Læsetid: 2 min.

PMF: Børnepolitik er ikke gratis

10. oktober 1998

Organisationerne utilfredse med det snævre mandat, der er udarbejdet for de kommende
børnepolitiske forhandlinger

Et embedsmandsudvalg har hele sommeren forberedt de trepartsdrøftelser om børnepolitik, arbejdsminister Ove Hygum har indkaldt arbejdsmarkedets organisationer og Dansk Arbejdsgiverforening til. Og som en del forsinket indledes den 23. oktober.
Forud for embedsmandsarbejdet og de kommende politiske drøftelser, har organisationernes familie- og ligestillingsudvalg i måneder drøftet og udviklet nye modeller for en børnepasningsorlov, der kunne komme endnu flere børnefamilier til gavn.
"Og så bliver drøftelserne allerede fra starten gjort til skamme med konstateringen af, at der ikke er flere penge til området," som Mia Bendtsen, forbundssekretær i PMF, Pædagogmedhjælperforbundet, udtrykker det.
Ifølge regeringsgrundlaget for de børnepolitiske forhandlinger skal den politiske øvelse - at udvikle en model for en mere fleksibel brug af børnepasningsorloven - nemlig foretages indenfor den eksisterende økonomiske ramme.
Mia Bendtsen: "Jeg er ikke i tvivl om, at statsministeren mente det af hjertet, da han i nytårstalen lovede bedre vilkår til børnefamilierne. Men det er jo ikke tilstrækkeligt at have fornuftige holdninger. De skal følges op af politiske prioriteringer for at blive troværdige."

Nedsat orlov
Embedsmandsudvalget har af de mange forslag fra organisationerne i realiteten - som følge af det stramme mandat - kun kunnet arbejde videre med ét forslag: At sætte minimumsperioden for at tage børnepasningsorlov ned med henblik på at få flere til at tage orlov i kortere tid. Minimumsperioden er i dag 13 uger. Forslagets popularitet hviler på ønsket om at involvere især flere mænd i orlovsstyrken.
Regeringens problem er tydeligvis, at man på den ene side har meldt offentligt ud, at man vil gøre noget for børnefamilierne og er nødt til at følge op på dette slet oversete signal - men på den anden side som øverste prioritet har ønsket om et så funktionsdygtigt arbejdsmarked som muligt. Med en så stor arbejdsstyrke som muligt.
"Regeringen er nødt til at sikre sig en kvalificeret arbejdskraft, og det får man ikke ved at sende halvdelen af befolkningen på orlov. Men jeg har svært ved at se den reelle problemstilling, når vi har adskillige hundredetusinde arbejdsløse, bl.a. i det sociale system, som både kan og vil arbejde, omend muligvis ikke for alles vedkommende på fuld tid. Skulle vi ikke lade dem komme i gang og værne om børnefamilierne og fremtiden," spørger Mia Bendtsen.
De involverede i de kommende trepartsforhandlinger vil også skulle diskutere mulighederne for at konvertere orlovsuger til enkelte orlovsdage og -deltid. Det sker på trods af regeringsgrundlaget, der udtrykkelig siger, at der ikke må stilles forslag om hverken deltidsorlov eller orlov på enkeltdage. Udvalget enedes imidlertid om at skulle der arbejdes, var man nødt til at overskride regeringens stramme ramme.
Lov om børnepasningsorlov kom i 1994 og giver forældre til børn under ni år mulighed for at få orlov i en periode på 13 til 52 uger. Begge forældre har ret til en sammenhængende orlov på 13 uger, dog 26 uger, hvis barnet er under et år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her