I dag fusioneres Århus Stiftstidende med Amtsavisen Randers og Dagbladet Djursland - flere fusioner følger, og snart ser en stribe provinsaviser ens ud
De store provinsaviser, der fusionerer i ét væk for øjeblikket, ser veloplagt ud på verden ved udsigten til fremover i højere grad at matche - som man udtrykker det - landsaviserne.
Som nu Århus Stiftstidende, der i dag effektuerer fusionen med Randers Amts Avis og Dagbladet Djursland og netop her til morgen, torsdag, er debuteret som morgenavis i dugfrisk design med internationalt touch, gennemført af skotten Ally Palmer.
Han har tidligere haft fingrene i The Scotsman, The European og flere andre internationale udgivelser, men nok så interessant for det hjemlige mediebillede er, at Ally Palmer allerede har moderniseret JydskeVestkysten (en fusion af Jydske Tidende og Vendsyssel Tidende) og - tyder alt på - også kommer til at re-designe de øvrige medlemmer af det såkaldte 4S-samarbejde: Fyens Stiftstidende og Aalborg Stiftstidende. Hvis fusion med Vendsyssel Tidende er princip-besluttet, oplyser chefredaktør Lars Brix.
Nu venter omverdenen bare på, at Aalborg Stiftstidendes bestyrelse og direktion skal beslutte - hvad der med chefredaktørens ord debatteres "meget livligt" lige nu - at gøre det samme, som man netop har gjort i Århus, Randers og Grenå: At gennemføre fusion, redesign og overgang til morgenavis i ét hug.
Fælles profil
Fra i dag ser vi således endnu en fusionsavis, hvis - i dette tilfælde - tre medlemmer (Århus Stiftstidende, Randers Amts Avis og Dagbladet Djursland) udkommer i samme design, men med tilstræbt fortsat egenidentitet, idet bladtitlerne bevares.
Chefredaktør Aage Lundgaard, Århus Stiftstidende, lægger ikke skjul på, at processen også sigter på at signalere fælles profil i forhold til annoncørerne. Der eksisterer i forvejen et annoncesamarbejde internt i 4S-gruppen (de tre stiftstidener og JydskeVestkysten), ligesom 4S-gruppen under titlen Metropol praktiserer et annoncesamarbejde med Berlingske Tidende.
Der ligger i det hele taget ikke overraskende en høj grad af økonomisk tænkning bag de provins-populære fusioner. Men ikke kun. Udviklingen synes for provinsbladenes vedkommende at være præget af ambitioner om at hæve sig op over dette bare at være en lokalavis.
Centralt i udviklingen af det bladpolitiske samarbejde i 4S-gruppen står det såkaldte 4S-Bureau, en forsamling af godt en snes journalister, der med udgangspunkt på Christiansborg producerer fælles stof til Århus Stiftstidende, Aalborg Stiftstidende, JydskeVestkysten og Fyens Stiftstidende. - og "landets største stillingsmarked," som Århus Stiftstidendes chefredaktør foretrækker at kalde det fælles jobtillæg.
Aage Lundgaard: "Bureauet i København er en kæmpe succes. 4S-bureauet betyder, at vi udover at bevare vores forankring som lokalavis kan producere landsdækkende stof, der matcher landsavisernes. Fra at have to mand på Christiansborg har vi nu 20 og skal måske kun betale for de fem. Fællesskabet giver store driftsfordele."
Ensretning
Udviklingen bevæger sig således i retning af i hvert fald fire store provinsaviser med samme udseende og til dels også indhold - bortset fra lokalstoffet - i stedet for den hidtidige stribe af individualist-publikationer. Det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før 4S-samarbejdet (tre stiftstidender og JydskeVestkysten) alle kommer som morgenavis og således i endnu højere grad kan udnytte og tilrettelægge en fælles produktion. Den vil iøvrigt yderligere kunne suppleres med stof fra Berlingske Tidende, som Århus-Randers-Grenå-fusionen har været i familie med siden efteråret. Berlingske-koncernen ejer nu 35 pct. af Århus Stiftstidende, idet koncernen har aktier for 95 mill. kr. i bladet.
- Er det hensigten, at 4S skal kunne bringe f. eks. Me Lunds teateranmeldelser eller andet stof af landsinteresse?
"Ja, lige så vel som man kan forestille sig, at Berlingske Tidende vil kunne bringe artikelstof fra Århus Stiftstidende," siger Aage Lundgaard.
- Taler vi ikke lige nu om den alvorligste grad af ensretning af dansk presse siden fire-bladssystemets sammebrud for år tilbage?
Aage Lundgaard: "Jeg ser bestemt ikke en uniformering i den aktuelle udvikling. Tværtimod. Det kvalitative løft, det giver at producere i fællesskab, gør os langt mindre afhængige af Ritzaus Bureau. Den fælles produktion medfører tværtimod en individualisering af lokalpressen, idet bureauet både kan vælge forskellige vinkler ud fra et lokalt perspektiv og individuelle satsninger med hensyn til forskellige former for landsstof. Eksempelvis kan en redaktion vælge at producere mere erhvervsstof og politik end Ritzaus Bureau kan levere."
Måske forregner de ambitiøse bladfolk sig på præcis det punkt. Det frygter i hvert fald medieforskeren Jørgen Poulsen, Roskilde Universitetscenter, der for nogle år siden gennemførte det såkaldte Dagbladsprojektet - et omfattende forskningsarbejde, der viser, at læserne rundt om i Danmark først og fremmest i den lokale avis prioriterer - netop - det lokale stof. Poulsen mener ikke, at læserne vil påskønne redaktørernes opprioritering af den nationale og internationale dækning.
Rammer de små aviser
"Det vil være for fjernt fra mange af disse læseres hverdag og univers. Men selvfølgelig kommer det an på, hvordan artiklerne skæres. De pågældende blade mener jo selv, at prioriteringen giver dem lejlighed til at gnave sig ind på læsere, der ellers ville gå over til en landsavis. Det er et rimeligt argument."
- Kan man forestille sig, at disse aviser taber læsere fremfor at vinde nye?
"Der er ingen tvivl om, at de taber læsere. De læsere, der er mere lokalt interesseret," siger Jørgen Poulsen.
- Hvad er for dig som medieforsker perspektivet i en udvikling, der ligner en ensretning af provinspressen?
"Det er en kendsgerning, at vi ser en centralisering for øjeblikket: Berlingske bliver en stadig større koncern, Danmarks Radio centraliserer sin nyhedsformidling og nu gør de store stiftstidender det samme. Tendensen er, at de bliver mindre afhængige af Ritzaus Bureau og måske siger abonnementet op. Det vil give en dårligere service, der vil ramme de små aviser, der ikke har råd til et eget kildenet, hårdt."
"Den udvikling vil for mig at se være et alvorligere skridt mod alsidigheden og bredden i det nationale demokrati end det, at fire stiftstidender går sammen."
- Er de store illoyale mod de små kolleger, synes du?
"Nej, bladdrift er jo forretning. Det vil eventuelt være op til Statsministeriet at gribe ind med lovgivning og tilskud."
- Burde man gøre det allerede nu?
"Ja," kommer det utvetydigt fra medieforskeren.
"En standardisering af avisproduktionen er formentlig forretningsmæssigt nødvendigt, men samtidig er en sådan udvikling betænkelig, for i et demokratisk samfund må vi efterlyse så mange indfalds- og synsvinkler som muligt. Når man f.eks. i DR holder fælles redaktionsmøder, er det mindre sandsynligt, at de enkelte redaktioner vil gå efter forskellige vinkler og historier," siger Jørgen Poulsen.
- Kan en redaktionel centralisering ikke vise sig som en indholdsmæssig fordel?
"Jo, hvis det betyder, at man får mulighed for at sætte flere ressourcer af til produktionen af lokalstof."
"Det kan vel også betyde, at den enkelte journalist får mulighed for at fordybe sig mere, så resultatet i højere grad nærmer sig substansen i en sag?
"Det er fuldstændig rigtigt."
- Den udvikling, vi ser nu, hvad er den efter din opfattelse udtryk for?
"At mediefolk skaber medierne for hinanden, og at der er gået ambitioner i at være en "fin" landdækkende avis i modsætning til en lokalavis. Det opfattes ikke som særlig fint," mener RUC-forskeren.
Berlingske som gave
På spørgsmålet om hvorvidt prisen for at "matche" de store kan blive for høj, ryster Aage Lundgaard på hovedet.
"I og med at vi er fire lokalaviser, der går sammen, kan vi producere til en pris, så det ikke går ud over den lokale dækning," siger han.
"Hvad vi også forsøger er ganske enkelt at dække behovet i et meget bred læsergruppe, der kun har det til fælles, at den bor i Østjylland. Man siger tit, at avislæsere er konservative, men nogle fordomme skal man passe på. Vores arbejde er jo baseret på indgående studier og analyser, der viser, at vore læsere ønsker at være fuldt informeret på væsentlige områder."
- De skal kunne nøjes med en avis?
"Det skal de, ja."
- Hvorfor disker I så op med et tilbud til læserne om at få Berlingske Tidende gratis?
"Det er et tilbud, der er begrænset til tre måneder. Det kunne jo give interesserede lejlighed til at lære avisen at kende," siger Aage Lundgaard.
Konkurrenten Morgenavisen Jyllands-Postens markedsdirektør, Svenn Dam, mener ikke, det bliver nogen let sag at sælge Berlingske Tidende i Århus, hvis det er det, der er hensigten med foræringen.
"Århusianerne har jo forkastet den (Berlingeren, Red.), når den kun sælges i 1.400 eksemplarer i byen," siger han ifølge fagbladet Journalisten. Ifølge samme blad har kun hver tredje af Stiftstidendes kunder - ca 20.000 - sagt ja tak til gaven.
Aage Lundgaard skyder på, at den ny fusionsavis vil komme op på et hverdagsoplag på 90.000 og et søndagsoplag på 120.000.
