Johannes Paul II's besøg i Kroatien i sidste uge styrker Præsident Franjo Tudjmans kroatiske nationalisme
Marija Bistrija - Stemningen svinger mellem glæde og ekstase denne lørdag formiddag trods den lange vandring i tåge og søle til valfartsstedet Marija Bistrica, hvor paven skal saligkåre kardinal Alojzije Stepinac.
"En martyr for det kroatiske folk og den katolske kirke," siger en af pilgrimmene.
Prælatens kontroversielle rolle under Anden Verdenskrig betyder ikke noget for dem.
"Kritikken kommer fra folk, der ikke kan lide os," erklærer den 49-årige Dragica. Hun er gået 25 km til fods for at modtage pave Johannes Paul II, der besøger Kroatien for anden gang.
I 1994 kom han for at bringe trøst til kroaterne, som endnu led under de smertelige følger af krigen mod serberne - og for at opfordre dem til tilgivelse og forsoning.
Det budskab er ikke trængt igennem. "Vi har allerede tilgivet dem alt for meget," udbryder Dragica med en bister mine.
I et land, hvor kroatisk nationalfølelse og katolsk tro er meget tæt forbundet, undgik paven ikke at falde i den nationalistiske fælde, som præsident Franjo Tudjman havde sat op.
Vatikanets støtte vigtig
Besøget fortolkes som en støtte til hans bestræbelser for at bryde den internationale isolation, som Kroatien er havnet i på grund af styrets uforsonlige holdning i Bosnien, det afvisning af at lade serbiske flygtninge vende tilbage og dets angreb på pressefriheden.
Det var i hvert fald den slutning, parlamentsformand Vlatko Pavletic drog i et tv-interview lørdag:
"Vatikanets støtte er vigtig. Kroatien ønsker at indgå i det europæiske og atlantiske samarbejde, og jeg tror, vi er godt på vej."
Den ære, paven nu har vist kardinal Stepinac, blev i samme udsendelse også kommenteret af parlamentets næstformand, Vladimir Seks. Han talte om en rehabilitering af kroaterne, som "uretfærdigt beskyldes for fascisme" i den periode under Anden Verdenskrig, hvor der eksisterede en uafhængig, pro-nazistisk kroatisk stat.
Glemmer farlig fortid
Den kroatiske katolske kirke henholder sig i dag til den hjælp, som kardinal Stepinac ydede forfulgte jøder og serbere, men glemmer hans farlige ideologi.
Som det uafhængige ugemagasin Feral Tribune søndag mindede om, betroede kardinalen i 1940 sin dagbog, at en sejr til Hitler ville betyde enden for "de svage folkeslag", England, "jøders og frimureres magt, dvs. umoral og korruption", samt Stalin, der repræsenterede "djævelens magt".
Paven hædrede i Marija Bistrica en mand, der "led under kommunismens grusomheder, både fysisk og åndeligt".
Han har ikke reageret på de indvendinger, der er kommet fra jødiske organisationer som Simon Wiesenthal-centret i Paris og fra de ortodokse serbere.
De bebrejder den katolske kirke, at den dengang samarbejdede med det pro-nazistiske kroatiske regime, som tilbagegav den de rettigheder, den var blevet berøvet af det jugoslaviske monarki. Desuden anklages kirken for at have medvirket til tvangsomvendelser af ortodokse.
Overraskende hæder
Det er i øvrigt overraskende, at paven har besluttet at hædre netop kardinal Stepinac som offer for kommunismen. Han kunne have valgt mange andre centraleuropæiske præster og biskopper - fra Polen, hvor kirken fastholdt sin modstand, eller fra andre Balkan-lande, hvis regimer optrådte langt mere brutalt over for katolikkerne end Tito.
Det skal også fremhæves, at paven ikke på noget tidspunkt har opfordret de kroatiske katolikker eller deres kirke til at bearbejde deres fortid eller selv bede om tilgivelse.
Den mand, der knælede i Auschwitz, kunne have gjort det samme i Jasenovac-lejren, hvor serbere, jøder og sigøjnere, blev udryddet - eller i hvert fald have tilskyndet de lokale biskopper til at gøre det. Uden denne gestus kan det blive svært at fremme den dialog mellem katolikker og ortodokse, der ligger ham så meget på sinde.
Ortodoks afstand
Lederne af den ortodokse serbiske kirke i Kroatien viste deres afstandtagen ved at ignorere ceremonien i Marija Bistrica og nøjes med at møde paven i Split, hvor han søndag holdt en messe.
Johannes Paul II's besøg har heller ikke bortvejret det indtryk, at den katolske kirke i ét og alt står sammen med præsident Tudjman, som var til stede ved alle ceremonier. Tværtimod kan man mistænke paven for at vise stor overbærenhed, fordi Kroatien i dag - ved siden af Polen - er en af de sidste katolske bastioner i det eks-kommunistiske Europa.
Alligevel kan hans tale søndag opfattes som en støtte til den nye ærkebiskop i Zagreb, den 49-årige monseigneur Josip Bozanic, der forsøger at lægge afstand til den verdslige magt. Her opfordrede paven de kristne (ikke alene katolikkerne) til at "give deres fædreland et nyt ansigt ved at genoplive etiske og moralske værdier, som er blevet undergravet af tidligere totalitære regimer og krigens voldshandlinger".
"Denne opgave er påtrængende," understregede han, "for uden disse værdier kan der ikke findes sand frihed eller sandt demokrati".
Men dette budskab risikerer at gå ubemærket hen midt i den patriotiske begejstring, som saligkåringen af kardinal Stepinac har givet anledning til. I ham ser almindelige kroatere først og fremmest en mand, der over for enhver modstand arbejdede for den kroatiske uafhængigheds sag.
© 1998 Libération & Information.
Oversat af Birgit Ibsen.
