Dansk Folkepartis årsmøde satte en tyk streg under Pia Kjærsgaards position som partiejer
"Samme dag Pia forsvandt fra Fremskridtspartiet meldte jeg mig også ud. Og det er da så dejligt at se hende på talerstolen i dag. Det har virkeligt været et fantastisk årsmøde. Helt perfekt."
Gløden i øjnene og den hengivne stemme tilhører et yngre medlem af Dansk Folkeparti, der tilsyneladende ikke kan få nok af sin partileder. Han har øjnene stift fæstnet ved Pia Kjærsgaard, der er på dansegulvet til tonerne af Jodle Birge og en perlerække af Giro 413-klassikere.
- Synes du ikke, det er lidt kedeligt. Der er slet ingen, der er uenige med ledelsen om noget som helst?
"Jo, men det er jo ikke det, vi er her for. De gør det helt fantastisk, og det skal vi fejre," siger manden, der selv er byrådsmedlem for Dansk Folkeparti. Og han er ikke ene om den følelse.
Pia Kjærsgaard er Dansk Folkeparti på samme måde som Kirsten Jakobsen har været en stærk bannerfører for Fremskridtspartiet. Tilfredsheden er massiv og med 250.000 stemmer og 13 mandater ved det seneste folketingsvalg, er det også med god grund.
Festkulturen i Dansk Folkeparti er som en familiefest engang i 70'erne, med dansk musik, fællessang og sejlen op af åen stående på stolene. En mild massepsykose af danskhed, der udløses pr. refleks, når de rette toner slås an på klaviaturet.
Tidsmaskinen kører i samspillet mellem den joviale, troskyldige dansktop-musik og de oprigtigt glade festende mennesker. Morten Korch materialiseret og moderniseret.
Man hygger sig sgu' og føler sig oven i købet sendt et stykke tilbage i sin egen historie, med følelsen af tryghed, men alligevel skræmt over denne tidslommes pludselige åbning i allerreneste form.
Hvem er de, disse pianister. De er et sted i min historie og jeg kan ikke finde ud af om det er mine forældres sølvbryllup i 1978 med suppe, steg og is siddende i en hestesko, eller havefesterne i et kolonihavehus på samme tid. Men en ting ligger fast - på et eller andet tidspunkt har vi krydset spor.
Ugebrevet Mandag Morgen kalder Dansk Folkeparti for det mest rendyrkede arbejderparti i sin seneste analyse, men er det bare det? Pæne i tøjet uden at virke uægte. Søde, imødekommende og folkelige. Et forsøg på at efterforske parti-identitetens sande kerne kommer her i Vissenbjergs partystemning til at virke lige så absurd som at efterlyse kritiske indlæg mod parti-inderkredsens linje.
Opponenterne stod da heller ikke i kø under lørdagens såkaldte politiske debat. Også selv om der er lagt op til en nedtoning af partiets indvandrerprofil. Et mindre stilskifte, der kunne have afstedkommet heftig debat i Z-tiden.
"Fordelen ved at være et nyt parti er jo, at der ikke er nået at danne sig fraktioner," siger formanden for Dansk Folkepartis Ungdom, Carl Christian Ebbesen.
Partiet går til kamp for forbedring af velfærdsstaten og ønsker en styrkelse af politiet og en stramning af straffeloven. Slagord med en ganske anden lyd end partiets sædvanligvis mere skingre tone i indvandrerdebatten. "Vælgerne ved godt, hvor de har Dansk Folkeparti på flygtninge- og EU-spørgsmålet. Nu er tiden kommet til at markere sig på et par andre områder," lyder det. Og med de nye signaler følger ønsket om politisk indflydelse. Gruppeformand Kristian Thulesen
Dahl kan godt forestille sig, at partiet går med i aftaler, hvor der ikke er pillet ved flygtninge-bevillingerne.
"Kunne vi f. eks. få en aftale med regeringen om at nedsætte ventetiderne på hospitalerne, så amterne blev bundet til at sende patienterne videre til privathospitaler, hvis de ikke kunne opfylde løfterne, kunne det godt være udslagsgivende for os," siger han.
Dansk Folkeparti er også parat til at støtte regeringens forslag til en arbejdsmarkedsreform, hvis den følger de retningslinier, som LO og Dansk Arbejdsgiverforening er blevet enige om. Thulesen Dahl peger også på, at regeringen og Dansk Folkeparti burde kunne finde hinanden i spørgsmålet om en reform af efterlønnen. Den vil partiet i lighed med regeringen gøre mere fleksibel.
Men selvom Dansk Folkeparti opdyrker nye territorier og søger indflydelse på socialpolitikken, så er der ingen tvivl om partiets syn på indvandring.
"Jeg tager afstand fra de flygtninge, som bliver her i landet - også i en situation, hvor de ikke længere er forfulgte i deres hjemlande. Kort og godt: Rejs hjem og gør noget for jeres fædreland," som Pia Kjærsgaard sagde i sin beretning. Det stående bifald var en selvfølge, som så meget andet ved dette landsmøde.
