Læsetid: 4 min.

Pædagogens optegnelser

23. oktober 1998

Gode intentioner med musikformidling lades i stikken af redaktørens sjusk

Ny musik
Man føler sig rent ud sagt lidt smålig ved at gå i krig med en kritik af de formelle aspekter ved en bogudgivelse som det allerførste i en anmeldelse. Smålig fordi det er forbandet svært at rense en publikation for redaktionelle fejl og mangler - alle skribenter laver af og til små eller større bommerter. Problemet er, at i dette tilfælde står de uheldige forhold i kø for at gøre sig bemærket.
Med den foreliggende bog er det bedst tænkelige udgangspunkt for fatteren blevet forvandlet til et halvdårligt resultat. Forfatterens mangeårige beskæftigelse med det 20. århundredes musik har resulteret i en bog, der bør genudgives med en ny redaktion og med et andet forlag i en anden udformning.
Bogen hedder Madam Press Died Last Week At Ninety. Tendenser i det 20. århundredes musik. Det formelle apparat omkring bogen er noget roderi og redigeringen bærer præg af sjusk. Hverken forfatteren eller forlaget er nævnt på forside eller ryg. Jeg leder efter en kolofon og finder den på flappen på omslagets side 3. Her oplyses om et forlag der hedder North - Mette Stig Nielsen. I den ellers gennemført danske bog hedder det "NORTH is published by the periodical NORTH, P.O.Box 625, DK-4000 Roskilde, Denmark. Editor Bent Petersen."

Layouter uden kørekort
Bent Petersen er ikke en god redaktør. Han staver ikke rigtigt, han har ikke brugt søg-erstat-funktionen på dobbelt-mellemrum, han kender ikke forskel på bindestreg og tankestreg. Et afsnit hedder Per Nørgård og Bali, men handler lige så meget om Messiaen, Cage, Ligeti, Nancarrow, Crumb og Xenakis. Man har under korrekturlæsningen ikke fanget en mellemrubrik med titlen 'Berios'. Det følgende afsnit begynder også med at nævne ejefaldsformen af navnet, hvorfor man gætter på, at der er kopieret og klistret uden at s'et er slettet. Side 15 hedder titlen på Feldman-værket, der også har leveret bogens titel, Madam Press died last week at 90.
Layout'et gætter jeg på er hjemmebrygget. Det er til tider så grimt med brug af VERSALER, kursiv, fed og understregning i ét væk, at man korser sig. Et par timers rådgivning af en grafisk konsulent ville have luget ud i de værste ting. Kursivskrift plus fed og smarte gåseøjne er simpelthen for meget i en fremhævning af et enkelt ord.

God pædagog
Dertil kommer, at trykkeriet Stema Print har trykt dårligt - af og til så uensartet og gnidret på det glittede papir, at det ligner en publikation fra den tidligere østblok.
Alt sammen småting, men når mange småting bliver lagt sammen, forstyrres læsningen i en grad, så man bliver irriteret. Hvilket er synd, for forfatteren Mette Stig Nielsen har noget på hjerte. Hendes ståsted er pædagogikken. Som lærer i hørelære gennem mange år og udstyret med en vilje til at afsøge nye områder i fortolkningen af ny musik, har Mette Stig Nielsen været en efterspurgt lærer på universitet og konservatorier. Denne skribent fik f.eks. gennem hende som underviser på universitetet en øreåbnende oplevelse, da læreren tog klassen ud til komponisten Fuzzys studie. Den trinde komponist fortalte om 'Per' og alle de andre nye navne i dansk musik. Det satte ting i gang hos de studerende.
Det var og er som pædagog at Stig Nielsen har sin styrke. Hun er ikke fremragende som skribent, men en god redaktør kunne have båret budskabet bedre igennem.
Dertil kommer, at man som læser er uenig i valget af eksempler, der skal tjene til uddybning af en idé. Stig Nielsen nævner for eksempel Ligetis Horntrio som eksempel på tilstedeværelsen af afrikanske rytmer. Det er ikke helt hen i vejret, men det ville dog være mere indlysende at nævne klaveretuderne eller klaverkoncerten, hvor inspirationen fra de afrikanske rytmer for alvor slår igennem. Dette så meget mere vigtigt, da man har en klar fornemmelse af at bogens styrke vil ligge i pædagogiske sammenhænge. De to medfølgende cd'er med korte eksempler styrker dette indtryk.
Bogen opsummerer det, forfatteren har oplevet og erfaret gennem årene, fra musik til æstetik og filosofi - fremstillet som en blanding af populærvidenskab og højskoleformidling. Selv den private hilsen fra en billedkunstner er kommet med på omslagets bagside. Til gengæld savner man en hel del i reference-litteraturen, hvilket igen understøtter fornemmelsen af tilfældige nedslag i det tilgængelige materiale. Et ordentligt register savnes også, kun et navneindeks er det blevet til.
Alt sammen i øvrigt med den eksplicitte ambition at bogen skal "...lette vejen til ny musik." Den ny musik er lige så let eller lige så tung efter læsningen af Mette Stig Nielsens bog.

*Madam Press Died Last Week At Ninety. Tendenser i det 20. århundredes musik. North 1998

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu