Hvad har mest ret - det talte ord eller den dansable tradition?
"Det er vinen der til hovedet stiger - er det ikke sådan Turiddu synger i Cavalleria Rusticana," sagde skuespiller Jørgen Reenberg, da han tog ordet efter teaterchef Michael Christiansen præsentation af handlingsplanen for Det Kongelige Teater.
Ordene var ikke møntet på teaterchefen, men på de kræfter fra Det Kongelige Kapel samt operaen og balletten, der synes parate til med næb og klør at kæmpe for et nyt operahus i stedet for det skuespilhus, en enig ledelse og bestyrelse foreslår i handlingsplanen.
"Ingen elsker opera så meget som jeg, men faktorernes orden bliver for vilkårlig, hvis I gør et aktuelt problem med en ombygning for 15 år siden til berettigelse til at møve jer ind foran det krav, skuespillet har haft i 60-70 år. I har set os spille i et rum, Stærekassen, hvor ordet, tanken og følelsen har meget svært ved at komme igennem. Derfor burde det etisk være sådan, at I - trods det at I efter den sidste ombygning stadig ikke har gode nok forhold - anerkender at den urimelighed, vi har spillet under i 60-70 år, prioriteres som en livsvigtig opgave," sagde Jørgen Reenberg.
Kgl. kapelmusicus, solo-oboist Henrik Goldschmidt mener omvendt, at der ligger en etisk prioritering i, at der aldrig nogen sinde er bygget et operahus i Danmark.
"Hvis du kigger rundt i København, er der masser af scener til eksperimentel teater, men der er ikke et sted i Danmark, hvor vi kan lave de store operaforestillinger med den besætning, der kræves," siger Goldschmidt til Information.
"Vi skal have et hus, både skuespillere, ballet og opera kan bruge," supplerer førsteklarinettist Lee Morgan, "det store problem er at vores repertoire i operaen ikke kan lade sig gøre her. Derfor mener vi, der på længere sigt skal bygges et musikhus med scenetårn, hvor man får bugt med den værste akustik. Hvorfor skal vi igen have en kompromisløsning, når operaens behov aldrig er blevet tilgodeset?"
Lee Morgan bladrer i handlingsplanen og planter en anklagende finger i afsnittet om teatrets historie: "Allerede ved indvielsen af gamle scene i 1874 blev den mødt af kritik. For lille og uegnet til de store operaforestillinger. Der har aldrig været en reel debat om et rigtigt operahus. Vi er trods alt Danmarks nationalopera."
Hvorfor tænke småt?
"København er det naturlige center nu, og hvorfor skal vi så til at tænke småt i kulturen? Vi vil ikke gøre os kloge på penge. Men hvis du kigger på Jørn Utzons operahus i Sydney, så er der brugt millarder af dollars, fordi man tænkte visionært. Det har vist sig at godt gennemtænkt, gedigent kulturbyggeri giver penge igen."
Det Kgl. Teaters samlede personale står bag det synspunkt, at teaterchefens handlingsplan er visionsløs.
"På nær skuespillerne," siger talsmanden for personalet, balletdanser Henning Albrechtsen, "for det er skuespillet i særdeleshed der bliver tilgodeset. Balletten vil ikke kunne spille på de gamle scener. Vi er tiltænkt den mellemste scene, og det tilfredstiller hverken, operaens, kapellets eller ballettens behov," siger Albrechtsen.
- Hvor dybt stikker uenigheden?
"Næppe ret dybt, når vi kan finde ud af at lave en fælles udtalelse. Der var umiddelbar enighed på et SU-møde om at vi kunne tilslutte os visionen om et nybyggeri til alle kunstarterne samlet. Man må iøvrigt sige, at der er en god dialog mellem os og ledelsen," siger Henning Albrechtsen.
