg tror alle fornemmede, at der blev skabt en ny dynamik på mødet," sagde Klima, som understregde, at der var enighed om, at en mere aktiv linje ikke må strande på enkelte landes interne problemer.
"Det skal være muligt for lande at deltage i overensstemmelse med deres grundlov," sagde Viktor Klima, hvis eget land står uden for Nato ligesom Finland, Sverige og Irland.
Side 2: Nyhedsanalyse: EU år nul efter Kohl
