Læsetid: 4 min.

Politisk styring truer åndsfrihed i folkeskolen

6. oktober 1998

Det kan få katastrofale følger for den danske folkeskoles egenart, når politikerne lader sig blæse omkuld af internationale undersøgelser, mener lektor fra Danmarks Lærerhøjskole

Eksperten
Den danske folkeskolelov bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Men disse værdier er i fare for at blive reduceret til målbare færdigheder som for eksempel læsehastighed og læseforståelse, der er kernen i de internationale undersøgelser, Danmark deltager i.
Det mener lektor på Danmarks Lærerhøjskole i Skive, Ole Harrit, der er oprørt over, at flere politikere og ministerielle embedsmænd har krævet nationale standarder for fagene og øget politisk styring på baggrund af bl.a. læseundersøgelsen.
"I de kommende år vil vi få flere og flere internationale undersøgelser, og hvis vi reagerer på dem, som vi reagerede på læseundersøgelsen, så vil vi blive jaget rundt i manegen af undersøgelser, der ikke bygger på vores egne værdier, men på andres," siger Ole Harrit.

Udanske tanker
Det er krav fra bl.a. uddannelsespolitisk ordfører Anders Mølgaard (V) og kontorchef i Finansministeriet Agnete Gersing, der foruroliger Ole Harrit. Krav om, at skolen bør fokusere på målbare færdigheder i læsning, matematik m.v. At kommunerne bør etablere en målstyring, der sikrer, at skolen fokuserer på disse færdigheder. At der udarbejdes nationale standarder for fagene, og at den politiske målstyring i forhold til indhold og standarder skal følges op af en stærkere ekstern kontrol.
Og de tanker stemmer ikke overens med folkeskolelovens værdier og mål, mener Ole Harrit.
"Folkeskoleloven blev vedtaget af et bredt flertal, men når Nyrup, Lykketoft, Mølgaard og Agnete Gersing udtaler sig, kan man høre, at de ikke har identificeret sig med dens værdisætninger og læresyn," siger han.

Enestående folkeskolelov
Han mener, at den danske folkeskolelov er enestående i verden med dens lærings- og undervisningsopfattelse og med forældre- og skolebestyrelsesarbejde. Om danskundervisningen siger loven for eksempel, "at den skal fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet".
"Det, de gør, er at konvertere folkeskolelovens værdier til et internationalt koncept om national læseplan, national test og national kontrol. Når man tager læseundersøgelsen som anledning, er det måske ikke fordi, man er bekymret for, om børn har ondt i læsningen. Så er det et ideologisk felttog mod folkeskolens værdier," siger han og nævner projektet 'Folkeskolen år 2000' og planerne om et nationalt evalueringscenter som eksempler, hvor den politiske styring stikker hovedet frem.
"'Folkeskolen år 2000' indeholder tanker, der støtter folkeskolens værdier, men der er helt klart også nogle elementer, der bærer tydeligt præg af forskrækkelsen over læseundersøgelsen. Og den er præget af, at man er nødt til at legitimere over for Anders Mølgaard og andre, at nu gør man noget," siger han.
Samtidig mener han, at også det planlagte evalueringscenter ligner et initiativ, der har den eksterne kontrol som det væsentligste mål.

Ikke rent skidt
Ole Harrit mener dog ikke, at de internationale undersøgelser alene er af det onde. De giver skolerne en god anledning til at genoverveje undervisningen, og der er ingenting i vejen for, at vi sætter os det mål at komme på niveau med Finland og Sverige, mener han. Spørgsmålet er blot, hvordan vi når dette mål.
"Naturligvis skal vi reagere i forhold til de internationale undersøgelser, men vi skal ikke lade os blæse omkuld af dem. Hvis vi udvælger nogle områder og siger, at de har særlig betydning, så vil fokus i den grad rettes mod det, der måles. Og så har børnene efter min mening ikke fået en bedre læseundervisning, for undersøgelserne måler ikke læsningen i bredden i forhold til sproglige evner og evnen til at kommunikere," siger han.
Derudover ser han bekymrende perspektiver i at fratage lærere og skoleledelser ansvaret for selv at sætte mål for undervisningen.
Det vil resultere i, at de vil stræbe efter at gøre sig bedst på de områder, der måles, på bekostning af andre vigtige områder. Og det kan få store konsekvenser for undervisningen og lærer/elev-forholdet, frygter han.

Skolernes ansvar
I stedet bør skolerne mere offensivt og synligt påtage sig opgaven med at udvikle og evaluere deres eget arbejde. For også skolerne blev blæst omkuld af læseundersøgelserne og blev afsløret i ikke selv at vide noget om resultaterne af deres arbejde.
"Det er på tide, at de professionelle bliver bevidste om deres forpligtigelse og ansvar i forhold til samarbejdet om kvalitetsudvikling og evaluering. Og samtidig er det meget vigtigt, at politikerne erkender, at udviklingen af kvaliteten i skolens arbejde må bygge på anerkendelse og en udfordrende tillid til lærere og pædagoger," siger Ole Harrit.
"Evaluering har altid både et internt og et eksternt perspektiv. Det interne sigter mod at udvikle skolen, mens det eksterne perspektiv går ud på at synliggøre og dokumentere skolens arbejde i offentligheden."
Han mener, det er vigtigt, at holde fat i det læsesyn, der eksisterer i folkeskoleloven i dag, og som er langt bredere, end det læseundersøgelserne kan måle. Og det kan kun gøres, hvis den nuværende balance mellem den politiske styring og lærere og skolelederes pædagogiske frihed fastholdes.
"Men det, jeg ser, er, at nogen bruger blandt andet læseundersøgelsen til at legitimere nogle voldsomme politiske indgreb overfor den danske skole. Indgreb som har den karakter, at den danske skole efter min mening mister sin identitet og sin egenart. Den vil hverken blive spændende, livlig eller livsbekræftende," spår Ole Harrit.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu